Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-

Brosten

Her finder du vores udvalg af flotte brosten i høj kvalitet. Brosten er et rent granitprodukt i størrelsen 21x14x14 cm., som kan bruges til mange forskellige belægninger.

Husk at der altid er gratis fragt og hurtig levering, når du bestille brosten hos os!

Viser alle 4 resultater

Brosten i granit

Disse granitsten er over de seneste år blevet meget populære igen, og bruges i dag hos rigtig mange private landet over. Man kan lave mange flotte og dekorative mønstre, stier og kanter med chaussesten og brosten.

Brosten bruges enten som selvstændig belægning eller til f.eks. gangstier og terrasser. Brosten blev brugt meget i gamle dage og er efterhånden igen blevet et populært valg, når der skal vælges elementer til haveprojekter.

Det er kun fantasien der sætter grænser. Brosten kan bruges som f.eks. ring til et bål sted, eller i andre rustikke sammenhæng. En brosten er en tilhugget natursten, som er utrolig holdbar og kan fås i flere forskellige farver.

Hvad lægger man under brosten?

Brosten kan lægges på flere forskellige måder og i forskellige mønstre, men underlaget er typisk det samme. Underlaget til brosten varier dog en smule, alt efter hvor tung trafikken er som skal færdes på brostenene.

Når man lægger brosten i indkørsler eller lignende med tung trafik, så er det meget vigtigt at man laver et stærkt og stabilt underlag. Er underlaget dårligt og svagt, vil man formentlig allerede efter et års tid skulle lægge alle brostenene om, da der vil opstå kørespor og stenene vil rykke sig betydeligt. Til en brostensindkørsel anbefales det at man laver en god bundsikring med et lag på ca. 20 cm. stabilgrus. Stabilgrusen stampes hårdt med en pladevibrator, hvorefter man kan lægge et lag på 5 cm flisesand, som brostenene nedlægges i.

Anlægger man terrasser eller lignende med brosten, som ikke er udsat for tung trafik, kan man nøjes med et mindre lag stabilgrus. Her anbefales det at man lægger et lag stabilgrus på ca. 5 cm. som stampes, hvorefter man lægger et lag på 5 cm. flisesand (også kaldet afrettergrus), som man nedlægger sine brosten i.

Brostenens historie

En brosten er rektangulær granitsten, som er blevet brugt i mange århundreder. Det er ikke så mærkeligt da brostenen har en utrolig holdbarhed. Holdbarheden var meget bemærkelsesværdig, da det var et alternativ til træbrobelægning. I omkring år 1600 skiftede man for alvor over til brolægning med brosten, og mange træbrobelægninger blev udskiftet.

I dag vælger man ikke brostensbelægninger på grund af dens stabilitet eller holdbarhed, men fordi en belægning med brosten er helt utrolig flot med dets rustikke udseende. Man kan stadig finde brostensbelægninger på veje rundt omkring i Danmark, som kan dateres mange hundrede år tilbage, da man har valgt at frede nogle af disse utrolig flotte belægninger.

e-remove