Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-

Kalk til græsplæne

Her ser du vores udvalg af god kvalitets kalk til græsplænen og haven, som modvirker mos og forsuring.

Viser alle 8 resultater

Plænekalk hos Havehandel.dk

Vi har igennem et tæt samarbejde med flere anerkendte producenter, mulighed for at tilbyde dig de bedste kalkprodukter til haven. Den havekalk du kan købe her på Havehandel.dk er i mange år blevet brugt af anlægsgartnere, på store fodboldstadioner og af mange andre professionelle.

5 hurtige om plænekalk

  • Plænekalk øger pH-værdien i det øverste muldlag i græsplænen.
  • Hvert år falder pH-værdien i din græsplæne, derfor er man nødt til at tilføre kalk en gang hver 1-2 år, eller efter behov.
  • En tynd og mosfyldt græsplæne kan være et tegn på kalkmangel. Modsat græs, så trives mos i muld med lav pH-værdi.
  • En plænekalk med højt magnesiumindhold gør græsset grønnere, end kalk med lavt magnesiumindhold.
  • Man kan give sin plæne kalk hele året rundt, men tegnene på kalkmangel ses dog tydeligst i sommermånederne

Læs meget mere om kalk til græsplænen herunder.

Hvorfor bruger man kalk i haven?

Svaret er egentlig ganske simpelt, kalk indholdet i det øverste muldlag i græsplænen bliver hvert år mindre og mindre, fordi græsset og andre planter bruger det til at vokse af. Udvaskning og syremineralsk gødning er dog også med til at formindske kalkindholdet i jorden.

I og med at kalk-indholdet falder, så falder jordens pH-værdi også. Det er meget få planter som trives i en sur jord, og det er derfor meget vigtigt at man husker at give sin plæne kalk jævnligt, for at bibeholde en høj pH-værdi. Mos trives bedre i sur jord end græs, og kalk er derfor vigtigt, hvis man vil undgå at mos dominerer i græsplænen.

Kalk er desuden en vigtig faktor når det kommer til jordens struktur, og her spiller det en væsentlig rolle i forhold til planternes optagelse af jordens andre næringsstoffer.

Det estimerede årlige kalkforbrug er ca. 100 gram kalk pr. m2. afhængigt af gødningstilførsel og plantesammensætning.

Kalk med magnesium til haven

Vores plænekalk fra Turfline har et højt indhold af magnesium. Da magnesium er en vigtig byggesten for alt levende, er græsplænen ingen undtagelse. Når du køber en kalk til græsplænen, som har et godt indhold af magnesium, så får du med garanti også en grønnere plæne.

Denne type kalk kaldes ofte for dolomitkalk. Det gør den fordi kalken stammer fra dolomit, som er en kalkbjergart med et højt magnesiumindhold.

Ja du læste rigtigt, magnesium er hemmeligheden bag en grøn og flot plæne, hvilket er meget simpelt, men ikke som endnu ikke er udbredt viden. Græssets grønne farve fremmes ved at tilføre magnesium, så vil du gerne slippe af med den gule græsplæne, bør du altid vælge en havekalk med magnesium til plænen.

Hvornår skal man give kalk?

Det er et lidt specielt spørgsmål, da svaret ikke altid er det samme. Som udgangspunkt skal man selvfølgelig give sin græsplæne kalk, når den mangler kalk. Der er i princippet ikke noget tidspunkt, som er bedst i forhold til at give græsplænen kalk, man kan gøre det i både sommer- og vintermånederne.

Men hvordan ved man om ens plæne mangler kalk?

En god indikator er, når græsplænen er fyldt med mos. Er det tilfældet bør man lufte plænen fri for mos, hvilket bør gøres i april eller start maj, da det på dette tidspunkt er nemmest. Herefter udlægger man kalken og eventuelt nogle nye græsfrø.

Får man lavet en jordbundsundersøgelse, kan man – uanset om der er mos i plænen eller ej – nemt konstatere om græsplænen trænger til at blive kalket. Er dette tilfældet, så bør man investere i en god plænekalk og få den lagt ud hurtigst muligt, da det er en forholdsvis langsommelig proces for kalken at blive nedbrudt og trænge ind i jorden.

Hvor meget kalk skal man bruge?

Det afhænger meget af hvilken kalk man bruger, hvilket gør det til et spørgsmål der er svært at svare på. Det bedste råd vi kan give, er at følge brugsanvisningen, som typisk er til at læse på kalkens emballage.

e-remove