Vil du have skønne farver i hjemmet i de kølige forårs- eller efterårsmåneder, er alpeviolen et godt valg af blomst for dig. Violen skiller sig ud i mængden på grund af sit unikke udseende med knopper, der er viklet sammen, samt dens søde, hjerteformede blade. I midten af bladene er der en lys stribe, der giver et elegant look til blomsten.
Herunder kan du læse mere om, hvordan du passer violen derhjemme, og hvordan du får succes med såning.
Derfor er alpeviolen så populær
Det enestående ved violen er, at den egner sig lige så godt til at have indenfor, som den gør til at pryde haven i f.eks. krukker. Du kan få glæde af den smukke blomst allerede fra den sene vinter, hvor du kan købe den i små potter. Om du har violen i stuen, på altanen eller i haven, er op til dig at bestemme. Så længe der er mindst 8-10 grader, vil violen trives optimalt.
Violen egner sig ideelt til det danske klima, hvor der er køligt i foråret og om natten. Violens blomstringstid vil forlænges, når den får lov at stå køligt i nattetimerne.
Pleje af alpeviol
Den vigtigste pleje af din viol handler om, at den ikke skal placeres i direkte sollys. Du kan med fordel placere dine blomster i et øst- eller vestvendt vindue, så du kan lade dem stå her uden at skulle flytte på dine potter hver dag.
Derudover skal du vande din viol fra bunden og sikre dig, at den aldrig stå i vand i underskålen. Du kan med fordel vande violen ved at hælde vand i underskålen og vente cirka 10 minutter. På denne tid vil violen have trukket dén mængde vand til sig, som den har brug for. Herefter kan du bruge det overskydende vand til at nære andre inde-planter.
Sørg for at plukke visne blade eller tørre blomsterhoveder af din viol, så den kan skabe nye skud og stå flot.
Værd at vide om alpeviolen
Med alpeviolen får du en smuk, taknemmelig og simpel blomst, som alle og enhver kan få succes med at pleje. I tidens løb er der udviklet flere sorter af violen, så du kan vælge den i de farver, du synes om. Det er både farve og udformning af blade, der adskiller de forskellige sorter fra hinanden. Nogle af sorterne har tofarvede blade, mens andre har en plysset overflade.
I mange danske hjem finder du violen i større krukker ved juletid.
Hvordan omplanter man en alpeviol?