Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
vegansk gødning

Vegansk gødning – guide

Flere og flere er begyndt at søge veganske alternativer til traditionel naturgødning i form af ko, hest, kylling og husdyrgødning, og dem vil vi se nærmere på i dette indlæg.

Hvorvidt man ønsker at bruge veganske alternativer i sin køkkenhave, mener vi er helt op til en selv, så her vil vi præsentere de forskellige gødningsformer, som anses for at være veganske for dig, som synes at det kunne være interessant.

Kompost

Den bedste og mest miljøvenlige form for vegansk gødning er uden tvivl kompost. Kompost er organisk materiale som langsomt er blevet nedbrudt. Kompost er typisk lavet af haveaffald i form af blade, grønt køkkenaffald, afklippet græs, grenrester osv.

Rigtige mange danske husstande har en kompostbeholder eller kompostdynge, hvor alt det grønne affald fra dagligdagen kan placeres, og som efter 1-2 år kan bruges til at gøde haven og køkkenhaven.

Udover at kompost er en meget miljøvenlig form for gødning, så er den også vegansk, da den udelukkende består af plantebaseret materiale.

Hvis du ikke har mulighed for at lave din egen kompost, så kan det hentes på nogle udvalgte genbrugspladser mod betaling.

Varmebehandlet kompost kan bruges over alt i haven. Du kan med fordel udlægge kompost i dine blomsterbede, i drivhuset, i højbede og omkring hækken. Græsplænen er det eneste som er besværligt at gøde ved hjælp af varmebehandlet kompost, grundet dets lidt grove struktur.

Kompost - veganisk

Kunstgødning

Den næste og sidste veganske løsning er traditionel kunstgødning (NPK-Gødning), som fremstilles på kemisk vis og hverken er baseret på kompost, naturgødning eller andre naturprodukter.

Selvom mange miljøbevidste haveejere sværger til organisk gødning frem for kunstgødning, så er der stadig tale om en “vegansk gødningsform”.

Man skal dog være opmærksom, når man benytter kunstgødning i haven, da det er nemt at overdosere og derved forårsage svidninger på planternes overjordiske dele.

Fordele ved kunstgødning:

  • Billig når man sammenligner pris med gødningsværdi per kilo.
  • Let at fordele i haven.
  • Let at oplagre i både små og store mængder.
  • Kan doseres meget præcist.

Ulemper ved kunstgødning:

  • Kan forårsager svidninger på planter.
  • Forsyner ikke jordens organismer med organisk materiale.
  • Nedbryder jordens naturlige humusindhold.

FAQ

Hvilke typer gødning er veganske?

Der er to oplagte typer gødning, der kan betragtes som vegansk. Det er kompost af have/park affald og mineralsk kunstgødning.

Er alt organisk gødning vegansk?

Organisk gødning som er baseret på gødning fra dyr betragtes ikke som vegansk.

Er kunstgødning vegansk?

Kunstgødning er et godt bud på en vegansk gødning, da den fremstilles på kemisk vis og ikke er baseret på naturprodukter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove