Hurtig oversigt:
Bigbag levering
– “Ved kantsten / på fortov”
– Mobiltruck levering
– Kran-levering
– Leveringstid på bigbags
– Generelt omkring levering af bigbags
Generelle leveringsoplysninger
GLS Express levering
Priser på levering
Afhentning i butik
Returneringsoplysninger
Bigbag leveringskrav og metoder
Ved køb af bigbags skal du være opmærksom på, at omgivelserne skal indbyde tung kørsel og stor lastbil. Vores bigbags leveres på paller med palleløfter eller mobiltruck, afhængig af dit valg. Valget tager du inde på selve produktsiden, der hvor du tilføjer produktet til indkøbskurven. Læs om dem inden du køber her:
Leveringsmetode “Ved kantsten / på fortov”
Dette er vores standard leveringsmetode ved bigbags og palle leveringer. Danske Fragtmænd vil ankomme på din adresse med pallevogn, hvor dine bigbags stilles ved kantsten eller på fortovet såfremt der er fast underlag (fliser eller asfalt).
Vi stiller gerne varerne i din indkørsel, hvis den er belagt med fliser/asfalt. Bemærk at palleløfteren der benyttes ved kantstenslevering ikke kan tilgå høje kantsten. Der skal være en glidende overgang fra asfalt og ind i indkørslen. Ved ønske om levering ind på jeres belægning fralægger vi og transportøren os ethvert ansvar for ødelagte eller trykkede fliser, kloakdæklser, dræn-riste eller lignende. Grus, græs, jord, granitskærver og lignende kan ikke tilgås med pallevogn, da hjulene sætter sig fast, vælg i stedet leveringsmetode “Mobiltruck“.
Leveringstiden er pt. 1-5 hverdage.
Vi hører også gerne ved specifikke leveringsdatoer. Så vil vi prøve at imødekomme dette, dog uden at vi kan garantere en specifik dag. I forårssæsonen sender vi som udgangspunkt alle ordre hurtigst muligt.
Læs også: Generelt omkring levering af bigbags
Leveringsmetode “Mobiltruck”
Chaufføren medbringer en motoriseret mobiltruck, som er ca. 2,7 meter bred og 2,85 meter høj. Denne metode vælges, hvis du ønsker levering i f.eks. en gårdsplads eller indkørsel, som er belagt med grus eller granitskærver. Er din indkørsel eller tilkørselsvej smal, vil mobiltruck også være en fordel. Mobiltruck er særlig effektiv i haveforeninger, sommerhusområder og ned til koteletgrunde, da lastbilen vil parkere et sted hvor der er plads, og derfra køre varerne hen til det ønskede aflæsningssted med mobiltrucken. Vi kører maximum 300 meter fra lastbilens holdested.
Vi stiller gerne varerne på områder med græs, fliser osv., men hvis du beder om dette, er det på eget ansvar hvis græsset, fliser, kloakdæksler, dræn-riste eller lignede bliver trykket eller hvis der opstår andre følgeskader.
Leveringstiden er 1-6 hverdage og der kan ikke ønskes specifik leveringsdato. Der leveres hurtigst muligt, uden at kunne anvise en nøjagtig leveringsdag.
Læs også: Generelt omkring levering af bigbags
Illustration:
Leveringsmetode “kran-levering”
Vi tilbyder kran-leveringer til hele Danmark med undtagelse af “ikke bro-faste” øer. Vores kran har en rækkevidde på ca. 4-5 meter, hvilket betyder at du kan få løftet dine bigbags ind over f.eks. hæk og hegn direkte i højbedet eller sandkassen. Hæk eller hegn må max være 2 meter højt. Kran-leveringer er særligt effektive, når adgangen til den ønskede placering af bigbaggen er meget begrænset.
Tilkøb af en kran-levering kan også spare dig for rigtig mange gåture med trillebøren. Bemærk, kran-arbejdet foregår hurtigt – vi tilbyder kun “aflæsning af bigbags” og ikke andre specielle ønsker, som kunne kræve ekstra tid.
Der er ekstra krav til plads ved kranlevering. Læs denne folder inden du bestiller. KRAN LEVERINGSKRAV – KLIK HER
- Vores lastbiler har typisk følgende mål (LBH): 16,5-18 m x 2,5 m x 4 m.
- Tilkørselsvejen og et eventuelt vænge skal være mindst 6 m bred og må ikke være blokeret af biler, der gør svingning umuligt.
- Lastbilen skal uhindret kunne komme ind i et eventuelt vænge, og der skal helst kunne vendes i vænget.
- Af sikkerhedsmæssige årsager vil chaufføren ikke bakke over længere afstande.
- Tilkørselsvejen skal være fri for forhindringer, da lastbilen ikke kan køre i ”zig-zag”.
- Store træer og el-ledninger kan være en forhindring for tilkørsel, eller de kan medføre at eventuelle kranleveringer besværliggøres/umuliggøres.
- Et fast og stabilt underlag er vigtigt, specielt ved kranleveringer, så kranens støtteben ikke synker ned i underlaget.
Leveringstiden er pt. 1-7 hverdage og der kan ikke ønskes specifik leveringsdato. Der leveres hurtigst muligt, uden at kunne anvise en nøjagtig leveringsdag inden køb.
En levering med kran koster 245 kr. ekstra pr. bigbag. Minimumkøb ved kran: 2 bigbags. (dvs. minimum 510 kr. i krangebyr)
Ved kran er det vigtigt du noterer ved bestilling hvor ordren skal stilles.
Illustration:
Leveringstiden generelt på bigbags varierer mellem 1 til 5 hverdage afhængig af leveringsmetode. I travle perioder, f.eks. sæsonstart, kan der være forøget leveringstid på nogle varer. Vores angivne leveringstider er vejledende. Havehandel.dk afskriver sig ethvert ansvar overfor køber i tilfælde af forsinket levering.
Generelt ved bigbags:
Du kan ved checkout skrive en note under “Bemærkninger til ordre”-feltet, hvis du har ønske specifikt aflæsningssted. Har du ønske til placering, husk da at markere det tydeligt. Beder du chauffør ringe ved levering, skal du være opmærksom på at chauffører ikke er underlagt at skulle ringe. Vi vil derfor altid anbefale, at du beskriver placeringen i checkouten, i stedet for at skrive “ring ved levering”.
Adgangsveje til aflæsningsstedet skal være ryddet og have en frihøjde og -bredde på minimum 4 meter, uden hængende træer og grene.
Af sikkerhedsmæssige årsager vil chaufføren ikke bakke over længere afstande, der skal derfor helst være mulighed for at vende.
Opfyldes krav ikke, finder chaufføren det bedst egnede sted.
Kan vi ikke komme frem til dit ønskede aflæsningssted, finder chaufføren det bedste alternativ og stiller bigbaggen der. Kan der ikke findes et andet sted, eller kan chaufføren ikke komme i kontakt med dig, så er chaufføren nødsaget til at tage bigbag’en med retur til lager. Dette har en omkostning på 562,50 kr., og denne omkostning skal afholdes af dig. Vi ser nogen gange at f.eks. vejarbejde, sne eller dårlige vejrforhold, resulterer i at chaufføren ikke kan komme frem. Det er dit ansvar at vores lastbiler kan komme helt til din adresse. Er du det mindste i tvivl, send os et billede og din adresse til kundeservice@havehandel.dk , så kan vi kigge på det. Ønsker du at annullere en ordre med bigbags eller andre pallevarer, som er blevet afhentet hos os, så har dette også en omkostning på 562,50 kr.
Der kan ikke bestilles levering til 2 forskellige adresser på samme ordre.
Palle/bigbag-sækken skal ikke returneres til os, den tomme bigbag kan eventuelt bruges til haveaffald.
Levering generelt
Leveringstiden hos Havehandel.dk er 1-6 hverdage. (GLS pakker er oftest hurtigere)
*Vi leverer i hele Danmark, dog undtaget “ikke bro-faste” øer. I travle perioder, f.eks. sæsonstart, kan der være forøget leveringstid på nogle varer. Vores angivne leveringstider er vejledende, Havehandel.dk afskriver sig ethvert ansvar overfor køber i tilfælde af forsinket levering.
Bestiller du i god tid, men ønsker først leveringen senere (Maks. 14 dage frem), må du gerne skrive den ønskede leveringsdato under “Bemærkninger til ordren” ved checkout – vi vil bestræbe os på at ramme leveringen præcist denne dag, men i få tilfælde sker der uforudsete hændelser som forsinker leveringen. Ved forgæves kørsel af pallevarer, bliver du opkrævet en ekstra fragtomkostning på 562,50 kr. Varen stilles uden kvittering på købers ansvar.
Vi sender alle vores almindelige pakker med GLS. (læs om bigbags øverst) Køber man for over 799 kr. får man gratis leveret sine varer til pakkeshop. Ved valg af pakkeshop kan der opstå situationer, hvor fragtselskabet leverer til en anden pakkeshop pga. pladsproblemer. Dette sker typisk ved travle mærkedage hvor pakkeshops kan løbe tør for plads. Det er op til dig at hente pakken i den anden pakkeshop. Alternativt anbefaler vi at du vælger omdeling (MÅ STILLES) ved travle dage som eksempelvis Black Friday, så du undgår pakkeshop problemet.
KONTAKT OS MEGET GERNE HVIS DU ER I TVIVL OM LEVERING AF VARER TIL DIN ADRESSE.
Vi tilbyder ikke gaveindpakning og heller ikke indbæring.
GLS Express levering
I oversigten over leveringsmuligheder kan der vælges GLS Express leveringsmetode, hvis pakken vejer under 30 kg.
Hvis denne vælges før kl. 14:00 så pakker vi din ordre og afleverer den til GLS samme dag – det er garanteret. Dette resulterer i at din pakke vil blive leveret dagen efter.
Hvis GLS Express vælges efter kl. 14:00, så plukker vi din ordre ud og pakker som den første dagen efter. Dette er en fordel i højsæson, da almindelig levering kan tage op til 5 hverdage. GLS Express metoden er altså for dig hvis det haster og at du f.eks. skal bruge dine varer inden weekenden. Hvis du har spørgsmål så kontakt os gerne.
Priser på levering og leveringsvalg i Checkout:
Ved køb under 799 kr.:
49 kr. til GLS PakkeShop.
69 kr. med GLS – omdeling til private hustande.
69 kr. med GLS – omdeling til virksomheder.
69 kr. GLS Express – PakkeShop
89 kr. GLS Express – Omdeling til private/virksomheder
Ved køb af værdi over 799 kr :
0 kr. til GLS PakkeShop
39 kr. med GLS – omdeling til private hustande.
39 kr. med GLS – omdeling til virksomheder.
69 kr. GLS Express – PakkeShop
89 kr. GLS Express – Omdeling til private/virksomheder
Ved køb af bigbags, vintønder og tunge varer:
Gratis levering med fragtmand
Afhentning i butik
Afhent dine varer hos Havehandel.dk
I checkouten har du mulighed for at vælge “Afhentning i butik”.
Ved valg af afhentning, vil du modtage en ordrebekræftelse med det samme du har placeret din ordre. Dette er blot en bekræftelse på at vi har modtaget din ordre, det betyder ikke at varen står klar til afhentning.
Når vi er nået til din ordre, og vi har sikret os at den er pakket klar, så vil vi sende dig en ny mail hvori der står at du nu har 7 dage til at afhente ordren. Dine varer kan IKKE afhentes før du har modtaget denne mail. Denne mail vil du oftest modtage i løbet af 24 timer på hverdage. Har du bestilt noget, og haster det med afhentning, så ring til os og oplys dit ordrenummer – så finder vi din ordre og pakker den med det samme hvis det er muligt.
Der er visse varer som vi ikke har på vores eget lager, har du sådanne varer i kurven, vil du ikke få muligheden for afhentning fremvist. Desuden tilbyder vi ikke afhentning af bigbags. Er der varer som vi ikke har på lager, men som ved en fejl har været til salg online, så kontakter vi dig via tlf. hurtigst muligt.
Afhentningsadresse: Smedegårdvej 2, 7500 Holstebro (vi har ikke andre butikker at udlevere fra)
Afhentingstidspunkt: Hverdage kl. 8:00-17:00
Spørgsmål – ring eller skriv til os.
Naturprodukter
Mange af vores produkter er naturprodukter. Dette vil sige, at der naturligvis kan forekomme nuanceforskelle i de enkelte leveringer.
OBS: Størrelserne på skærverne kan godt være dobbelt så lange som de angivne størrelser. Den angivne størrelse, er altid skærvens bredde. Se billede.
Vores størrelser er angivet efter en standard, som bruges i hele branchen, altså samme sorteringer benyttes.
– Har du spørgsmål, send da en mail kundeservice @ havehandel.dk eller gå til siden: kontakt os
Her kan du se billeder af typiske leveringer med fragtmand lavet med kantsten/fortovs metoden: