Stenurt (eller “sedum” som planten også kaldes) er en fantastisk vækst, der egner sig til bunddække. I vinterperioden kan du bruge sedum til beskyttelse af dine buske og blomster, og du og familien kan nyde synet af de smukke, lilla stængler.
Herunder kan du læse mere om egenskaberne ved Stenurt, og du får gode råd til at passe og pleje det smukke bunddække i din have.
Lær stenurt bedre at kende
Mangler du farver i haven i den grå vinter? Eller har du plantet træer eller buske i denne sæson? Der kan være flere grunde til at bruge sedum i haven. Bunddækket er et populært valg hos haveejere, der går op i forskønnelse, og som vil passe gode på havens mange blomster og bede.
Du kan kende sedum på de kraftige, ovale blade og ikke mindst de intense, lilla blomsterhoveder. Allerede fra det tidlige forår kan du glædes ved synet over de glade farver i din have. Du kan plante sedum direkte i haven, eller du kan skabe små oaser på terrassen eller på altanen ved at bruge planten i større krukker.
“Sedum cauticola” er det latinske navn for stenurt. Planten tilhører familien af krybende stenurter, og den bliver i gennemsnit op til 15cm i højden. Til gengæld har den en kraftig og tæt vækst, hvorfor den er ideel til bunddække.
Den store fordel, ved at bruge sedum som bunddække er, at planten er langsomt voksende. Du behøver derfor ikke bruge timer i haven i overgangsperioderne for at holde bestanden nede. Planten er flerårig, og med den rette pleje og behandling kan du få det smukkeste, lilla ‘tæppe’ i haven år efter år.
Sådan kan du anvende stenurt
I princippet er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bruge sedum til. Planten anvendes primært til beskyttelse af jord, men den kan også bruges som prydblomst i store havekrukker. Om du planter sedum langs kanter i haven, eller om du har den i krukker eller stenbede, er op til dig at bestemme. Den hårdføre natur giver dig et væld af anvendelsesmuligheder med den dekorative plante.
Har du ‘grønne fingre’, kan du udvikle dine kreative evner og bruge sedum til dekorationer og kranse. Mange mennesker forbinder synet af sedum med juletiden, da planten hører til de få vækster, som faktisk trives i kølige forhold.
Pleje af stenurt
Sedum er det perfekte plante for dig, der ikke ønsker at bruge flere timer i haven om ugen. Du behøver ikke at have botaniske egenskaber for at få succes med at få stenurt til at trives hjemme hos dig. Det bedste er at plante stenurt i vel-drænet jord og på et sted i haven, hvor den får masser af sol.
Så snart planten har etableret sig optimalt, kan du nøjes med at vande den i perioder, hvor der er meget varmt. Sedum passer så godt som sig selv.
Det vigtigste tidspunkt at passe stenurt er lige efter udplantning. Her skal du sikre, at bunddækket altid står i fugtig jord. Undgå at over-vande planten. I blomstringstiden er det en god idé at holde øje med tørre blade og visne blomsterhoveder. Disse skal plukkes af, så planten kan lave nye, friske skud, og du får det smukkeste udtryk.
Køb stenurt til haven
Sedum er en budgetvenlig plante, da den er flerårig. Du kan have planten voksende i haven i op til 5 år, når den næres og trives. Du har mulighed for både at købe sedum som frø samt i potter. Vil du sikre dig, at din plante kommer godt fra start i haven eller i krukker, kan det være en fordel at købe udgaven i potter. Disse kan du grave ud i efteråret eller i det sene forår.
Hvor mange frø eller potter du skal købe, afhænger af dit anvendelsesformål med planten. Skal den bruges som bunddække, er det bedre at købe for meget end for lidt. Mængden er nemmere for dig at vurdere, når planten skal anvendes til pryd.
Jeg planlægger anlæggelse af et gravsted , der mest skal dækkes af chaussesten -dog med et par bede og mit spørgsmål er, om sedum vil være egnet et sådant sted som en variation til de fleste traditionelt anlagte gravsteder. venlig hilsen