Stedsegrønne træer – Inspiration og vejledning

Stedsegrønne træer er meget smukke træer, der bevarer den grønne farve på blade eller nåle hele året, og som ikke taber dem. Drømmer du om noget grønt at se på i haven, skal du derfor plante et stedsegrønt træ – eller flere. Der er dog mange andre fordele end det. For eksempel at stedsegrønne træer ofte er meget tætte og derfor giver godt læ i haven.

---

Vil du gerne have noget smukt at kigge på hele året, skal du plante et stedsegrønt træ. Dets blade eller nåle mister nemlig ikke farven, selvom det bliver vinter. Du vil derfor have et smukt, grønt træ at se på hele året. Det er selvfølgelig en af de vigtigste fordele ved stedsegrønne træer, men der er mange flere end det.

Hvis du bor et sted, hvor du gerne vil skærme for udsigten eller for nysgerrige blikke, er det jo ærgerligt, hvis det ikke er muligt halvdelen af året, fordi dine træer taber bladene. Med stedsegrønne træer har du en tyk, naturlig mur mod forbipasserende eller en mindre spændende udsigt.

Stedsegrønne træer passer til alle former for haver. Faktisk kan du også have dem, selvom du bare har en altan eller en terrasse. Du kan nemlig få stedsegrønne træer i alle størrelser. Det er lige fra de såkaldte heksekoste, der ikke bliver meget over en meter høje, til kæmpe træer, der sagtens kan blive 10 meter høje. Der er derfor virkelig noget for alle inden for denne type af træer.

Fordele ved stedsegrønne træer

Som nævnt er den største fordel ved stedsegrønne træer, at de er grønne året rundt. I et land som Danmark, hvor vintrene primært er grå og brune, er det rart at have noget smukt og grønt at se på, når du ser ud ad dit vindue. Det i sig selv er grund nok for mange til at vælge at have et stedsegrønt træ i haven.

Men der er mange flere fordele ved stedsegrønne træer end det. Når træerne beholder deres blade hele året, slipper du for at skulle ud at feje blade op om efteråret. Har du et løvfældende træ nu, vil du helt sikkert være træt af de store mængder af visne blade, der drysser fra det om efteråret.

Nemme at passe og pleje

Endnu en vigtig fordel ved stedsegrønne træer er, at de ikke kræver særlig meget pasning og pleje. Når træerne først er blevet etableret, kan de klare sig selv. Du behøver derfor ikke at gå og nusse om dem – medmindre du selv vælger det.

Det skyldes blandt andet, at træerne er fuldt ud tilpasset til det danske klima. Når de først har fået etableret et stort rodnet, har de ikke brug for, at du går og vander dem om sommeren, og de kan fint klare de kolde vintre, vi har i Danmark.

Det med om et træ er nemt at passe og pleje er selvfølgelig også vigtigt i forhold til, om det er blevet placeret på det rigtige sted. Men her er stedsegrønne træer heller ikke sarte. Du kan for eksempel finde træer inden for kategorien, der sagtens kan tåle kraftig blæst og dermed fungere som læhegn. De fleste af træerne kan derudover både klare at stå i sol og halvskygge.

Mange måder at bruge et stedsegrønt træ på

Måske vil du ikke bare have et stedsegrønt træ i haven for at se på det. Det kan være, at du gerne vil bruge det. Hvis du for eksempel gerne vil prøve dig selv af i forhold til at forme træer, kan du få typer af stedsegrønne træer, der tåler kraftig beskæring, og som samtidig er nemme at forme.

Du behøver ikke at være helt så ivrig med beskæresaksen, hvis du bare ønsker at klippe grene af til juledekorationen. Det er dog også en stor fordel ved stedsegrønne træer, at mange af dem kan bruges til at pynte juledekorationen med. Det gælder ikke mindst for grantræer og kristtorn.

Endelig kan du også bruge et stedsegrønt træ til at tiltrække flere fugle til haven med. Mange stedsegrønne træer, blandt andet taks, har bær, som fuglene er vilde med. Bærrene giver også fuglene noget at spise om vinteren, hvor det ellers kan være svært for dem at finde noget.

Ulemper ved stedsegrønne træer

De få ulemper, der er ved stedsegrønne træer, bliver klart opvejet af de mange fordele, der er ved dem. En af de største ulemper, som du kan tage med i dine overvejelser, er, at det jo ikke er muligt at se årets gang på træerne. De får ikke det smukke gule, orange eller røde efterårsløv, der for mange også er en vigtig del af det at have et træ i haven.

Derudover skal du være opmærksom på, at der er nogle af de stedsegrønne træer, der har bær, der er giftige for mennesker og i nogle tilfælde også for heste og kvæg. Det gælder for eksempel for kristtorn og taks. De får smukke røde bær, der kan være meget indbydende for børn at spise, men som altså er giftige. Har du mindre børn, bør du derfor overveje, om det er det rette at få et stedsegrønt træ med bær på. Du kan for eksempel vælge et med kogler i stedet.

