Fragt fra 49,- Fri fragt over 899,-
Hornviol

Hornviol (Viola cornuta) – Plantning og blomstring

Roser er røde – violer er blå. Måske har du hørt det gamle og romantiske digt, men faktisk kan violer være mange andre farver end bare blå. Hornviol (Viola cornuta) er en smuk blomst, der kan pryde mange haver.

Hvis du godt kan lide de små og milde blomster, der minder om varme og sommer, så kan du med fordel plante dem i din have. Læs mere i denne artikel om alt, du skal vide om hornvioler.


Værd at vide om hornviol

En hornviol er først og fremmest en blomst i violfamilien. Det er en staude, der i princippet kan holdes i flere år ad gangen. Den kommer fra Pyrenæerne, hvor det sydlige Frankrig møder det nordlige Spanien. I disse egne trives den naturligt, og den er senere herfra blevet meget populær og spredt rundt om i verden.

Den stammer originalt fra de bjergrige egne, hvor den typisk står steder, hvor der enten er en smule sol eller meget sol. Derfor kan den også sagtens trives i de danske haver, hvor den også helst står til at få en smule sol. På den måde kan du også nyde dens smukke farver i solens stråler.

Hvordan skal en hornviol plantes?

Hornvioler er forholdsvist hårdføre af blomster at være, hvilket også betyder, at du kan have den til at stå i din have over flere år. Det kan dog være en fordel at plante den i krukke allerede i det tidlige forår omkring marts og april.

Fordi den er en staude, betyder det også, at den blomstrer omkring de sene sommermåneder. Hvis det er en varm sommer, kan det godt tage længere tid. Planten kan bedst lide at spire ved temperaturer under 20 grader.

Alt efter din egen præference kan du plante dem i krukke til at starte med eller plante dem med frø i spiremuld. Hvis du planter dem med frø omkring midsommer, kommer de også til at spire næste forår. De kan altså sagtens overleve vinteren og hårdt efterårsvejr.

LÆS OGSÅ: 14 spiselige blomster du kan dyrke i haven

Hvor er det bedst at plante hornviol?

Historisk set har hornviolen ofte stået i skyggen af sin moderplante – violen. Derfor har den også ofte stået i kanterne er bede, men den kan byde på meget mere end det.

Hornviolen er en meget alsidig blomst, og den kan tåle meget – derfor kan du også vælge at plante den mange steder. Hornvioler kan tit også være gode til at komplementere andre blomster, da de er meget farverige og alsidige. Det er ikke en højtråbende  eller opmærksomhedskrævende blomst, men stadig en blomst, hvor du får rigtig meget for arbejdet.

Hornviol spiselig bomst

Naturligt set kan den godt lide at stå i muldjord med meget kalk, men i danske haver er det fint at plante den i spiremuld. Også selvom den stadig vokser vildt i naturen, er det dog sjældent den vilde sort, man vil se i danske haver. Hornviolen er nemlig blevet krydset på tværs og findes i mange forskellige farver og sorter.

Hornviols farver

Hornvioler ses oftest med violette farver på bladene. Hvis ikke bladene er violette, kan de også tage hvide, blå, gule og endda også røde farver. Violer med farver derimellem er også mulige at finde. På den måde har du altså et bredt sortiment af farver at vælge imellem, når haven skal dekoreres.

Hvis du har lyst til det, kan det være sjovt at være kreativ ved at plante de forskellige farver ved siden af hinanden, så de kan komplementere hinanden. Du kan også plante dem, så de står i kontrast til andre planter og på den måde skabe en naturlig balance i haven.

Igen bør det nævnes, at hornvioler er meget alsidige og hårdføre, så du har meget bredt spillerum til at plante dem, hvor du har lyst til uden at tage hensyn til deres overlevelse.

FAQ

Hvor meget skal hornviolen vandes?

Krukkerne skal med jævne mellemrum vandes på samme måde som mange andre blomster. De er rimeligt hårdføre og kan overleve meget vind og vejr.

Skal der være godt dræn?

Ja, det er vigtigt, at hornvioler ikke står i for våd jord. Sørg derfor gerne for at have rigeligt med dræn i form af for eksempel småsten i nederst i krukken.

Skal hornviolerne plantes igen næste år?

Nej, det er faktisk ikke nødvendigt at plante dem igen. Blomsten er så at sige selvsående, hvilket betyder, at du kan regne med at se den igen år efter år.

1 kommentar

  1. Vedr Horn viol, skriver du at det er en staude. Skal men klippe planten helt ned efter blomstring, og vil den så spire på året efter, eller kommer den kun igen via selvsåening af frø fra blomsterne.
    Mvh Kenneth

    Kenneth Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove