Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
Vintergrøn

Vintergrøn (Vinca Minor) – Plantevejledning

“Vintergrøn” (der også kaldes “Vinca Minor”) er en type bunddække til haven, som er med til at skabe et smukt look i vinterperioden. Bunddække tjener både praktiske og visuelle formål. Det isolerer jorden, så dine planter og buske beskyttes, når temperaturen er lav, og så er planten rigtig smuk.

Herunder kan du læse mere om bunddække, og du får gode råd til at vælge de varianter, som vil klæde netop din have.

Lær mere om Vinca Minor

Vinka Minor er en populær staude, som mange haveejere kender til og holder af. Den har et tæt look, og den kan skabe en form for tæppe, så jordbunden isoleres og beskyttes. Du kan genkende bunddækket på sin kraftige bladvækst, som ikke tager skade af at ligge på jorden i vinterhalvåret. Langs stilkene er der blå-lilla og hvide blomster, som giver et smukt udtryk.

Den store fordel ved vintergrøn er, at stauden trives overalt i haven. Det gælder uanset, om du har bunddækket liggende på steder med direkte sol, halvskygge eller helskygge. Du skal være opmærksom på, at Vinka Minor effektivt formerer sig. Dette skal du tage højde for, når du vælger at bruge bunddækket til beskyttelse af buske, planter eller træer.

Vinca Minor kan blive op til 20cm i højden, og den er en flerårig plante. Der findes i alt 7 arter af stauden, som blandt andet vokser herhjemme i kalkholdige jordområder, Centraleuropa og Asien.

Gode råd til at plante vintergrøn

Det anbefales, at du placerer vintergrøn på steder, hvor der ikke er trafik (det vil sige, at der ikke er voksne eller børn, som går eller leger på området). På få måneder vil den kraftige vækst skabe snoede stængler, som der er risiko for at falde i. Stænglerne dækkes af blade og blomster, og de kan være svære at se.

Du skal løbende holde væksten af vintergrøn nede. Dette gør du ved at fjerne de mange nye udløbere i foråret eller efteråret, som helt naturligt vil dannes.

Hovedparten af alle haveejere har Vinca Minor som bunddække i haven. Dog er det også muligt at bruge stauden som prydplante i krukker.

Køb vintergrøn til haven eller krukkerne

Udover at du får effektiv beskyttelse af din have, så kan du også nyde godt af den budgetvenlige pris, som Vinca Minor kan købes til. Stauden ligger i den lave ende af prisskalaen, og den er let at udplante og pleje.

De mest udbredte varianter er “Rubin”, “Albina” og “Alba”.

Stauden har en lang blomstringsperiode fra april til september. Det er en god idé at udplante vintergrøn i efteråret, hvor jorden er varm, og hvor din staude kan få masser af næring. Til foråret vil staudens vækst tage til, og du skal på dette tidspunkt styre, hvordan planten vokser og formerer sig.

FAQ

Hvad er vintergrøn?

Vintergrøn (Vinca Minor) er en populær staude, der kan bruge til beskyttelse af bede og træer, og som kan bruges til prydblomst i krukker. 

Hvilken variant af vintergrøn skal jeg vælge?

Der findes op til 7 varianter af vintergrøn, som varierer i forhold til farver på blomsterhovederne. Den mest udbredte variant er den med de blå-lilla blomster. 

Hvor trives vintergrøn i min have?

Vintergrøn er en alsidig og hårdfør staude, som kan trives overalt i haven. Sørg for at vande stauden godt, efter du har udplantet den. Hold øje med væksten, da stauden effektivt formerer sig med udløbere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove