kartorfel dyrkning

Dyrkning af kartofler Skriv en kommentar

Kartofler er nemme for dig at dyrke, når du sørger for at dæmme op for almindelige sygdomme og skadedyr. Det gør du ved at sætte kartoflerne tidligt, vande dem, hvis det er tørt, og at have et sædskifte på mindst fire år. Gør du det, kan du næsten være sikker på at få succes med dine kartofler.


Kartofler er i dag en vigtig del af det danske køkken, og for mange er nye kartofler en af de smage, de forbinder med den danske sommer. En køkkenhave er da heller ikke komplet, hvis du ikke har nogle kartofler i den.

Heldigvis er kartofler nemme for dig at dyrke, hvis du sørger for at vande dem, hvis det er tørt, og at hyppe dem, så de ikke bliver grønne. Derudover er et fireårigt sædskifte afgørende, da du ellers kan komme til at tiltrække skadedyr til planterne.

Hvornår kan jeg sætte kartofler?

Du kan sætte kartofler fra slutningen af marts til midten af april. På det tidspunkt er jorden varm nok og nem for dig at arbejde i.

Det bedste er, at du har forspiret kartoflerne inden. Det kan du gøre allerede fra slutningen af februar. Når du forspirer kartoflerne, lægger du dem med øjnene opad i en kasse, æggebakke eller lignende. De skal stå lyst og køligt.

Du vil se, at der kommer spirer fra øjnene. Det er dem, der bliver til kartoffelplanten over jorden.  Forspiringen giver ikke kun kartoflerne et forspring i forhold til, hvornår de er klar. Det hjælper også med at gøre dem mere robuste over for sygdomme og skadedyr.

Hvilken kartoffelsort skal jeg vælge?

Hvilken kartoffelsort, du skal vælge, afhænger af en lang række forskellige faktorer. Først og fremmest er det vigtigt, at du overvejer, hvornår du vil høste kartoflerne. Nogle er avlet til at blive høstet tidligt, andre til at blive høstet sent.

Derudover er der selvfølgelig også forskel på smagen, størrelsen og farverne på kartoflerne. De fleste af os forbinder en kartoffel med en gul grøntsag, men du kan faktisk også få lilla og røde kartofler, lige som der kan være forskel på smagen.

Endelig kan du være tvunget til at vælge bestemte sorter, hvis du tidligere har haft problemer med sygdomme eller skadedyr i dine kartofler. Nogle kartoffelsorter er mere resistente over for sygdomme som skimmel.

Hvordan sætter jeg kartofler?

Inden du sætter kartoflerne, bør du sørge for at klargøre bedet. Det er først og fremmest ved, at du tilsætter gødning eller kompost til jorden, da kartofler er en næringskrævende grøntsag. Du kan også sætte plastikdug over jorden et par uger før, du vil sætte kartoflerne. På den måde er jorden varmet op, når du sætter kartoflerne.

Du skal sætte kartoflerne i en dybde af 8 cm med spirerne pegende opad. Hvis du vil give kartoflerne et forspring, så du får tidlige kartofler, kan du sørge for, at de har det varmere. Det kan du dels gøre ved at lægge fåreuld under dem, når du sætter dem. Det giver ekstra varme, og når ulden bliver nedbrudt, får kartoflerne også ekstra gødning.

Du kan også vælge at lægge fiberdug eller plastikdug over kartoflerne, så de har det varmere i starten. Mange drømmer om nye kartofler til grundlovsdag 5. juni. I det tilfælde er det vigtigt, at du dels har forspiret kartoflerne i god tid, gerne allerede i slutningen af februar, dels at du sørger for, at de har det varmt.

Afstand i rækkerne mellem kartoflerne

Hvor stor afstand, der skal være mellem kartoflerne i rækkerne, kommer an på, om du ønsker tidlige eller sene kartofler. Tidlige kartofler er mindre, og der skal derfor være en mindre afstand i rækkerne. Regn med 30 cm mellem kartoffelplanterne i rækken og 40 cm mellem hver række.

Sene kartofler, der bliver høstet i august eller september og gemt til vinteren, er større, og der skal derfor være en større afstand mellem dem både i rækkerne og imellem rækkerne. Der skal du sætte dem med 35 cm’s mellemrum i rækkerne og 50-60 cm mellem rækkerne.

Husk kartoflernes sædskifte

Når du sætter kartofler i din have, er det vigtigt, at du husker på, at du skal holde et sædskifte på fire år. Det betyder, at du først kan plante kartofler i det samme bed fire år efter, at du nu har gjort det. Det kræver altså noget planlægning fra din side.

Hvis du ikke sørger for at overholde sædskiftet, risikerer du at tiltrække skadedyr som nematoder til bedet. Det er små skadedyr, der lever på kartoflernes rødder. De kan ikke flytte sig så langt så ved at flytte kartoffelbedet hvert år, kan du slippe for dem.

Sådan passer du kartoflerne

Når du først har sat kartoflerne, kræver de ikke særlig meget pasning af dig. Det vigtigste er, at du sørger for at vande kartoflerne, hvis der er meget tørt, når de nye kartofler stadig er små. Når kartoflerne er mindre end en hasselnød, har de ikke godt af at tørre helt ud.

Derudover skal du sørge for at hyppe kartoflerne to til tre gange i løbet af sæsonen. Det gør du første gang, når planten over jorden er 10-15 cm høj og derefter efter behov.

Hypningen er dels med til at holde ukrudt væk omkring planterne, men allervigtigst er det med til at sikre, at der ikke er nogle kartofler, der kommer til at ligge i jordoverfladen. Hvis der gør det, bliver de nemlig grønne og dermed uspiselige, fordi de er giftige.

Hvornår kan jeg høste kartofler?

Har du sørget for, at dine kartofler har det varmt, kan du høste dem allerede i juni måned. Ellers vil du kunne høste dem i løbet af august og september.

Du høster kartofler ved at bruge en greb til forsigtigt at lirke dem op af jorden. Derefter bør du lægge dem til tørre i solen i et par timer, så jorden på dem tørrer ind.

Skal du gemme kartoflerne til vinteren, bør du lægge dem i kasser eller sække og stille dem på et mørkt og koldt sted. Der bør ikke være mere end 4-5 grader. Kommer temperaturen over det, begynder stivelsen i kartoflerne at blive omdannet til sukker, og kartoflerne vil derfor komme til at smage sødt.

Almindelige skadedyr og sygdomme i kartofler

De mest almindelige sygdomme i kartofler er skurv og skimmel. Skurv er en svampebakterie, der giver hævede brune pletter på kartoflerne. Er det et mindre angreb, kan du sagtens skære de inficerede områder væk og bruge resten af kartoflen. Et større angreb betyder dog, at du må kassere hele kartoflen.

Kartoffelskurv elsker kalkholdig jord, og det er derfor vigtigt, at du ikke kalker jorden, hvor du vil plante kartofler. Derudover er det vigtigt, at kartoflerne ikke tørrer ud, når de er små. Du skal derfor være omhyggelig med at tjekke, at jorden er fugtig.

Kartoffelskimmel er en anden irriterende sygdom på kartofler. Den opstår på et tidspunkt i løbet af sommeren, du kan bare aldrig vide præcis hvornår. Den viser sig først på bladene, hvor der kommer en hvid eller grå belægning.

Det bedste, du kan gøre for at forebygge skimmel, er, at du giver kartoflerne et godt forspring. Det vil sige, at du forspirer dem og sår dem ud tidligt. Hvis du kan se, at bladene på dine planter er blevet angrebet, er det vigtigt, at du klipper stænglen over jorden af, så angrebet ikke kan brede sig til kartoflerne under jorden.

Bekæmp nematoder med et langt sædskifte

Kartoffelnematoder er små skadedyr, der sætter sig fast på kartoflernes rødder og forhindrer, at de kan optage næring fra jorden. Du kan derfor se, at en kartoffelplante er angrebet ved, at den bliver lysere, og at den vokser langsommere.

Den bedste måde at bekæmpe nematoder på er, at du sørger for at have et godt sædskifte. Der skal derfor gå mindst fire år i mellem, at du dyrker kartofler på det samme sted i haven. Nematoderne er små og kan ikke flytte sig langt. Når du har plantet kartofler på et andet sted i køkkenhaven, vil de derfor ikke kunne komme derhen.

Ved at tage dine forholdsregler kan du altså både dæmme op for sygdomme og skadedyr i dine kartofler. Dermed kan du gøre det meget nemt for dig selv at dyrke kartofler, og du kan sikre dig en god høst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *