I Danmark kan du finde sankthansurt, Hylotelephium Telephium, stort set alle steder: Fra stengærder til skrænter og haveblomster er den farverige sukkulent en plante, der er vellidt af både mennesker og dyr. Den er nem at holde i haven, og både ildfugl og andre insekter holder af at suge nektar fra blomsten over sommeren.
Sankthansurt er særlig velegnet for den travle haveejer og dig, der ikke har så meget plads. I den her guide kan du læse om alt, du har brug for at vide, for at holde flot sankthansurt i din have.
Hvilke sankthansurt arter findes der?
Sankthansurt er en del af en gruppe på 300 arter, der danner stenurtsslægten. Her kan du læse et lille udsnit af de forskellige arter. Sankthansurt er ikke giftig, men undersøg stadig din specifikke plante, før du putter dele af den på middagsbordet.
Sedum spectabile
Kinesisk stenurt, kinesisk sankthansurt, og sedum spectabile – det er den samme plante, og det rosende botaniske navn er ikke et tilfælde. Den smukke staude får store, rosarøde halvskærme af blomster, som kan blive op til 9 cm brede, og sjældent kommer under 6 cm.
Kinesisk sankthansurt er det bedste valg til dig, der vil have lidt liv i haven. Blomsterne er nemlig rige på nektar, hvilket lokker sommerfugle og nytteinsekter som bier til sig.
Matrona
Matrona, også kaldet rødbladet sankthansurt, er en sankthansurt, der bliver op til 40 cm høj og blomstrer fra august til oktober. Den får lyserøde eller gammelrosa blomster, som sidder i mindre totter.
Som ung er bladene på Matrona tykke og blågrønne, men med alderen bliver de mere rødlige. Når den blomstrer, får den store skærme lavet af rosa blomster. Matrona er særlig populær med sommerfugle, og den egner sig også godt til at have i krukker.
Herbstfreude
Herbstfreude er én af mange forskellige sedum hybrider, der findes på markedet. At det er en hybrid, gør den ikke mindre smuk og betyder bare, at det er en underart af sankthansurt.
Planten bliver lidt over en halv meter høj, gerne ca. 60 cm, og får rødbrune eller mørkrosa blomster i større buketter, som kan ses fra august og indtil oktober. Planten er venlig overfor insekter og bier, og er også velegnet for afskæring.
Plantevejledning: Sådan planter du sankthansurt
Når du skal plante en sankthansurt, skal du grave et hul med plads til planten. Fyld det med vand og vent, til jorden har absorberet det, hvorefter du skal tage potten af din plante og tjekke rødderne. Hvis de er meget kompakte, skal du skære nogle snit i dem.
Derefter sætter du planten ned i hullet og dækker rodklumpen med jord. Din plante skal stå i den samme dybde som den potte, den kommer fra. Vand jorden og træd den forsigtigt til, så du er sikker på, der er god kontakt til rødderne.
Placering af sankthansurt
Sankthansurt nyder godt af at stå et sted, hvor der er meget sol og varme. Sankthansurt trives ikke i fuld skygge, men kan godt vokse i let eller delvis skygge.
Det kan være flot at placere sankthansurt i bede eller ved husmuren, hvor de flotte blomster kan give en masse farve over sommerhalvåret. Du kan også placere sankthansurt sammen med andre stauder, så de mange farver tilsammen kan danne et bed.
Valg af jord
Du skal ikke tage nogle særlige forbehold for jord. Sankthansurt er en nem plante og er ikke kræsen med den jord, den bliver sat i. Uanset om det er sandet eller tørst, kan den overleve, så længe den placeres korrekt i forhold til solen. Sankthansurt kan sagtens tåle almindelig havejord.
Plantetidspunkt
Så længe vejret er til det, kan sankthansurt plantes hele året. Det er særlig godt at plante den på en dag, der er overskyet og let fugtig.
De fleste typer af sankthansurt blomstrer i august og bliver et godt stykke ind i efteråret, gerne til midten af oktober. Lad blomsten afblomstre uden at gøre noget ved den, og beskær den til foråret, når frosten er forbi.
Pasning og beskæring af sankthansurt
I og med sankthansurt er en sukkulent og en staude, kræver den ikke den helt store opmærksomhed fra haveejeren. Sankthansurt kan sagtens klare det danske vejr, og i langt de fleste tilfælde skal den nok overleve vinteren, for at vende stærkt tilbage ved foråret.
Pasning
Sankthansurt er en sukkulent, og derfor skal du ikke bekymre dig for meget om vanding eller gødning. Især sedum spectabile er et godt valg til dig, der ikke har hverken meget tid eller lyst til at passe hele haven. Kinesisk sankthansurt har nemlig vanddepoter i sine blade, så den sagtens kan tåle, hvis du glemmer den indimellem.
Sankthansurt er desuden en hårdfør plante, som vil holde sig i live selv under svære forhold. Den findes også vildt, hvor den passer sig selv.
Du skal kun give sankthansurt gødning, hvis jorden er meget næringsfattig. Gødningen bør gives tidligt på foråret. Når først din sankthansurt er blevet veletableret i haven, behøver du ikke vande den, medmindre der opleves tørke.
Nedskæring af sankthansurt
Sankthansurt er en staude, og derfor skal den klippes ned hvert forår. Det sørger for, at visne plantedele ikke bliver blandet med nye skud. Det er vigtigt, at du klipper de visne plantedele af, og ikke rykker dem op, da du kan komme til at skade de nye skud.
Du bør klippe sankthansurten ned, så snart de nye skud viser sig, og du er sikker på, frosten ikke kommer tilbage. Sørg for at vente med nedskæringen til foråret, og lad være med at gøre det om efteråret – de visne stængler skal nemlig beskytte mod frosten.
Sådan får du sankthansurt til at blomstre
Der er ikke behov for at vinterbeskytte din sankthansurt. Den vil visne helt ned hver eneste vinter, og så starter den forfra til foråret. Så længe, du sørger for at klippe den ned ved foråret, skal den nok komme igen.
Du skal ikke klippe planten ned om efteråret. De visne dele fungerer som isolering for resten af planten, og de beskytter de nye skud. Fjern dem, når frosten ikke længere kan komme på besøg.
Sankthansurt kan se flot ud med andre planter, der ikke er helt lige så høje, men kan give nogle lag til dit bed. Det kan bl.a. være Dahlia, som du kan læse mere om her.
Der er ikke så meget, du kan gøre, for at hjælpe din sankthansurt med at blomstre, ud over nedskæringen. Hvis planten ikke blomstrer, kan det betyde, den er død. Giv den en ekstra uge eller to, og hvis der ikke er nogen ændring, så erstat den med en ny.
Inspiration til andre planter
Hvis du ikke har de grønneste fingre, og gerne vil have en flot have, der er nem at passe, er der andre sukkulenter, der kan klare sig i det danske klima. Du kan også altid skabe dig en vinterhave med et minidrivhus.
Husløg er nogle af de mest almindelige sukkulenter. De er små og søde og ser særligt gode ud i krukkearrangementer i haven.
Der findes mange andre planter, som er nemme at passe. Nemme planter er ofte planter, der ikke kræver nogen særlig jord, som kan håndtere det danske vejr året rundt, som ikke kræver særlig meget pasning eller pleje, og som er modstandsdygtig overfor sygdomme og angreb.
Bunddækkende stauder er nogle af det nemmeste planter, du kan få fat på, og inkluderer bl.a. stedsegrøn bispehue, skovjordbær og løvefod. Se evt. vores indlæg med inpiration til bunddækkeplanter.
Stauder er også et godt bud: De konkurrerer med ukrudtet og gør din have pænere at se på i flere år. Blandt gode stauder kan du overveje fjerbusk, sæbeurt og lavendel. Mange stauder er desuden utrolig insektvenlige, så du kan få masser af nyttedyr i din have.
Kan en Sct. Hansurt tåle nattefrost her i det tidlige forår. Min har fået krøllede blade på toppen, efter sidste nats frost.