Bregner i haven – Alt om arter, pasning og formering

Bregner er grønne, frodige og dekorative i haven, hvor de kan skabe en næsten urskovsagtig stemning. Planterne har da også groet på jorden i over 300 millioner år og vokser stadig vildt i skovene, og så er de tilmed meget nemme at passe.

Ud over at være kønne, kan urtidsplanterne også fungere som bunddække og dermed hjælpe dig i kampen mod ukrudtet. Planterne har den fordel at mange af dem kan gro i skygge og altså give selv den mest skyggefulde have et grønt og saftspændt udseende.

---

Læs mere her, om hvilke bregner der passer i netop din have, hvilke der skal vandes og hvad du kan bruge dem til.

Hvilke bregne-arter findes der?

Der findes omkring 20.000 arter, men de er ikke alle sammen velegnede til det danske klima.

Planterne opdeles gerne i tørketålende og fugtelskende. De første vil gerne have fuld sol og tør jord, mens de andre gerne vil have helskygge og fugt. Det er derfor en god idé at vælge din plante ud fra den jord, den skal sættes i.

Man kan også dele planterne op i, hvilken type beplantning, de gør sig bedst i – bunddække eller opretvoksende, stenbed eller krukke. Herunder kan du læse om udvalgte arter, som gror godt herhjemme og hvad du kan bruge dem til.

Tørketålende arter af bregner er blandt andre:

Engelsød (Polypodium vulgare)

Engelsød er ikke så stor, men bliver op til 50 cm. høj og 30 cm. bred. I naturen gror den i klitter, i skove og på stendiger. Engelsød bevarer sin grønne farve henover vinteren og kan altså være med til at sætte form og farve på din vinterhave. Planten tåler både frost og tørke. Hvis du ser, at den krøller bladene sammen, er det bare for at spare på energien til der kommer bedre tider.

Kirkegårdsbregne (Polystichum setiferum)

Kirkegårdsbregnen bliver ca. 50 cm. høj og vil gerne stå i halv – eller helskygge.  Planten er stedsegrøn og vil gerne have en let sur jord. Den kaldes også mos- og skjoldbregne.

Mangeløv (Dryopteris filix-mas)

Mangeløv er udbredt i de danske skove, hvor der er halvskygge og fugtig jord, men kan også trives i sol på åbne arealer. Bladene bliver op til 120 cm. lange og planten når en højde på 50-100 cm. Deres overside er saftiggrøn og undersiden grålig.

Trædebregne (Leptinella cotula)

Den ca. 10 cm. høje plante er en af de arter, der kan gro i både fuld sol og helskygge. Som navnet antyder, kan den tåle, at du træder på den, og du kan faktisk bruge den som plæneplante i stedet for græs. Nogle af sorterne er stedsegrønne, andre semi-stedsegrønne. Der skal cirka 8-10 planter til pr. kvadratmeter og planten er også velegnet til stenbed eller mellem fliser.

Fugtelskende arter er blandt andre:

Kongebregne (Osmunda regalis)

Kongebregnen er blandt de største bregner herhjemme og kan blive over halvanden meter høj. Den vokser naturligt nær skovmoser eller ellesumpe i en godt fugtig, næringsrig jord. Planten er fredet, så finder du den vildtvoksende må du ikke tage den med hjem. Planten egner sig godt til opretvoksende beplantning.

Rundfinnet radeløv (Asplenium trichomanes)

Radeløv er stedsegrøn og en af de mindre af sin slags. Den bliver omkring 25 cm. høj og er et godt valg til bunddække eller til stenbed. Planten vokser helst i hel- og halvskygge og kan godt lide, at jorden er en smule sur. Skal du bruge den til bunddække, skal du sætte ca. 16 planter pr. kvadratmeter.

Almindelig hjortetunge (Phyllis/Asplenium scolopendrium)

Hjortetunge er stedsegrøn og er følsom for frost under -10 grader, så den bør vinterdækkes med f.eks. grangrene. Den bliver 20-40 cm. høj og er både fin i krukker og en god bunddækkeplante. For at danne bunddække skal du sætte ca. 9 planter pr. kvadratmeter. Bladene er grønne og tungeformede – deraf navnet. Hjortetunge kan godt lide en kalkholdig jord.

Strudsvinge (Matteuccia struthiopteris)

Strudsvinge bliver ca. en meter høj og er en god, men pladskrævende bunddækkeplante, som gør sig godt under høje træer. Den trives i halv- og helskygge. Planten er grøn hen over sommeren og bliver rødbrun hen på efteråret. Bruger du den til bunddække, kan du nøjes med 3 planter pr. kvadratmeter.

Fjerbregne (Athyrium filix-femina)

Fjerbregne bliver op til 1 meter høj og har blade, der er mellem 30 og 140 cm. lange. Den vokser naturligt i grøfter og ved sø- og åbredder, hvor jorden er godt fugtig. Planten bruges ofte i overhængende beplantning og vokser bedst i helv- eller halvskygge. 4-5 planter pr. kvadratmeter fylder bedet godt op.

Bregne – guide til plantning og pleje

Generelt vil bregner gerne gro i almindelig muldrig havejord og helst i halvskygge og i læ for vinden. Der er dog mange forskellige arter og sorter, og nogle af dem stiller særlige krav til sol og vand. Køber du en tørketålende plante, vil den dog gerne have fuld sol, mens en fugtelskende foretrækker fuld skygge.

Bregner skal som regel stå i skygge

Har du arvet en bregne uden at få at vide, hvad den er for en størrelse, skal du satse på halvskygge og almindelig veldrænet havejord. Planterne kan godt trives i krukker, men de har det bedst på friland, hvor de kan brede sig, som de vil.

Du kan plante ud hele året, så længe, der ikke er frost i jorden, men planter du i foråret, når din bregne at etablere sig før vinteren kommer.

Planten skal sættes i et hul, der er så stort, at ingen af rødderne bliver bukket og i samme niveau som i potten, du køber den i. Vand planterne godt – også de tørketålende. Fortsæt med at vande til din plante har fået tag i jordbunden.

LÆS OGSÅ: Vores 3 top-10 lister over de bedste bunddækkeplanter

Pasning og gødning

Bregner er nøjsomme planter, der ikke kræver ret meget, når først de er etableret. De vandelskende skal vandes i tørre perioder, mens de tørketålende klarer sig selv.

Giv gerne et lag kompost i efteråret. Det kan forsyne planterne med næring i hele vækstsæsonen.

Hvis din havejord er meget udpint, kan du supplere med at lægge 3-5 cm. jordforbedring ud under dine planter. Det kan du læse mere om i vores kategori med jordforbedring.

Beskæring og formering af en bregne

En bregne skal ikke beskæres, men du kan dele den, hvis du gerne vil have flere. Skal du ikke formere planten, kan du sagtens lade den stå urørt i årevis.

Bregner hører til karsporeplanterne, som er den tidligste type plante, der groede på landjorden. De fandtes før evolutionen udviklede frøbærende planter og de sætter derfor hverken blomster eller danner frø. De formerer sig via sporehuse, som sidder på undersiden af plantens blade. Sporehusene ligner brune pletter og inde i dem danner planten sporer, som bæres bort af vinden, når de er modne. Der findes også arter, der formeres via yngleknopper, der falder til jorden og sætter rod. Din bedste mulighed for at gøre din plante mangfoldig er at dele den.

Roden er temmelig hård, så du kan ikke dele den med dine bare hænder, men skal have fat i et redskab som f.eks. en økse. Planten kan sagtens holde til det.