Endelig skal du være opmærksom på, at du kan komme til at beskære nogle stedsegrønne træer for meget. Det er nemlig ikke alle stedsegrønne træer, der kan skyde fra gammelt ved. Hvis du får dem beskåret for meget, kan det derfor være, at du kommer til at skære ind til det gamle, døde ved, hvorfra træet ikke kan skyde igen.

Det skal du tænke over, når du vælger et stedsegrønt træ

Når du vælger et stedsegrønt træ, bør du først og fremmest tænke over, hvor stort et træ du har plads til. Det kommer jo helt an på, hvor stor din have er. Du kan få stedsegrønne træer i alle størrelser, og størrelsen er derfor det vigtigste parameter at se på, når du skal finde ud af, hvilket der passer ind.

Derefter bør du tænke over, hvor meget du vil beskære træet. Hvis du drømmer om at have et træ, som du for eksempel kan forme til sjove figurer, er det jo vigtigt, at det er et træ, der tåler en kraftig beskæring. Vil du bare lade træet passe sig selv, har du mere frie rammer i forhold til, hvilket du vil vælge.

Endelig bør du også overveje, om det skal være et træ med bær eller ej. Som nævnt har nogle stedsegrønne træer giftige bær. Har du mindre børn eller dyr, der kan finde på at spise bærrene, bør du derfor overveje ekstra grundigt, om de er de rette for jer. Omvendt er bærrene også med til at tiltrække fugle til haven, hvilket giver noget mere liv og noget at se på om vinteren.

Gode sorter af stedsegrønne træer

Der findes mange forskellige sorter af stedsegrønne træer. Det vil derfor være umuligt at komme ind på dem alle her. Vi kommer derfor bare ind på nogle af de mest almindelige sorter af stedsegrønne træer.

• Cedertræ
• Rødgran
• Nordmannsgran
• Skovfyr
• Taks
• Thuja
• Cypres
• Kristtorn

Cedertræ

Cedertræer stammer oprindeligt fra Atlasbjergene, Libanon og Tyrkiet. De er dog blevet dyrket i Danmark siden 1700-tallet og har altid været godt tilpasset til det danske klima. Træet er et nåletræ med blålige nåle. Det bliver normalt op til 6 meter højt i en have, men der er set eksempler på cedertræer, der i naturen er blevet helt op til 40 meter høje – og 900 år gamle!

Det bliver typisk omkring tre meter bredt og giver derfor masser af læ i haven, når det er fuldt udvokset. Det er derfor et træ, der er smart at bruge til et læhegn. Der findes en masse undersorter af cedertræer, og det vil derfor være nemt for dig at finde et, der passer til din have.

Cedertræer kan vokse både i sol og halvskygge, hvilket gør placeringen af dem meget fleksibel. De ser flotte ud sammen med grantræer, hvor der vil opstå et flot farvespil mellem cedertræets blågrønne og grantræets dybgrønne grene.

Du kan læse meget mere om sorter, pasning og plantning af cedertræer i vores guide her.

Rødgran, nordmannsgran og skovfyr

Grantræer kan blive både høje og brede – op til 15 meter i højden og tre meter i bredden. Samtidig bliver de meget tætte, hvorfor de kan fungere godt til at stå i skellet eller til at give læ i haven.

Du kender sikkert primært grantræer som juletræerne rødgran og nordmannsgran. Men med til ”familien” hører dog også skovfyr. Fælles for dem alle er, at de er godt tilpasset til det danske klima, selvom det faktisk kun er skovfyrren, der oprindeligt voksede i Danmark.

Normalt er et stedsegrønt træ jo kendetegnet ved, at det ikke mister sine blade. Det gør et grantræ heller ikke – det meste af tiden. Sorterne rødgran og nordmannsgran taber dog deres nåle hvert 4.-5. år. Det er selvfølgelig ikke nær så ofte som et løvfældende træ, men det er alligevel vigtigt, at du har det med i dine overvejelser, når du vælger et træ.

Taks

Ønsker du ikke et højt stedsegrønt træ i haven, kan du vælge et takstræ. De bliver nemlig typisk ikke mere end 2-3 meter høje. Der er derfor næsten mere tale om en høj busk end et egentligt træ.

Der findes mange forskellige sorter af takstræer, der har mange forskellige former. Du kan for eksempel finde takstræer, der er pyramideformede, kugleformede, søjleformede eller endda omvendt pyramideformede. Takstræet tåler en meget kraftig beskæring, så hvis du gerne vil lege med udseendet på træet, er det det oplagte at vælge.

Takstræer kan tåle at blive plantet i både skygge og på jord uden særlig meget vand. De kan derfor stå på steder i haven, hvor det ellers kan være svært for dig at få planter til at trives.

Thuja

Måske undrer du dig over, hvorfor vi har taget thuja med som et stedsegrønt træ. Det er da en hækplante, tænker du måske. Det er rigtigt, at thuja primært bliver brugt som hæk i Danmark, da den vokser hurtigt, bliver meget tæt og tåler meget beskæring. I naturen er der dog set eksempler på thujaer, der er 30 meter høje, og hvis planten får lov til at vokse, vil den altså blive til et træ.

Thuja bliver tit forvekslet med taks eller cypres. Det er rimelig nemt at kende forskel på taks og thuja, da thuja har kogler, mens taks har bær. Når det kommer til at kende forskel på thuja og cypres, skal du til at se på, hvordan selve koglerne ser ud. Cypressens kogler er mere runde, mens thujaens er mere aflange.

Selvom du kan beskære en thuja meget, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at den ikke kan skyde fra gammelt ved. Du skal derfor passe på med at skære den for langt ind, ellers får den en bar plet.

Cypres

Cypresser kan blive meget høje træer på op til 30 meter, hvis du bare lader dem vokse. De er smukke og tætte og kan give godt læ i haven. De findes i mange former lige som taksen, for eksempel både i pyramideformede og kugleformede sorter.

Derudover findes der sorter, der har gullige nåle. Har du flere stedsegrønne træer i haven, kan et cyprestræ med gullige nåle altså være med til at give et flot farvespil.

Hvis du ikke er vild med at bruge en masse tid på at beskære dine stedsegrønne træer, er cyprestræer et godt valg for dig. Du behøver nemlig slet ikke at beskære dem. Du kan dog gøre det, hvis de ikke kan holde formen og for at forynge busken. – Læs endnu mere om cypres i vores plantevejledning her.

Kristtorn

Selvom du måske mest kender kristtorn som grene, der bliver brugt til juledekorationer, er det faktisk en plante, der kan blive til et træ på omkring 10 meter, hvis den får lov til at vokse. Planten har vokset i Danmark i omkring 7000 år og vokser også vildt. Den må derfor siges at være tilpasset til vores breddegrader.

Lader du kristtorn stå, bliver den til en rimelig luftig busk. Den tåler dog en del beskæring, og hvis du sørger for at beskære den, kan du give den en mere tæt vækst. Kristtorn kan både stå alene og sammen med andre. Det er en meget smuk busk, der får hvide blomster i maj måned og røde bær, der sidder på busken hele vinteren – hvis ellers fuglene ikke spiser dem.

Du kan læse mere om hvordan du får succes med kristtorn i haven her.

Plantning af stedsegrønne træer

De fleste typer af stedsegrønne træer vil trives fint i almindelig havejord. Du kan dog med fordel blande en smule jordforbedring i jorden, inden du planter dit stedsegrønne træ. Grav et hul, der er cirka 1,5 gang så stort som plantens rodklump. Inden du går i gang med at grave, er det en god idé, at du sætter træet i en spand med vand. Det skal nemlig gerne stå og trække vand i mindst et kvarter.

Når du har gravet hullet, kan du tage planten op af vandet og brede dets rødder ud, så de nemmere vil kunne brede sig i jorden. Sæt planten i hullet i samme dybde, som den stod i potten, og tryk forsigtigt jorden sammen om den. En del stedsegrønne træer har godt af at få en støttepæl at læne sig til de første år.

Pasning af stedsegrønne træer

De første to-tre uger efter plantningen er det vigtigt, at du sørger for at vande træet ofte. Derefter skal du kun vande det i meget tørre perioder. Efter to år bør træet være fuldt ud i stand til at klare sig selv, uden at du giver det ekstra vand.

Så længe dit træ har en støttestolpe, skal du sørge for at løsne remmen, der holder træet til stolpen, en gang om året. Så kommer træet ikke til at vokse skævt, og det vænner sig langsomt til at skulle klare sig uden støttestolpen.

Lær hvordan du bruger støttestolper korrekt i vores indlæg om opbinding af træer her.

Beskæring af stedsegrønne træer

Nogle stedsegrønne træer har brug for beskæring, andre ikke. Nogle tåler meget kraftig beskæring, andre vil ikke skyde, hvis du er kommet til at skære ind til det gamle ved. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan træet skal beskæres – og ikke mindst hvor meget beskæring, det har brug for, inden du køber det.

Fordi der er så stor forskel på, hvordan stedsegrønne træer skal beskæres, er det desværre svært at sige noget konkret om, hvordan det skal gøres.

Du kan læse meget mere om beskæring og trætyper i vores indlæg om opstammede træer her.

Sørger du for at vælge et stedsegrønt træ, der passer til dit ambitionsniveau rent beskæringsmæssigt, er du dog kommet et vigtigt skridt i retning af at vælge det rette træ til din have. Og et stedsegrønt træ er et kæmpe aktiv i haven. Der er så mange flere fordele ved det, end at det er grønt hele året. Det vil derfor være det helt rette træ til langt de fleste haver.