Der er meget debat om hvorvidt man bør bruge trykimprægneret træ i sin køkkenhave. Vi dykker ned i emnet og ser på fordele og ulemper i dette indlæg.
Hvad er trykimprægneret træ?
Trykimprægneret træ er betegnelsen for byggematerialer, der er særligt populært på grund af deres store slidstyrke og lange holdbarhed. Træet skabes ved, at det føres ind i store tanke, der er i stand til at trække alt fugt og luft ud af naturmaterialet. Tanken fyldes efterfølgende med imprægneringsvæske, der består af en række kemiske stoffer. Disse kunstige stoffer bliver ved høj tryk presset ind i det tørre træ.
Der findes en ligeså stor gruppe mennesker, der er tilhængere af træet, som der findes grupperinger, der er modstandere. Det er indholdet af kemiske stoffer i træet, der deler vandene. Modstandere af træet holder på, at det er gift, som skader både mennesker og natur. Fortalerne for træet argumenterer på den anden side for, at det kan fås i miljøvenlige udgaver, hvor forbrugerne kan nyde godt af den lange holdbarhed og dermed den økonomiske besparelse.
Skal jeg bruge trykimprægneret træ til mine højbede?
Det anbefales, at du ikke anvender træ, der er blevet imprægneret under højt tryk til din køkkenhave. Dette skyldes indholdet af kemiske stoffer i imprægneringen. Om du må bruge træet til dine højbede afhænger af, hvad du planter i dem. Sundhedsstyrelsen foreskriver, at trykimprægneret træ (uanset mærkning) ikke må komme i kontakt med levnedsmidler og foderstoffer. Det vil sige afgrøder, som dyr eller vi mennesker indtager. De kemiske stoffer fra træet kan trænge ud i jorden, som afgrøderne vokser i. Stofferne kan sætte sig i planter, som optages i menneske- eller dyrekroppen, når det spises eller drikkes.
Det er ikke kun Sundhedsstyrelsen, der udstikker retningslinjer og anbefalinger, når det kommer til træ, der er fremstillet under tryk og med brug af kunstige stoffer. Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejledning til forbrugerne, der fortæller om, hvorfor træet ikke er egnet til omgivelser med spiselige afgrøder.
Træet kan indeholde kobber, krom samt phosphor. Kemikalierne kan medføre arvelige, genetiske skader, og de kan være kræftfremkaldende. Herhjemme stilles der strenge til, hvordan trykimprægneret træ fremstilles både i forhold til de fysiske omgivelser samt med hensyn til brugen af kunstige stoffer.
De bedste alternativer til at bruge trykimprægneret træ
Det er primært den lange holdbarhed og høje slidstyrke, der er grunden til, at mage haveejere overvejer at bruge trykimprægneret træ til køkkenhaven.
Det mest miljørigtige er derfor at vælge en træsort med en lang levetid. Med en levetid på 12-15 år er lærk et populært trævalg til højbede, men skal bedene holde virkelig længe, så er du bedre tjent med egetræ. Eg er nemlig særdeles hårdført og kan holde i cirka 25 år, selvom det er i kontakt med jorden. Egetræ er dog væsentligt dyrere en lærk.
Du overvejer antagelig at vælge det trykimprægnerede, fordi det har god holdbarhed ved kontakt med jord – og måske på grund af prisen. Lærk har også en god holdbarhed i kontakt med jord på ca. 12 år. Miljøstyrelsen anbefaler til plantekasser og kompostbeholdere at bruge lærk eller gran. Gran er billigt, og med den hastighed, vi laver ændringer i haven, kan man overveje dette billige materiale, som i kontakt med jord har en holdbarhed på 5 år.
Hvis man går efter lang holdbarhed, så bør man vælge robinietræ, som skulle have op til 36 år holdbarhed. Lærk og robinie er lidt dyrere i indkøb, men evt. mistet forplantningsevne og fosterskader kan ikke gøres op i penge.
Vi har et meget omfattende udvalg af højbede her på Havehandel.dk, og vi har selvfølgelig også højbede i lærketræ. Du kan se lidt af udvalget herunder:
Hejsa.
I mit arbejde som teknisk servicemedarbejder (pedel) i børneinstitutioner, bruger jeg selvfølgelig de retningslinjer som udstedes generelt. Vi anvender også den sunde fornuft da vi arbejder med børn. Lige nøjagtigt mht. træ på legepladser, blomsterkasser og ikke mindst højbede til køkkenhave, er der altid obs på hvad børnene kan røre ved.
Jeg anvender idag termowood som er en behandling med varmt vand og tryk, hvilket er helt ufarligt set i forhold til den almindelige imprægnering vi alle ser som værende giftig.
Men læser du på MST som du henviser til, så er der faktisk ikke forbud mod at anvende almindeligt imprægneret træ, men man “bør ikke”.
Samtidigt kan man også læse på træindustriens informationssider, at der med nuværende imprægnerings metoder ikke udvaskes giftstoffer af betydning for helbredet, modsat de gamle metoder..
Det kunne tyde på at der måske ikke er nok viden på området så man istedet “bare” anbefaler at man ikke bør anvende det, istedet for et egentligt forbud imod det …
Kan man forhindre udsivning af de evt. skadelige stoffer i imprægneret træ ved at beklæde indersiden af højbedet med hård plastplade
Hel Helmuth,
Ja det kan du i princippet godt. Jeg ved at flere bruger bassinfolie til deres højbede, men om det også afgiver noget til jorden har jeg ikke sat mig ind i – Jeg tror det ikke.
Samme spørgsmål som Hel, men overvejede at bruge presenninger i stedet for plastplader. Ville det fungere? Og hvor åben kan jeg lave den i bunden for at balancere dræn og eksponering for imprægneringskemikalierne?
Tak for et godt blogoplæg
Meget flot indrejse, en masse værdifuld information.