Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-

Kakaoskaller flis til haven

Her finder du udvalg af flis af kakaoskaller til markedets bedste priser. Få leveret direkte til døren i bigbags eller poser.

Viser alle 7 resultater

Kakao skaller

Kakaoskaller er et af de nyere flismaterialer på markedet, som har nogle helt særlige egenskaber, der med stor fordel kan bruges i haven. Kakaoskalle flis er sprøde skaller fra kakaobønner, der stammer fra de produktionen af chokolade.

Flisen af  kakaoskaller indeholder en masse gode og naturlige næringsstoffer, der gør dem meget fordelagtige som bunddække i bede og blomsterbede.

Fordele ved brug af flis af kakaoskaller

Hvorfor bruger man kakaoskalleflis i stedet for f.eks. barkflis eller træflis? Du kan her læse lidt mere om kakaoskalle flisens egenskaber og fordele som organisk jordforbedringsmiddel.

Kakao skaller er et vidundermiddel mod dræbersnegle

Dræbersnegle bryder sig ikke om flis af kakao da det er forholdsvist tørt og skarpt materiale. Der findes også naturlige mængder af koffein og theobromin i kakaoskaller, som virker som gift overfor snegle, biller og myrer. Desuden lægger dræbersneglene heller ikke deres æg i et bunddække af kakaoskaller. Mange af vores kunder har derfor erfaret at et 3-5 cm. tykt lag kakao skalle flis holder blomsterbedet helt fri for snegle.

Har man f.eks. roser eller andre kostbare og smukke bede, som man gerne vil holde sneglefri, bør man helt sikkert forsøge sig med flis af kakaoskaller. Med kakaoskaller flis slipper man for at gøre brug af alverdens kemikalier, som ikke hører hjemme i et sundt og grønt havemiljø.

Kakaoskaller holder ukrudt nede

Ukrudt kan ganske enkelt ikke trives i jord, som har et 3-5 cm. tykt lag kakao skaller flis som overdække. Ligeledes kan ukrudtsfrø ikke spire.

Med flis af kakaoskaller får man mere for pengene

Når man sammenligner priser på eksempelvis kakaoskalle- og bark- eller træflis, så skal man huske at regne lagtykkelsen med. Man bruger nemlig op til 50% mindre materiale, såfremt man vælger kakaoskaller til havens bede.

Hvordan kan det være at man kan nøjes med et lag på 3-5 centimeter af kakaoskaller, kontra 10-15 centimeter ved brug af de typiske dækmaterialer? Det kan man fordi; når kakaoskallerne bliver våde danner de en naturlig ”lim”, som binder dem sammen til en let og porøs skorpe, som nærmest limer sig til jorden. Det er denne proces, som gør det muligt at få samme og bedre effekt som ved brug af f.eks. 10-15 cm. barkflis.

Et godt bunddække til skråninger og lignende

Flis af kakaoskaller danner som sagt denne naturlige lim, som bl.a. holder ukrudt nede og jorden fugtig, men den er også med til at holde kakaoskallerne på plads.

Har man en have med bede som hælder, kan man med fordel investere i kakaoskalle flis som bunddække, da det ligger bedre fast end træ- og barkflis. Vær opmærksom på at hvis dine bede skråner rigtig meget, er det måske bedre at investere i granitskærver end flis.

Sådan bruges flis af kakaoskaller

Brug af chokolade flis I haven
Fjern eksisterende ukrudt og jævn overfladen med en rive. Vand jorden hvis den er tør.
kakaoskallerne spredes på jorden i et jævnt lag af 2-5 cm tykkelse. Flisen jævnes bedst med bagsiden af en let plastik-rive. Vand grundigt med det samme.

Til potter, hængekurver, og kasser:
Fjern evt. det øverste lag jord. Fordel 2-5 cm kakaoskaller oven på den fugtige pottejord. Vand grundigt med det samme. Ved brug af cacao-skaller nedsættes vandingsbehov til det halve.
OBS! Overvanding kan tiltrække små harmløse fluer.

Bemærk:
En naturlig og uskadelig skimmel kan vise sig på overfladen, i en kort periode, under nedbrydningsprocessen.
Flis af kakaoskaller er uegnet som føde til både mennesker og husdyr!

Tips og gode råd til kakao skaller

  • Læg aldrig mere end 5 cm kakaoskaller flis.
  • Læg altid kakaoskaller på en veldrænet jord, aldrig på sumpede eller våde arealer.
  • Læg aldrig kakaoskaller på gangstier.
  • Vand udtørret jord inden du lægger kakaoskaller ud.
  • Lægger du kakaoskaller ud i blæsevejr, så brug en støvmaske.
  • Flis af kakao er ikke til at spise, hverken for mennesker eller dyr.
  • Efter ekstreme våde perioder kan den naturlige “lim” i kakao skallerne blive vasket ud
    – læg da 1-2 cm på igen.
  • Kakaoskaller er ikke velegnet til drivhuse.
  • Hvis du vil undgå at havens fugle roder i flisen, så er det en god ide at fodre dem.
  • Kakaoskaller kan lægges ud året rundt, bortset fra når der ligger sne.

Levering af kakaoskaller flis

Når du køber kakaoskaller her på Havehandel.dk bliver det primært leveret i en smart bigbag, som bliver fragtet på en palle. Derfor er det vigtigt, at der er fast underlag på adressen, så fragtmanden kan stille pallen med kakaoskalle flisen ved hjælp af sin pallevogn.

Skal du bruge store mængder flis af kakaoskaller, er du meget velkommen til at kontakte os for et godt og uforpligtende tilbud.

e-remove