Kaprifolie – Den store guide

Kaprifolie, der har det latinske navn Lonicera, er en flerårig, fin og farverig slyngplante, som vokser hurtigt og tilmed dufter skønt. Planten kommer oprindeligt fra Middelhavsområdet og Østeuropa, hvor den trives i lysninger og skovbryn i en varm og tør jord. Men trods den eksotiske oprindelse, vokser slyngplanten faktisk også vildt i de danske skove.

---

Kaprifolie blomstrer gavmildt hele sommeren og fordi den vokser så kraftigt, kan du hurtigt få klædt din pergola, din mur eller dit hegn i sommerdragt. Og så er kaprifolie noget af det nemmeste at have med at gøre. Det kan du læse mere om her.

Kaprifolie – guide til arter

De fleste arters blomster dufter fantastisk og kan fylde hele din have på en sommeraften. Blomsterne lokker tilmed insekter til og gør dermed gavn for hele din have og naturen med. Og så er kaprifolier noget af det første, der klæder din have i lysegrønt – de kan sætte spæde blade allerede sidst i februar. Efter blomstring pynter planten sig med fine røde bær. Det er altså en plante, du kan nyde længe og år efter år.

Der er omkring 180 arter. Nogle er stedsegrønne, andre ikke, ligesom nogle er vinterhårdføre og andre ikke kan lide frost. En del af arterne er vilde buske, der på dansk kaldes gedeblad – på latin Lonicera periclymenum. Selvom den art er vild, kan du sagtens købe den i mange former og farver i havecentre. Resten er dem kaldes kaprifol eller kaprifolie. Du kan herunder se et udvalg af arter med forskellige egenskaber.

Lonicera americana

Americana er en krydsning, der vokser hurtigt og bliver op til 7,5 meter høj. Americana blom­strer fra juni til september. Blomsterne er cremehvide med et strejf af pink, rød eller lilla. Duften er kraftig, men behagelig. Blomsterne er 5 cm lange og bladene mørkegrønne og ovale. Americana er semi-løvfældende.

Lonicera caprifolium

Ægte kaprifol bliver op til 8 meter høj og er vildtvoksende i Mellem- og Sydeuropa og i dele af Asien. Den blomstrer i maj-juni med cremefarvede blomster med et strejf af pink. Ægte kaprifol vokser bedst på en solrig plads. Den er løvfældende og gør sig godt ved et espalier.

Lonicera heckrottii

Heckrottii er en krydsning, der bliver 3-4,5 meter høj. Den blomstrer gavmildt fra juni til september. Bladene er mørkegrønne med blålig underside. Sorten ’Gold Flame’ har dybt rød-lilla blomster, mens sorten ’Pink Lemonade’ har blomster i cremfarvede og gule nuancer. Heckrottii er løvfældende og står godt ved en pergola.

Lonicera periclymenum

Gedeblad er den almin­delige vilde kaprifol. Den bliver op til 3-5 meter høj eller højere og blomstrer i maj-juni med lyserøde, duftende blomster. Der findes sorter, der blomstrer senere. Bladene er mørkegrønne med blålig underside. Sorten ’Serotina’ bliver kun 2-4 meter høj og står godt ved en pergola eller ved et træ.

Lonicera tellmanniana

Tellmanniana er en hurtigt voksende krydsning, der bliver omkring 5 meter høj. Planten blomstrer i juni med dybt gule til orangerøde, duftende blomster. Bladene er mørkt grønne og Tellmanniana er løvfældende.

Lonicera tragophylla

Kinesisk kaprifolie vokser, som navnet antyder, vildt i Kina. Planten vokser hurtigt og bliver op til 6 meter høj. Bladene er mørkegrønne med en sølv-agtig underside. Den blomstrer i juni med dybt gule blomster med et svagt rødligt anstrøg. Tragophylla dufter ikke ret meget og er løvfældende.

Lonicera henryi

Henryi vokser ligeledes vildt i Kina og bliver op til 9 meter høj. Plan­ten blomstrer i juni-august med gule, lyserøde eller røde blom­ster. Bladene er mørkegrønne og glinsende. Bærrene er blålige i modsæt­ning til de fleste af de øvrige kaprifolie­arter, der har røde bær. Planten er stedsegrøn og vil gøre sig godt langs et hegn.

Kaprifolie – guide til udplantning

Kaprifolie er en nem og gavmild plante, som du får meget glæde af med en lille indsats. Der er dog lige et par enkelte ting, der er gode at tage med i overvejelserne.

Sådan planter du kaprifolie ud

På trods af sit delikate udseende er kaprifolie faktisk ret hårdfør. Den trives fint i både sol og skygge og tåler tilmed blæsevejr. Når du skal plante, skal du grave et hul, der er stort nok til, at slyngplantens rødder ikke skal bøjes for at være der. Jordoverfladen i den potte, planten kom i, skal være cirka fem centimeter under havens jordoverflade. Sørg for at løsne jorden godt i bunden af hullet, så plantens rødder nemt kan få fat.

Inden du planter er det en god idé at lade din plante stå i en spand vand 10-15 minutter, så rodklumpen bliver godt gennemvædet. Efter du har fyldt dit plantehul op med jord og presset det godt til omkring rødderne, skal du vande gavmildt igen. Så er din kaprifolie godt på vej.

Plant i efteråret

Du kan plante din kaprifolie ud hele året, bare jorden er frostfri, men planten kan godt lide varm jord, så det bedste tidspunkt for udplantning er i efteråret, hvor jorden er godt lun. Planter du i efteråret når din slyngplante også at etablere sig godt inden den skal sætte blomster i næste sæson.

Sæt i sol eller halvskygge

Optimalt kan planten bedst lide en let og muldrig jord. Hvis din havejord er meget tung, kan du blande muld i jorden, før du planter. Hvis den er tør og sandet, kan du blande ler i.

I skoven er der skygge, og din slyngplante kan da også bedst lide at have lidt skygge – især over selve rodzonen. Sætter du din plante i fuld sol, er det en god idé at plante bunddække omkring den for at beskytte rødderne mod overophedning. Selvom planten godt kan lide halvskygge, vil den også gerne have sol, så du skal sætte den et sted, hvor den har mulighed for at søge op over de andre planter og slikke sol.

Giv mulighed for at klatre

Selvom kaprifolien ikke stiller mange krav til sine omgivelser, så skal du dog huske på, at det er en klatreplante. Det betyder, at du skal sætte den et sted, hvor den har noget, den kan slynge sig omkring og kravle op ad.

Vælger du en husmur, skal du hjælpe din plante lidt. Der er nemlig ikke noget på muren, som kaprifolien kan få fat i, så her kan du for eksempel fæstne et gitter til muren eller bruge galvaniseret metaltråd.

Plant ved hegn og træer

Har du sat din slyngplante ved et hegn, en pergola eller lignende, har den ikke brug for hjælp. Her finder planten selv ud af at hægte sig fast og omslynge hvad der nu er i nærheden. Du kan dog altid hjælpe lidt ved at binde nye skud fast, så de ikke skal lede for længe efter fodfæste. Endelig kan du sagtens plante din kaprifolie ved foden af et træ eller sammen med andre slyngplanter, som for eksempel klematis. Det tager de andre planter ikke skade af.

Kaprifolie i krukke

Du kan sagtens have din kaprifolie i en krukke. I så fald skal du vælge en stor krukke, hvor det er nemmere at styre fugtigheden. Sørg også for, at der er dræn i bunden i form af f.eks. småsten eller lecakugler. Der skal være ca. 5 cm. dræn. Du skal sørge for, at din plante har noget at klatre opad, så du kan enten sætte din krukke tæt på hegn eller lignende, eller du kan købe en slyngplanteholder. En lodret pind eller en wire dur ikke, da planten skal have vandrette punkter, den kan slynge sig omkring.

Kaprifolie – guide til kærlig pleje

En nye slyngplante kræver stort set ingen pasning – for eksempel behøver du ikke gøde den. Men der er alligevel et par ting, der er rare at vide.

Beskæring af kaprifolie

Kaprifolie behøver ikke beskæres for at blomstre, men med alderen kan planten blive bar forneden, og der vil det hjælpe, hvis du klipper den kraftigt ned. Det vil også begrænse din plantes højde, så den ikke kvæler omkringstående stauder. Den kan tåle megen beskæring, men vil du gerne bibeholde blomstringen kan du klippe en tredjedel af grenene ned hvert år tre år i træk. Du skal beskære i vinterhalvåret.

Formering af kaprifolie

Har du én kaprifolie, kan du få så mange, du vil. Den yndefulde plante kan formeres både via stiklinger og via frø. Stiklinger tages i juli måned. Stiklingen skal have et bladpar i midten og ca. tre centimeter stilk over og under bladene. Stik din kvist i fugtig blomsterjord og dæk med en centimeter sand. Bladene skal lige præcist strejfe overfladen af sandet.

I naturen sørger fugle for at sprede kaprifoliens frø, men vil du selv så, skal du overtage fuglens job. Det gør du ved at blande de modne bær med skarpt sand og ælte dem til frugten sprækker og frugtkødet løsnes. Derefter lader du blandingen stå udenfor i 3-4 uger og så kan du så din blanding. Så dem udendørs i efteråret, så dukker de frem til foråret. Det tager 1-3 år før din nye plante blomstrer.

Problemer

Kaprifolie er ret modstandsdygtig, men skulle den begynde at visne, kan det være tegn på overvanding eller udtørring og det er nemt at rette op på. Det kan også være tegn på næringsmangel. Normalt behøver du ikke gøde, men står din plante i meget sandet jord kan du lægge kompost ud på voksestedet.

Som mange andre planter kan kaprifolie blive angrebet af bladlus. Dem kan du komme til livs med insektsæbe. Du kan evt. spule din plante først for at få så mange lus af som muligt. Derefter sprayer du din plante med en blanding af en halv liter vand, en spiseskefuld brun sæbe og en spiseskefuld sprit. Spray til planten drypper – og husk især undersiden af bladene – og gentag hver tredje dag til lusene er væk.

Giv din slyngplante selskab

Sætter du din kaprifolie i en krukke, er det oplagt at finde matchende planter, som kan gøre den selskab. Det behøver ikke være en blomst, for der er mange planter, der står fint i krukker. Hvis du planlægger langsigtet og først skal sørge for, at din slyngplante har et træ at slynge sig opad, kan du for eksempel vælge et hurtigt voksende træ.