Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
lupiner

Lupiner i haven – Den store guide

Der er få planter, der er så gavmilde, nemme og nøjsomme som lupiner. Ovenikøbet findes de i et væld af farver, som både pynter i haven og i vaser – og som i øvrigt elskes højt af bier og sommerfugle.

De høje, ranke planter og deres rigelige blomster giver din have et romantisk udtryk på samme måde som f.eks. stokroser, og så dufter de dejligt. Lupinerne kan trives under stort set alle slags forhold og vælger du de rigtige, kommer lupinerne igen år efter år.


Herunder kan du læse mere om, hvilke slags lupiner, der findes og hvordan du passer bedst muligt på dem.

Hvad er lupiner?

Lupiner fås i mange variationer. Nogle af dem er stedsegrønne buske, andre er et-årige blomster, men den mest kendte i danske haver er staudelupinen, som også er den, denne artikel beskæftiger sig mest med. Staudelupinen, eller den mangebladede lupin, kommer oprindeligt fra Nordamerika, men trives fint her i landet. Så fint, at arten betragtes som invasiv i den danske natur. Dog findes der ikke-invasive sorter, som er designet til at være sterile.

Hvilke lupinarter findes der?

Lupiner er en plantefamilie med det latinske navn Lupinus. Familien omfatter flere hundrede arter og endnu flere sorter. Herunder kan du blive klogere på de mest gængse arter og en håndfuld interessante sorter.

Staudelupin (Lupinus polyphyllus)

Staudelupinen kaldes også mangebladet lupin, og det er den, der almindeligvis menes, når folk taler om lupiner. Planten er flerårig, bliver op til et par meter høj og sætter gavmilde, kegleformede blomsterstande i mange forskellige farver.

  • Lupinus polyphyllus ‘Masterpiece’: Masterpiece er steril og derfor ikke invasiv. Blomsterne er bordeaux-lilla og pynter i haven fra juni til september. Planten bliver 50-70 cm høj og fylder 20-40 cm i bredden.
  • Lupinus polyphyllus ’Red Shades Gallery’: Planten bliver kun ca 60 cm høj og sætter duftende røde blomster i juni-august. Sorten er flerårig, men holder forholdsvist få år. Sorten er fertil.
  • Lupinus polyphyllus ’Legendary White Shades’: Bliver 70-80 cm høj og sætter hvide blomsterstande, der blomstrer i juni-august. Sorten er fertil.

Uldlupin (Lupinus mexicanus)

Et-årig lupin, der minder meget om staudelupinen i udseende. Den bliver 60-70 cm høj og blomstrer i juli-august. Farven på blomsterne varierer fra hvid over rosa til lilla.

Gul lupin (Lupinus luteus)

Gul lupin bruges som grøngødningsplante i landbruget, da den binder kvælstof, men man kan sagtens bruge den til pynt i haven også. Planten er et-årig og blomstrer gult og velduftende i juli-august. Den gule lupin bliver ca. 70 cm høj.

Smalbladet lupin (Lupinus angustifolius)

Et-årig lupin, der blomstrer blåt. Planten er hjemmehørende i det meste af verden inklusive Europa. Frøene fra smalbladet lupin kan f.eks. indgå i produkter som tempeh (vegansk køderstatning), dog skal de koges først, på samme måde som bønner. Planten bruges hovedsageligt i landbrug.

Hvid lupin (Lupinus albus)

Hvid lupin bruges både som grøngødning og som dyrefoder. Frøene, som især er proteinrige, kan også spises af mennesker, men de skal koges først. Planten bruges hovedsageligt i landbrug.

Regnbuelupin (Lupinus x regalis)

Regnbuelupinen er, som den mangebladede lupin, en staude. Den er dog ikke invasiv. Regnbuelupinen er en krydsning mellem netop den mangebladede lupin (polyphyllus) og trælupinen (Arboreus). Planten blomstrer i fra juni og nogle gange helt ind i september. Den fås med blomster i mange farver fra hvid til lyserød og lilla. Planten lever 4-5 år.

  • Lupinus x regalis ‘Russel Mix’: Varianten blomstrer to gange pr sæson – i juli og september. Den bliver ca 1 meter høj og sætter rosa blomster.

Trælupin (Lupinus arboreus)

Trælupinen er, i modsætning til de andre lupiner, stedsegrøn. Trælupinen er en busk, som kan blive op til 2 meter høj. Busken får de samme kegleformede blomsterstande som de andre lupiner i blå-lilla nuancer. Ved at skære blomsterne af, før de sætter frø, kan man få busken til at blomstre to gange på en enkelt sæson. Den første blomstring sker midt på sommeren, mens den anden sker i september. Trælupinen holder 5-7 år og skal vinterdækkes, hvis temperaturen kommer under -12 grader. Lader du planten sætte frø, kan du nemt få dem til at spire i vindueskarmen i marts.

lupin

Plantning og pleje af farvepaletten

Staudelupiner står fint i både halvskygge og sol, men de blomstrer rigest i fuld sol. De trives i stort set al slags jord og har det f.eks. fint i sandet og næringsfattig jord. Har du en meget tung og leret jord, kan det være en god idé at blande sand i jorden inden du planter. Det er en også god idé at stille lupinerne beskyttet, da de lange stængler ellers kan knække i blæsevejr.

Stauderne kan udplantes hele året, bare der ikke er frost i jorden.

Du skal hverken vande eller gøde dine staudelupiner. Lupinen er fantastisk dygtig til at udnytte den vand, der er og den bidrager selv til at gøde jorden. Dog skal du vande det første stykke tid efter udplantning.

Sådan får du flere lupiner ganske gratis

Det er nemt at lave sine egne lupiner. Har du én, kan du hurtigt få mange. Frøene modnes på planten i august og kan sås fra august og frem til foråret. Frøene kan dog give nogle uventede resultater, så vil du være sikker på at få en kopi af din nuværende staudelupin, skal du tage rodstiklinger i foråret.

FAQ

Er lupiner invasive?

Ikke alle slags lupiner er invasive, men staudelupinen, der er almindelig i danske haver, er på miljøstyrelsens liste over invasive planter. Enkelte firmaer har af den grund valgt at fjerne staudelupinen fra deres sortiment. Bliver staudelupinen i din have, skaber den ikke problemer, men da den kan formeres via frø, der spredes af fugle, hopper den let over hegnet. For at forhindre spredning kan du klippe blomsterstandene af inden bælgene modnes i august.

Er lupiner giftige?

Ja. Hele planten er fra naturen let giftig, men især er frøene giftige for mennesker. Der forskes intensivt i at gøre lupinfrø ugiftige for mennesker, og der er allerede flere sorter på markedet. Problemet er, at når man gør planten ugiftig for mennesker, bliver den også mere modtagelig for skadedyr. Der arbejdes på at finde en lupin-sort, der er ugiftig for mennesker og resistent overfor skadedyr. Indtil man finder den, kan frøene fra hvid og blå lupin spises, hvis de tilberedes på den rigtige måde – lidt ligesom rå bønner.

Hvad bruges lupiner til?

Lupiner har mange anvendelsesmuligheder afhængigt af art og sort. Nogle bruges til grøngødning, andre til dyrefoder. Både hvid lupin og smalbladet lupin har potentiale som ingredienser i fødevarer til mennesker, for eksempel som mel. Planterne har et højt indhold af protein (28-48%), sunde fedtstoffer og E-vitamin. Lupin som proteinkilde til mennesker er dog stadig i begyndelsesfasen.

1 kommentar

  1. Vi har fået lavet lupin område, både med købe lupiner og såede fra egne planter. Og nu blomstrer de jo, men enkelte grupper, der blomstrede lystigt sidste år, står nu bare med de store blade??? Hvad sker der? Holder de pause og kommer igen næste år, er de bare færdige? Selve plantet er der jo???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove