Døjer du med ukrudt i grus og granitskærver, kan du forholdsvis nemt fjerne det med rive, skuffejern og ukrudtsbrænder. Skal du til at anlægge en indkørsel med grus eller granitskærver, er det vigtigt, at du sørger for at anlægge den, så du dæmmer mest muligt op for ukrudt.
Mælkebøtter, tidsler og græs mellem stenene i indkørslen kan være virkelig irriterende for dig. De ser ikke pæne ud, og de er en daglig påmindelse om, at du nu skal du igen i gang med at luge. Der findes dog heldigvis måder, hvorpå du kan forebygge, så det ikke kommer til at være et helt så stort arbejde.
Først og fremmest er det en god ide for dig, at du sørger for at anlægge indkørslen, så der kommer mindst muligt ukrudt i den. Det gør du ved, at du lægger en fiberdug ud på området, hvor du gerne vil have grus eller granitskærver. Fiberdugen forhindrer nemlig rodukrudt i at komme op.
Du kan dog ikke dæmme op for frøukrudt med en fiberdug. Det er ukrudt, der kommer flyvende som frø og derefter danner en plante. Det har mulighed for at etablere sig mellem stenene, selvom du har en fiberdug. Men med dugen har du altså sat en effektiv stopper for en lang række forskellige slags ukrudt.
Vælg de rette sten til indkørslen
Hvis du endnu ikke har anlagt din indkørsel med grus eller granitskærver, har du mulighed for yderligere at påvirke den ved at vælge de rette sten til den. Hvis du vælger mindre skærver og grus, har du nemlig mulighed for hurtigere at opdage ukrudtet. Mellemstore skærver kan ukrudtet nemmere gemme sig.
Samtidig er der den fordel for dig, at det er nemmere for dig at rive gruset og skærverne, når det ikke er så stort. Hvis det er store skærver, vil riven ikke være lige så effektiv.
Du bør dog også være opmærksom på, at du ikke kommer til at vælge for små skærver. Hvis de er for små, kan de sætte sig fast i bilens dæk, hvilket vil give dig et dårligere vejgreb og derfor være meget irriterende for dig. Det handler derfor om at vælge en mellemstørrelse, vi anbefaler størrelsen 11-16 mm. til indkørsel.
Se vores udvalg herunder.
Fjern ukrudt med det samme
Selvom du har gjort alt det ovenstående, da du anlagde indkørslen, vil der stadig være noget ukrudt, der kan slå sig ned i den. I det tilfælde er det vigtigt, at du er over ukrudtet med det samme. Lige så snart, du kan se noget grønt, der titter op et sted, hvor det ikke skal, handler det om, at du fjerner det. Det er klart den mest effektive metode.
Helt fra det tidlige forår kan du derfor gøre det til en vane for dig, at du går en runde i haven og indkørslen en gang om dagen for at fjerne ukrudt. Dermed kommer du langt nemmere ukrudtet til livs. Har du problemer med snegle, er en daglig runde også en god mulighed for dig for at komme dem til livs.
Gode redskaber til at fjerne ukrudt i grus og granitskærver
Du kan selvfølgelig luge med håndkraft i indkørslen, men hvis det er en lang indkørsel, kan det blive noget af et arbejde for dig. Derfor er det smart, at du har nogle gode redskaber til hjælp.
Først og fremmest er det en god ide, at du har en rive og et skuffejern. Ved at rive indkørslen en gang om ugen kan du komme en stor del af ukrudtet til livs, mens det endnu er småt. Skuffejernet er nemt at bruge, hvis du har valgt en mindre størrelse grus til din indkørsel. Når du fjerner planterne i solskin, vil de hurtigt tørre ud.
Et tredje virkelig effektivt værktøj for dig at have er en ukrudtsbrænder. Hold den mod ukrudtet i fem sekunder, hvorefter det vil visne. Du skal dog passe på med at bruge ukrudtsbrænderen i nærheden af din hæk og andre planter, du gerne vil beholde, da den også kan svide den.
Vær forsigtig med ukrudtsmidler og husråd
Det kan virke som en nem løsning for dig, at du bruger ukrudtsmidler til at fjerne ukrudt i haven. Men det er vigtigt, at du er meget varsom med det. Ukrudtsmidler kan nemlig synke ned i grundvandet, og det kan være svært at bruge den rette dosis. Derfor bør du så vidt muligt klare dig uden.
Også diverse husråd til at fjerne ukrudt med bør du være forsigtig med at benytte dig af. Selvom de kan være effektive, kan de nemlig også påvirke omgivelserne på en utilsigtet måde. Det gælder for eksempel bekæmpelse af ukrudt med salt. Det kan både føre til grimme plamager på dine skærver, og at der siver alt for meget salt ud i jorden omkring indkørslen.
Læs også: Sådan fjerner du ukrudt i græsplænen
Der findes heldigvis mange andre og meget nemme metoder for dig til at bekæmpe dit ukrudt i grus og granitskærver. Dermed kan du nemt få en smuk indkørsel i løbet af kort tid.
Hvor mange gange skal man gifte sin indkørsel med skærv og fliser om året?
Hvis jeg gifter i maj vil det så kunne holde juli og august? Er ikke i huset på dette tidspunkt.