Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
vedbend og efeu

Sådan får du succes med vedbend (Efeu)

Elsker du at have noget smukt og grønt at se på ude i haven året rundt? Så er vedbend en oplagt plante at inkorporere i din have, da det netop er en smuk stedsegrøn plante, som du kan nyde synet af året rundt.


Hvis du har lyst til at lære mere om denne skønne plante, og om hvordan du bedst planter og plejer den, så læs med herunder, hvor du får en guide til at holde vedbend i din have.

Vedbend er samme plante som Efeu, hvilket giver en del forvirring. Efeu er det tyske navn for vedbend. Det latinske navn for vedbend er “Hedera Helix”.

Hvilke vedbend arter findes der?

Den latinske betegnelse for almindelig vedbend er Hedera Helix, hvormed den altså hører til vedbendfamilien. Denne familie består af flere medlemmer, hvor den almindelige vedbend, irsk vedbend og kæmpevedbend generelt er de mest kendte sorter.

Almindelig vedbend

Almindelig vedbend er den sort af vedbend, som vi kender herhjemmefra. Tidligere har sorten været kendt under det tyske navn ’storbladet efeu’, men dette navn er ved at blive udfaset til fordel for det mere præcise navn ’vedbend’.

Sorten er kendetegnet ved dens spredte blade, som har 3-5 takker og er helrandede. Ligeledes er bladene nemme at genkende ved, at deres nerver er tydelige at se, da de løber som tynde, hvide linjer i bladet. Både selve planten og dens bær er giftige.

efeu
Almindelig vedbend (Hedera Helix)

Almindelig vedbend vokser vildt i naturen herhjemme – specielt i Østdanmark – hvormed du sagtens kan finde den i løvskove med fugtig og muldrig bund.

Irsk vedbend

Irsk vedbend kan til forveksling ligne almindelig vedbend, men forskellen på de to sorter findes i bladene. Irsk vedbend har større blade, som er tydeligt bredere, end de er lange. Bladene er helrandede og ægformede med fem trekantede lapper. Ny-udsprungne blade har dog en lidt anden form, da de er helt ovale.

Denne sort egner sig rigtig godt til at blive brugt som hæk, da den gerne vokser sig kraftig og høj, men samtidig vil den som hæk forblive relativ smal, hvormed den ikke optager særligt meget plads i bredden. At sorten er velegnet som hæk skyldes, at den har særlige klatrerødder.

Irsk vedbend er en invasiv art, som især vokser i dele af Nordamerika. Dog kan den også findes vildt herhjemme i Europa, hvor den blandt andet kan vokser i de portugalske skove.

Kæmpevedbend

Kæmpevedbend adskiller sig fra de to andre sorter ved, at dens blade føles nærmest læderagtige. Sorten kan blive op til 30 meter høj, hvis du giver den lov til at klatre op ad for eksempel træer eller husmure. Den store potentielle højde skyldes, at kæmpevedbend – ligesom irsk vedbend – har særlige klatrerødder, som fæstner plantens grene til overflader.

Kæmpevedbend stammer oprindeligt fra Mellemøsten, og den er klart den af de tre sorter, som er mindst udbredt herhjemme i Danmark.

LÆS OGSÅ: Bunddækkeplanter – Inspiration og vejledning

Plantevejledning: Sådan planter du

Der er flere ting, som du bør være opmærksom på, når du gerne vil plante vedbend i din have. Derfor har vi lavet en plantevejledning her, sådan at du kan blive klogere på, hvad planten kræver i forhold til placering, jordtype, tidspunkt og udplantning for at kunne trives.

Placering

Vedbend er ikke en plante, som er synderligt begejstret for direkte sol – selvom den faktisk godt kan vokse i det. Når du derfor skal vælge et sted i haven til din vedbend, så bør du vælge et område med enten skygge eller halvskygge, da planten trives bedst i dette.

Ligeledes så er vedbend en art, som er en krybende og delvist klatrende plante, hvormed du med fordel kan bruge den som bunddække i et bed, som et grønt stakit eller som bevoksning på træer og husmure.

Valg af jord

Vedbend er ikke en synderligt krævende plante, når det gælder jord. Planten kan trives i de fleste jordtyper, men de foretrækker dog en løs og muldrig havejord.

Optimalt tidspunkt at plante vedbend

Det er optimalt at plante vedbend i din have, når jorden hverken er for varm eller kold. Derfor bør du undgå at plante vedbend, når der er frost eller om højsommeren, da varmen hæmmer plantens optimale betingelser. Dermed kan du med fordel plante vedbend om foråret eller om efteråret.

Udplantning af vedbend

Når du har fundet det perfekte sted i haven med god jord og lidt skygge, så er du klar til at plante din vedbend. Det gør du på følgende måde:

  • Plant vedbendet i et hul med en dybde, som ca. svarer til plantens rødder.
  • Hvor tæt du planter de individuelle planter, afhænger af, hvor tæt du ønsker, at planten skal blive. Generelt anbefales det dog, at du planter 7 – 9 planter pr. kvadratmeter, så planten her noget plads at vokse på.

Pasning og beskæring af vedbend

Hvis du gerne vil lære mere om, hvordan du passer og beskærer vedbend, så læs med her.

Pasning

Vedbend er generelt en temmelig nem plante at passe, da den ofte klarer sig ganske fin på egen hånd. Dog er der lige nogle enkle fif, som kan være med til at sikre, at planten får de bedste vækstbetingelser i din have.

Et af disse fif er, hvis din vedbend står i en krukke, så er det en god ide at gøde den én gang pr. måned, så planten har noget at vokse af. Dertil bør du sørge for at vande din vedbend regelmæssigt, så jorden ikke når at tørre helt ud. Dog skal du omvendt også passe på, at du ikke kommer til at overvande planten, da du derved kan drukne den.

Vedbend kan have en tendens til at blive angrebet af edderkoppemider, hvilket ikke er optimalt for hverken dig eller planten – slet ikke hvis den står tæt på en altan eller veranda. I så fald kan du jævnligt sprøjte planten, for at forhindre, at miderne dukker op.

Beskæring

Da vedbend er en plante, som kan vokse sig både stor, høj og bred, så er det vigtigt, at du sørger for at beskære den. På denne måde opnår du nemlig, at din vedbend holder sig sund, såvel som at den får det pæneste udseende af det.

Du bør beskære din vedbend i det sene forår, efter planten har vækstet, og så igen i efteråret lige inden vinteren begynder.

Selve beskæringen kan foregå på mange forskellige måder, hvormed det er meget op til dig at vurdere, hvordan du foretrækker planter ser ud. Den kan både holde til at blive beskåret hårdt tilbage, men en let trimning kan også være lige så fint.

Efeu

Sådan får du vedbend til at blomstre

Hvis du gerne vil have din vedbend til at blomstre, så skal du være klar til at væbne dig med tålmodighed, for vedbend er nemlig en plante, som blomster med alderen. Mange mennesker er faktisk slet ikke klar over, at vedbend kan blomstre, da det tager ca. otte til ti år, førend planten blomster for første gang.

Det er ligeledes også først omkring denne alder, at planten begynder at formere sig med bær, hvilket netop også er grunden til, at det er på dette tidspunkt, at blomstringen starter.

Du skal dermed være tålmodig med din vedbend, men efter et lille årti vil du kunne opleve en utrolig smuk og overdådig blomstring, som helt sikkert vil være ventetiden værd.

Lad vedbend være baggrunden for andre smukke planter

Da vedbend netop er en krybende plante, så er det oplagt at bruge den som bundækken i et bed, hvor du ligeledes også planter andre smukke blomster. På den måde kan du nyde farverne fra de andre blomster op imod den smukke stedsegrønne farve af vedbenden.

Et bed med vedbend i bunden og for eksempel nogle smukke Dahlia blomster kan komme til at se super smukt ud sammen. Hvis du dog har valgt en vedbend med klatrerødder, så vil det være oplagt at plante den sammen med en slyngplante, som den kan vokse op ad f.eks. en pergola med.

Andre blomster, som vil se godt ud på med en baggrund af vedbend er blandt andet blåregn og høstanemoner. Disse blomster kan skabe et flot udtryk, når de sættes sammen med den stærke grønne farve fra vedbendet.

FAQ

Er vedbend og efeu det samme?

Ja, vedbend og efeu er den samme plante. Efeu er blot den tyske betegnelse for planten, som i lang tid også blev brugt her i Danmark. Dog er navnet ved at blive udfaset til fordel for den mere præcise betegnelse vedbend.

Hvad kan plantes med vedbend?

Da vedbend ikke er en særlig krævende plante i forhold til jord og sol, så kan den plantes sammen med mange forskellige planter og blomster. Dog skal du være opmærksom på, at vedbend kan have en tendens til at over-gro andre planter, hvormed det er vigtigt at beskære den.

Skader vedbend husmuren?

Vedbend kan godt skade murstensmure, da de har en tendens til at vokse ind i beklædningen. Dermed skaber de sprækker i muren i takt med at planten vokser. Det kan forårsage fugtskader i konstruktionen, hvormed det er en god ide at beskytte din husmur lidt ekstra, hvis du gerne vil have vedbend til at vokse op ad den.

2 Kommentarer

  1. Kan man selv lave nye planter?
    Bh Jette

  2. Hej
    Vi overvejer at lave et hegn med vedbend, men der er fliser på den ene side af skellet og stabilgrus og skærver på den anden side.
    Vi vil helst ikke skulle til at lægge fliserne om, så spørgsmålet er, hvor bredt behøver hullet til vedbenden at være?

    Jørgen Bundgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove