Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
ananaskirsebær plantevejledning

Ananas kirsebær (physalis)

Ananas kirsebær er de velsmagende, eksotiske og charmerende bær, som både børn og voksne elsker. Du kan selv plante de søde kirsebær – der også kaldes “physalis” – derhjemme og få glæde af smagsoplevelser som snacks eller i salater.


Før du går i gang med at bestille frø til dine kommende planter, er det en god idé at få viden om, hvordan du skal pleje dine afgrøder, og hvornår du kan plante dem ud i haven.

Værd at vide om arter

Navnet på de orange bær kunne give indtryk af, at ananas kirsebær hører til kirsebær- eller ananasfamilien. Sådan forholder det sig ikke. De orange “kirsebær” stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor bærrene blev brugt til næring hos søfolk for at forhindre udvikling af skørbug. De små frugter er en særskilt blomsterart, der hører til natskyggefamilien. Den betydningsfulde plante har været elsket og velkendt siden 1800tallet, hvor den kom til Europa.

Det eksotiske ophav gør, at frugterne fra Physalis er relativt dyre at købe herhjemme. Det kræver særlige plejeforhold at få succes med selv at plante og holde de orange kirsebær.

Ananas kirsebær

Plantevejledning: Sådan planter du ananaskirsebær

Ananaskirsebær skal udplantes i jord eller plantekrukker i et drivhus. Planten stammer fra de varme himmelstrøg, og dette giver indtryk af, hvor meget sol og varme Physalis har behov for.

Placering

Både under udplantning og vækst skal Physalis have masser af direkte sol og stabil varme. Planten tåler ikke at befinde sig i omgivelser, hvor temperaturen svinger mere end 10 grader. Derfor er planten ikke egnet til at blive udgravet ubeskyttet i danske haver.

Det bedste sted for ananaskirsebær er et drivhus, hvor temperaturen fra forår til sensommer er over 20 grader.

Det er en god idé at plante Physalis ud i krukker, så du kan kontrollere og justere jordforholdene. Planten kræver næringsrig jord, som skal tilføres gødning regelmæssigt i vækstperioden.

Valg af jord

Physalis skal befinde sig i næringsrig jord i krukker eller bunden af drivhuset. Som tommelfingerregel skal du gøde jorden omkring planten cirka 1 gang om ugen i blomstringsperioden. Gødningens effekt forstærkes, når den gives sammen med vand.

Ved at nære jorden i krukker eller drivhusets jordbund er du med til at øge sandsynligheden for en god høst af frugter i efteråret.

Tidspunkt

Du kan med fordel selv forspire frø af ananaskirsebær derhjemme i en spirekasse i det tidlige forår. Det er muligt at spire frø hele året rundt, når du gør det indenfor.

Udplantning

Når dine frø spirer, er det tid til, at du planter Physalis ud i drivhuset. Vælger du at plante ud i krukker, skal du vælge beholdere, som er minimum 6-10L. Rødderne spreder sig i blomstringsperioden, og de har brug for masser af plads til at suge næring i jorden.

Pasning og beskæring af ananaskirsebær

Herunder kan du læse mere om, hvordan du får succes med at få friske og saftige ananaskirsebær derhjemme.

Pasning

Det vigtigste du skal være opmærksom på, når du dyrker ananas kirsebær er vanding og opbinding. Du skal sørge for, at planten altid står i fugtig jord (den må ikke overvandes). Physalis kan blive op til 30cm høj og 75cm i bredden og har bedst af at blive bundet op, så bladene kan få masser af sol, og frugterne kan blomstre frem.

Beskæring

Du skal ikke forholde dig til beskæring, når du plejer Physalis derhjemme.

Sådan får du ananas kirsebær til at blomstre

For at lykkes med at få modne bær og flot høst skal du passe dine planter med ananas kirsebær i hele sommerperioden. Her skal de gødes og vandes, og der skal være god luft omkring planten efter udplantning.

I vinterperioden skal du lade planten gennemgå en tørkeperiode, hvor der hverken skal vandes eller gødes. Planten vil gå i dvale, og den er klar til at blive plantet igen til foråret næste år.

FAQ

Er ananaskirsebær flerårige planter?

Det er muligt at få glæde af Physalis over flere år, når du sørger for at opbevare planten frostfrit. Har du et drivhus, skal du ikke forholde dig til meget arbejde med pleje og pasning. Du kan lade planterne med de orange frugter stå i krukker i drivhuset året igennem.

Hvad kan jeg bruge Physalis-frugter til?

De søde frugter fra Physalis har en unik smag, som gør dem egnet til mange ting. De kan nydes som en forfriskende og velsmagende snack, eller du kan dekorere sommersalaten med de letgenkendelige, orange bær. Det er kun den gastronomiske fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan bruge de små, runde frugter til. De kan grilles, eller du kan eksperimentere med at lave marmelade eller sirup af frugterne.

Hvor skal jeg plante Physalis?

Din plante med eksotisk fortid skal have godt med stabil varme. Spiringen kan finde sted hele året indenfor, og udplantning skal ske i et drivhus. Ananaskirsebær kræver en del plads, og derfor skal omgivelserne i drivhuset være gearet til planten. Bladene på Physalis er kilde til at få næring via solens varmende stråler, og derfor er det en god idé at binde planten op, så bladene får størst mulig varmepåvirkning.

9 Kommentarer

  1. Hvornår kan man plukke de gule anaskirsebær frugt hilsen pia

    1. Hej Pia.

      Det kan du når bladene bliver en vissent brun farve. Det er ofte i september / oktober.

      Med venlig hilsen
      Marc

  2. 30 cm høj? Vores er 2 meter.

  3. Hej.
    Kan ananaskirsebær planten stå i drivhuset hele vinteren eller hvornår skal den evt.ind for vinter
    På forhånd tak.
    Mvh dorte

    Dorte winter
  4. Min ananaskirsebærplante fra sidste år, er ca. 1,5 m høj. Og har endnu ikke fået blomsterknopper. Hvornår gør den det?
    Har små nye planter fra i år, der allerede har sat knopper.

    Bodil Haue Breaum
    1. Hvis dine nye planter fra i år allerede har dannet knopper og blomstrer, kan det skyldes, at de er mere modne eller at de har fået mere gunstige vækstbetingelser sammenlignet med din plante fra sidste år. Det er ikke usædvanligt, at forskellige planter af samme art har forskellige væksthastigheder eller tidspunkter for blomstring.

      Hvis du fortsat oplever, at din plante fra sidste år ikke blomstrer, kan det være en god idé at forsøge dig med at optimere vækstforholden – Her tænker jeg gødning, vand og varme.

  5. Jeg har mine i køkkenhaven, der vender mod nord, men får sol omkring middag. Havde j første omgang glemt hvad jeg havde forspiret, og vidste at jeg ikke havde gået frø fra Japanlygter, men frugttsnden mindede om dem. Søgte på nettet og fandt billeder af Ananaskirsebær og huskede så, at jeg havde gemt et fint eksemplar fra en dessert. Tror de har haft godt af den varme og tørre forsommer, hvor jeg måtte vande for at hilse liv i dem. Jeg har en masse planter i 60 til 80!cm højde og masser af frugtstande ansat. Tog de første ind, da “ lampen” var ved skifte farve, og de er nu modne og snager bare godt. Kan jeg dække dem til i vinter og håbe på de kommer næste år?

    Anna Karla Moesgaard
  6. Kan plukkede grønne ananaskirsebær modnes ?

    Mvh. Jørgen

    Jørgen Lerberg Jørgensen
    1. Hej Jørgen,
      Det er desværre ikke noget jeg har den store viden og erfaring indenfor, men jeg undersøgte det lige på nettet for dig.
      Ja, grønne ananaskirsebær kan modne efter plukning, selvom det kan tage nogle dage eller uger, afhængigt af deres modenhed ved høsttidspunktet.
      Når du plukker grønne ananaskirsebær, er det vigtigt at sørge for, at de er modne nok til at modne yderligere, da umodne frugter muligvis aldrig bliver helt modne eller søde.

      Håber det kunne bruges, rigtig god dag til dig.
      Mvh Nadia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove