Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
stankelbenslarver græsplæne

Stankelbenslarver – bekæmpelse og forebyggelse

Måske kender du synet – din græsplæne er begyndt at få grålige pletter hist og pist. Det er dog ikke fordi, græsplænen ikke har fået nok vand. Du har husket at vande græsset, og det har desuden også regnet rigeligt. I det tilfælde er det meget sandsynligt, at din have har fået besøg af en flok stankelbenslarver.

Men det behøver heldigvis kun at være et kort visit, for det er nemlig ikke svært at komme af med dem. Læs med her i artiklen, og bliv klogere på, hvordan du bedst kommer dem til livs.


Hvad er en stankelbenslarve?

Stankelbenslarven kommer fra stankelben, der lidt ligner en stor myg. Med grålige og ellers gennemsigtige vinger lægger den larver på din græsplæne. Stankelbenet i sig selv er fuldstændig harmløst og spiser for det meste kun nektar og andet ikke-animalsk føde. Larverne derimod er utroligt skadelige for din have, så det er dem, du vil sigte efter at komme til livs i første omgang.

Stankelben plejer i naturen at være et byttedyr – det vil sige, at det er lavest i fødekæden og bliver tit spist af andre større rovdyr, og netop dette kan du bruge til din fordel i din stankelbenslarver bekæmpelse.

Hvordan kan du se om din græsplæne er ramt af stankelbenslarver?

Stankelbenslarver tygger på græsplanternes rødder, hvilket er skadeligt for græsset, men det blotlægger også bladvævet, så større insekter og biller i jorden kan spise bladvævet.

Skaden forårsaget af stankelbenslarver er typisk mere synlige i efteråret og om foråret, når større overvintrede larver forsætter sin spisning. Der er mange som nyder godt af vores efterhånden mildere vintre her i Danmark, men det gælder også stankelbenslarver, som nemmere kan overleve de lune vintre.

Det starter oftest med at du kan se en general udtynding af din græsplæne, som udvikler sig med større brune pletter af dødt græs. Hvis du ovenikøbet kan konstatere mange stankelben i løbet af april/maj, hvor larverne udvikler sig til stankelben, så er det med stor sandsynlighed stankelbenslarver der hærger din græsplæne.

stankelbenslarve græsplæne skade
Græsplæne skadet af stankelbenslarver

Naturlig bekæmpelse af stankelbenslarver

En af de smarteste måder at komme stankelbenslarverne til livs på er ved at lade naturen gøre det selv. Det betyder altså, at du for eksempel kan have stærekasser i din have, da stærens livret er små insekter, hvilket altså inkluderer stankelbenet.

På den måde kan den ikke nå at lægge nogle larver på din græsplæne, før dine stære har spist den. Alternativt kan du også gå direkte efter stankelbenslarverne. Det kan du gøre ved at bruge nematoder.

En anden vigtig faktor er kvaliteten af din græsplæne. En mosfri græsplæne, som bliver gødet og klippet ofte, er mindre modtagelig for at blive angrebet af stankelbenslarver. Helt tæt mos og ukrudt er nemlig optimale levesteder for larverne.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en mosfri græsplæne

Nematoder mod stankelbenslarver i græsplænen

Nematoder er også en af de mest naturlige måder at bekæmpe stankelbenslarverne på. De er mikroskopiske og naturlige dyr, der lever i alle afkroge af nærmest alt på jordkloden. Det vil altså sige, at de findes i meget udbredt grad.

De kan forstås som en slags ‘larve-parasit’, der gør det meget svært for larver at trives. Efterhånden vil parasitten udrydde hele bestanden af larver, og du vil altså succesfuldt have en ren og veltrivende have igen.

Efter nematoderne er færdige med at tage sig af stankelbenslarverne forsvinder de igen, så du behøver ikke at bekymre dig for, at din have bliver et centralt mødested for nematoderne i al fremtid.

Hvis du er interesseret i at komme stankelbenslarverne til livs på denne måde, kan du med fordel undersøge steder at købe nematoder, hvilket er muligt mange steder – Også her på Havehandel.dk.

FAQ

Hvordan ved jeg, at der er stankelbenslarver i min have?

Græsplænen eller dine rodfrugter vil som oftest dø og visne, hvis de har fået besøg af stankelbenslarver. Kig efter grå pletter eller generelt bare døde og visne planter. 

Hvordan ser en stankelbenslarve ud? 

Stankelbenslarver er små og har en cylindrisk form ligesom mange andre larver. De bliver mellem halvanden og to centimeter i længden. De er brune eller grålige i farven og kan tit ses i bunden af græsstrå. 

4 Kommentarer

  1. Min plæne er hårdt ramt af stankelbenslaver til trods for jeg udvandede nematoder i efteråret.
    Plænen stod rigtig pæn i september, men lige siden er det bare blevet være og være. Jeg tror der er Max. 1/4 græs tilbage af 400m2. Stadig den dag i dag kan jeg se masser af laver på mine flisearealer. Mine er spørgsmål går på:
    1) Hvornår er laverne væk i plænen. Altså hvornår kan jeg efterså? Jeg er klar over de normale konditioner.
    2) Umiddelbart ingen andre i området er ramt. Kan man forestille sig, at jeg har fået dem med den topdressing jeg gav hele plænen i efteråret?
    På forhånd tak.

    1. Hej Poul Erik,

      En enkelt behandling med nemtatoder er ikke nødvendigvis nok. Det kan tage 2-3 år med udvanding af nematoder før at man bliver helt fri for larverne.

      Det bedste du kan gøre er at blive ved med at udvande nematoder, gøde og efterså regelmæssigt, samt sætte klippehøjden op på 6 cm. Jo højere græsset er, jo svære er det for stankelbenene at komme ned og lægge sine æg.

      Jeg tror du har haft stankelbenslarver i din græsplæne er flere år, men pga. de sidste par års meget lune vintre har de haft mulighed for virkelig at sprede sig og gøre skade. Det er meget usandsynligt at en nylig invasion af stankelbenslarver vil ikke kunne nå etablere sig og “spise” så store dele af plænen på 3-5 måneder.

      Martin Nissen
  2. Hej hej
    Skal lige hører, de der ‘larve-parasit‘ er det godt at bruge, Når jeg har 2 hunde der flittigt bruger haven og græsset??

  3. Min vinduer især mod syd er sat til med voksne stankelben – det har stået på de sidste ca. 14dage
    Hvad er årsagen ? Er de ved at dø? Har de lagt æg i min plæne eller?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove