Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
Gråskimmel

Gråskimmel – Bekæmpelse og forebyggelse

Øv! Er dine jordbær eller tomater dækket med grålig behåret belægning? Så er det gråskimmel, der er på spil – og den kan gøre stor skade på dine grøntsager, frugter og planter generelt.

Overalt i din have vil der være gråskimmel, men det er ikke synligt, før svampen går til angreb på svækket plantevæv. Hvis der f.eks. er et insektbid eller en skade på planten, vil svampespore kunne trænge ind i planten, hvorefter den går i gang med at arbejde.

Hvis du gerne vil undgå gråskimmel, er der forskellige ting, man kan gøre for at forebygge og bekæmpe gråskimmel. Vi gennemgår her, hvad gråskimmel er, og hvordan du undgår, at den ødelægger dine planter.

Hvad er gråskimmel?

Gråskimmel er en svampeart, der er overalt i din have. Du vil dog oftest støde på den, hvis du har et drivhus, hvor du dyrker grøntsager og frugt, eller du har køkkenhave på en varm og fugtig sommer.

Først vil du se misfarvede skjolder på planten, og når svampen får rigtigt fat, vil det udvikle sig til en grålig behåring. Den inficerede plante vil dø, mens svampen har spredt sig til andre omkringliggende planter for at overleve.

Gråskimmel kan ligne meldug, men den behårede belægning er mere grålig i farven. Derudover vil gråskimmel ofte angribe allerede svækkede planter, og derfor ikke så ofte sunde planter i haven eller drivhuset. Gråskimmel bekæmpelse kan være nødvendig, når svampen har angrebet dine sunde og raske planter.

Hvorfor kommer gråskimmel?

Når en plante har en skade, vil sporerne kunne få fat og spire, hvis der er høj luftfugtighed. Efter et par dage vil gråskimmelsvampen have indtaget planten, hvor den laver en pelset overflade med sporer på planten. Pelsen har sporer, der kan hvirvles over på andre planter gennem luften.

Hvis der er høj luftfugtighed, som f.eks. i et drivhus, vil gråskimmel kunne angribe særligt dine jordbær, tomater og løg, hvorefter de så rådner.

Svampen er levedygtig i selv lave temperaturer, bare det er fugtigt nok. Derfor kan gråskimmel også overleve i drivhuset eller væksthuset, hvor der er fugtigt og varmere end udenfor. For at overleve i tørre og kolde omgivelser kan svampen udvikle små, sorte knolde, der faktisk kan få svampen til at overleve i flere år.

Hvilke planter er særligt udsat for angreb af gråskimmel?

Der er en række af planter, der er særligt udsatte, når det kommer til gråskimmel. Det er blandt andet jordbær, agurk, salat, tomat og vindruer, men alle planter kan i virkeligheden blive angrebet. Drivhuset eller væksthuset er særligt udsat grundet den høje fugtighed i luften, og gråskimmel er mest almindeligt at støde på, når det er særligt fugtigt i vejret. Derfor kan du sætte ind med forebyggende gråskimmel bekæmpelse ved at minimere luftfugtigheden.

Gråskimmel bekæmpelse

Det ærgerlige ved at have en plante, der er angrebet af gråskimmel, er at du er nødt til at fjerne de dele af planten, der er angrebet. Gråskimmel bekæmpelse er derfor udelukkende at minimere spredningen af svampen til andre dele og planter.

Hvis du kan nøjes med at fjerne de ramte plantedele, skal du sørge for at holde øje med planten efterfølgende. Den skal gerne stå et sted, hvor der er god udluftning, så luftfugtigheden ikke bliver for høj, så der kommer en ny omgang gråskimmel.

Hvis plantens stængel også er angrebet, er du nødt til at fjerne hele planten, da den ellers vil dø hurtigt efter.

Derfor er det bedste, du kan gøre for gråskimmel bekæmpelse, at sikre, at gråskimmel ikke har gode vækstbetingelser.

Forebyggelse mod gråskimmel

Først og fremmest er det afgørende, at dine planter er sunde og raske, så de nemmere kan modstå angreb. Derfor bør du vælge modstandsdygtige planter fra starten af.

Hvis du vil undgå, at gråskimmel angriber dine jordbær eller tomater i drivhuset, er det en god ide, at du sørger for jævnligt at lufte ud, og at der er god plads mellem planterne. Sørg for at sikre ordentlig ventilation, så fugtig luft ikke står stille i drivhuset eller væksthuset.

Derudover kan du undgå at vande planterne sent om aftenen, så der er mere fugt i luften over natten, og du kan også minimere brug af kvælstofgødning til planterne.

Undgå at lave skader på dine planter som f.eks. beskæring, når det er særligt fugtigt eller varmt. Svampen vil som udgangspunkt foretrække allerede dødt materiale som visne blade, men hvis dine planter har fået en skade, der giver adgang til næring, kan den også angribe her. Husk at fjerne alle angrebne dele fra planten, så svampen ikke har mulighed for at sprede sig.

FAQ

Hvad er gråskimmel?

Gråskimmel er en svamp, der findes overalt i haven. Den vil dog typisk angribe svækkede eller skadede planter, hvor den vil kunne genkendes på en grålig og behåret overflade.

Hvad er gråskimmel bekæmpelse?

Gråskimmel bekæmpelse er kort sagt at fjerne de ramte plantedele. Er hele planten ramt inklusive stængel, er det nødvendigt at fjerne hele planten, da den så vil dø. Du kan dog forebygge, at gråskimmel bekæmpelse er nødvendigt.

Hvordan forebygger jeg mod gråskimmel?

Gråskimmel trives bedst i fugtige og varme omgivelser. Derfor bør du sørge for god plads mellem planterne og særligt i drivhus eller væksthuset sørge for optimal udluftning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove