Dyrkning af gurkemeje

Gurkemeje er en af tidens mest moderne ingredienser til madlavning. På linje med ingefær har vi virkelig taget gurkemeje til os, og vi bruger det i stor stil som friske knolde og i pulverform. Men vidste du, at du let kan dyrke din egen gurkemeje og fremelske din helt egen økologiske version?

---

Gurkemeje er hverken dyrt eller svært at få fat på, men alligevel ligger der en særlig tilfredsstillelse i at dyrke råvarer til bl.a. madlavning selv. Gurkemeje stammer oprindeligt fra Indien, hvor knoldene har været brugt flere tusind år tilbage i tiden. Gurkemeje er populær på grund af sin smag, men også fordi gurkemeje farver kraftigt og kan give f.eks. ris og gryderetter en helt fantastisk og indbydende farve.

Dyrk din egen gurkemeje

Gurkemeje er i familie med ingefær, og den lille gurkemejerod har da også mange ligheder med ingefær. Gurkemeje dyrkes normalt under noget varmere forhold end vi kan tilbyde i Danmark, men under de rette betingelser, kan du sagtens dyrke din gurkemeje selv.

Den del af planten der vokser over jorden, fylder ikke meget og bruges ikke til noget. Det er roden vi er interesseret i, og det er derfor under jorden, at magien sker. Det er knoldene der anvendes i madlavningen, og det er dem der giver smag og farve.

Hvis du har mod på at dyrke din gurkemeje selv, kan du let forsyne familie og venner med den velsmagende rod. Gurkemeje er, foruden smagem, kendt for at sine sunde egenskaber, der bl.a. siges at have en gavnlig virkning på inflammatoriske tilstande i kroppen.

Når du dyrker din egen gurkemeje, får du ikke blot en velsmagende og sund ingrediens til madlavningen. Du er også sikker på, at din gurkemeje er økologisk og ikke er blevet sprøjtet med insektgift eller lignende sprøjtemidler.

Trin for trin-guide til dyrknning af gurkemeje

Herunder får du en overskuelig guide til dyrkning af gurkemeje. Efter guiden kan du fordybe dig mere i, hvordan du dyrker gurkemeje.

1. Sæt hårde gurkemejeknolde i potter indendørs om foråret.
2. Flyt dem eventuelt ud i drivhuset, når det bliver varmere.
3. 7-10 måneder efter spiring kan du høste dine første rødder.
4. Høst, når de grønne toppe begynder at blive brune og visne.

Dyrkning af gurkemeje i drivhus eller i potter

Når du skal dyrke gurkemeje, kræver dyrkningen både lys og varme. Du giver dine planter den bedste betingelse i et drivhus eller et orangeri, men du kan også dyrke gurkemeje i et solrigt vindue.

Gurkemeje skal sættes i det tidlige forår. Da planterne ikke tåler frost, skal de sættes i potter indendørs, og kan senere flyttes ud i drivhuset.

Start med at købe nogle friske gurkemejeknolde. Du finder ofte de mest friske produkter i specialbutikker og i asiatiske forretninger. Gå efter de mest friske og saftige knolde, og gå uden om knolde der føles bløde, når du trykker på dem.

De friske gurkemejeknolde skal sættes i en potte med god og næringsrig pottemuld. Vælg en potte med en god stor størrelse, så du undgår, at jorden tørrer for hurtigt ud.

Fyld jord i potten og læg gurkemejeroden, så den ligger vandret. Roden dækkes af et tyndt lag jord, og så skal du ellers bare væbne dig med en smule tålmodighed.

Hvis knoldene var helt friske, da de blev sat, vil de begynde at spire ret hurtigt. Inden for nogle få uger, skulle du gerne kunne se, at de første grønne spirer, begynder at titte frem.

Når vejret bliver varmere hen mod slutningen af foråret, og der ikke længere er risiko for nattefrost, kan du plante gurkemejeplanterne ud i drivhus. Planterne optager ikke særlig megen plads, men toppen kan alligevel blive omkring 40-50 cm. høj.

LÆS OGSÅ: Dyrkning af ingefær (guide)

Sådan høstes gurkemeje

Du skal regne med, at det tager mellem 7 og 10 måneder, fra gurkemejen begynder at spire i jorden, til du kan høste dine egne hjemmedyrkede gurkemejerødder. Derfor kræver dyrkning en smule planlægning, så du ikke kommer for sent i gang, og rødderne derved ikke når at udvikle sig.

Vækstsæsonen i Danmark er væsentligt kortere end i gurkemejens hjemland, og derfor vil udbyttet også være noget mindre. Da mængden af den gurkemeje der bruges i maden, ofte er begrænset, vil du dog sagtens kunne blive selvforsynende med gurkemeje.

For hver spire der er på gurkemejen, du lagde i jorden, kommer der et flot grøn skud frem. Sidst på vækstsæsonen begynder de grønne toppe at blive brune og visne. De visne toppe er tegn på, at du kan begynde høsten.

Da gurkemeje ikke tåler kulde, skal der høstes, inden det bliver for koldt. Det er typisk i efteråret omkring oktober måned, hvor temperaturen stadig er noget over frysepunktet.

Selve høsten minder om at grave kartofler op. Det foregår ved, at du graver ned langs toppen og forsigtigt tager knoldene op af jorden. Efter en grundig vask, har du frisk og hjemmedyrket gurkemeje – lige til at bruge i maden.

Lav selv stødt gurkemeje

Hvis du foretrækker at bruge gurkemeje i pulverform, kan du lave stødt gurkemeje af din høst. Ofte er det lettere at anvende stødt gurkemeje, når det skal doseres i gryderetter og lignende.

Inden gurkemejen kan stødes til pulver, skal den koges. Kom de hele gurkemejeknolde i en gryde, og dæk dem med vand. Knoldene koges i ca. 45-60 minutter til de er så bløde, at du kan stikke i dem med en gaffel.

De kogte gurkemejeknolde skal nu tørres i solen i et par uger, indtil knoldene er helt tørre og hårde. Hvis du ikke har tålmodighed til at vente i 14 dage, kan du bruge en dehydrator til at tørre gurkemejen. Knoldene pulveriseres i en morter eller i en kaffekværn, hvorefter den stødte gurkemeje er klar til brug.

Gurkemeje farver meget og kan være svært at vaske af hænder og fingre. Derfor kan det være en god idé at bruge handsker under forarbejdningen.

Hvad er gurkemeje godt for?

Gurkemeje har et stort indhold af curcumin, som gennem tiderne er blevet kendt som et stof med mange helbredende egenskaber. Der findes desværre ikke mange videnskabelige undersøgelser af curcumin, men det er næppe tilfældigt, at inderne har brugt stoffet aktiv i tusindvis af år.

En af de helt store fordele ved curcumin er, at stoffet kan nedsætte mængden af inflammatoriske stoffer i kroppen. Det kan bl.a. nedsætte risikoen for at blive syg, og curcumin har endda været nævnt som et stof, der kan nedsætte risikoen for at udvikle kræft og andre alvorlige sygdomme.

Af andre helbredsmæssige fordele ved gurkemeje nævnes også en positiv effekt på hjertepatienter og mennesker med hukommelsesbesvær. Desuden skulle gurkemeje kunne udsætte udviklingen af sukkersyge hos personer i risikogruppen og have en positiv effekt på kroppens insulinproducerende celler.

Som nævnt forskes der en del på området, men der findes endnu ikke klokkeklare beviser for gurkemejens helbredende effekt.