Skimmia vinterbær

Skimmia (Vinterbær) – Den store guide Skriv en kommentar

Vinteren kan få din have til at se trist ud, men der er heldigvis nogle planter, der kan sætte form og farve på haven – også gennem de kolde måneder. Skimmia, der også kaldes vinterbær, er en stedsegrøn busk, som sætter mørkegrønne blade og røde eller hvid-grønne blomsterknopper i stort set hele vækstsæsonen fra marts til oktober.

Om foråret blomstrer busken i rosa eller hvide nuancer og hunplanterne bærer kønne røde bær hen over vinteren. Busken er ikke besværlig, men du skal vide lidt om lys og jordbundsforhold. Læs med her, så er du godt på vej mod en frodig vinterhave.


[toc]

Hvilke skimmia-arter findes der?

Der findes ni forskellige skimmia-arter, der vokser vildt i store dele af Asien. De buske, du finder i planteskolerne her i landet, er dog alle sammen fra Japan. Du kan her læse mere om de tre mest populære sorter under vores himmelstrøg. Alle tre er også velegnede til dyrkning i krukke.

Skimmia japonica ’Rubella’.

Rubella sætter røde blomsterknopper fra marts til oktober. De velduftende blomster springer ud i det tidlige forår i en sart rosa nuance. Busken bliver 0,5-1 meter høj og op til 1,5 meter bred. Den trives bedst i hel- eller halvskygge. Der kommer ikke bær på Rubella, da busken er en hunplante.

Skimmia japonica ’Finchy’.

Finchy sætter hvide til grønlige knopper i marts til oktober. Blomsterne, der også er hvide, springer ud i april til juni. Busken bliver op til en meter høj og bred og trives i både sol og halvskygge. Finchy er en hanplante og sætter derfor ikke bær.

Skimmia japonica ’Reevesiana’

Reevesiana sætter knopper i oktober til marts. Blomsterne er velduftende og rosa, og i efteråret bliver de til røde bær, der pynter på planten i månedsvis. Busken bliver 0,5-1 meter høj og omkring 1,5 meter bred. Planten har det bedst i halvskygge. Reevesiana er tvekønnet og bærer derfor både blomster og bær.

Skimmia – guide til plantning

Vinterbær hører til i et surbundsbed og trives bedst, hvis jorden har en pH-værdi mellem 4,0 og 6,5. Begynder bladene at blive gule, er det tegn på, at jorden ikke er sur nok.

Dansk muld er sjældent sur nok til den japanske busk, og derfor skal du hjælpe jorden i dit bed på vej. Det kan du gøre ved at bruge en jordblanding af spagnum og sand eventuelt med lidt lerjord blandet i. Du kan med fordel blande grannåle i jorden også. Det bevarer surheden og giver luft til rødderne.

Uanset om du planter din busk direkte i bedet eller i en krukke, skal jorden være af samme slags. Du kan læse mere om forskellige typer velegnet jord i vores artikel om surbundsjord.

Placering

Selvom skimmia er hårdfør, vil planten gerne beskyttes mod de værste vinterstorme, så du kan med fordel sætte den et sted, hvor den får lidt læ fra andre planter. Om den skal have sol, skygge eller noget midt i mellem kommer an på, hvilken sort, du vælger, men generelt skal du ikke sætte busken i direkte sol.

Planter du flere skimmia sammen, skal du stille dem forholdsvist tæt, da de jo vokser langsomt. Alt efter sortens højde, skal du plante buskene med en afstand på 40-80 cm.

Udplantning

Busken skal plantes i samme dybde som den står i, når du køber den i en potte på planteskolen. Før du sætter den i jorden, er det en god idé at lade planten stå med rodklumpen i vand i omkring 15 minutter. Plantehullet skal også vandes godt igennem – vær opmærksom på, at spagnum i sig selv er knastørt og din nye busk elsker vand. Put planten i hullet, fyld spagnum på og vand grundigt en gang til.

Du kan egentlig plante din busk når det passer dig, bare der ikke er frost i jorden, men de fleste planter har bedst af at blive plantet i efteråret. Her er jorden stadig lun efter sommeren og som regel godt gennemfugtig. Efter udplantning skal du være opmærksom på at vande din busk, så den ikke tørrer ud. Det gælder især, hvis du har plantet i en krukke.

Skimmia

Skimmia – guide til pasning

Skimmia kræver ikke ret megen opmærksomhed, men det er vigtigt at vande – og at bruge den rigtige slags vand.

Vanding

Den japanske busk kan ikke tåle at tørre ud, og den er særligt sart om vinteren. Derfor skal du vande din stedesgrønne skønhed, når alle dine andre planter er i dvale. Da busken jo skal gro i sur jord, er det ikke en god idé at bruge almindeligt vandhanevand, som ofte indeholder kalk. Kalk hæver pH-værdien i jorden. Regnvand har et meget lavt kalk-indhold og er perfekt til at vande i dit surbundsbed.

Gødning

Skimmia skal gødes en gang om året. I haven kan du gøre det ved at lægge et lag på 5 cm. spagnum ud på jorden, mens du kan give din krukke-plante almindelig gødning. Foråret er det bedste tidspunkt at gøde.

Beskæring

Da skimmia vokser langsomt, har busken sjældent brug for at blive beskåret. Men da grenene er kønne i f.eks. juledekorationer, kan det være svært helt at holde saksen væk. Vil du gerne have grene med ind, er det bedst at klippe dem af i vintermånederne.

Formering

Du kan godt samle frø fra din busk og så dem i efteråret, men det er langt nemmere at mangfoldiggøre din plante via stiklinger. I juli og august kan du skære sunde grene af og sætte dem dybt i potter med surbundsjord. Stiklingerne må gerne stå lyst, men ikke i fuld sol og jorden, de står i, skal holdes fugtig. Når foråret kommer, har dine stiklinger slået rod og kan plantes ud.

Problemer

Skimmia har brug for mere gødning end de fleste andre surbundsplanter. Får din busk for lidt næring, vil bladene blive matgrønne til grå-hvide. Hvis det specifikt er kvælstof, din busk mangler, vil den smide de ældste blade først. Det er dem, der sidder tættest på basen.

Gule blade betyder, at jorden er for basisk og skal reguleres, for eksempel med spagnum eller ved at vande med en mild eddikeopløsning. Opløsningen består i 3,8 liter vand med en kop eddike.

Skimmia er stort set uimodtagelig for skadedyr.

FAQ

Er skimmia giftig?

Ja, alle sorter af skimmia er giftige og kan ikke spises. Giften er i både blomster og bær. Symptomer er generel utilpashed, kvalme og eventuel diarré.

Hvad er surbundsjord?

Surbundsjord er en jord med en pH, der er lavere end andre typer jord. Den ligger som regel på ligger på omkring 5-6. Jorden kan blandes af spagnum og jordforbedring. En grov spagnum giver bedre dræn i jorden. Af andre surbundsplanter end skimmia kan nævnes rododendron, lyng, magnolie og hortensia.

Kan man lave sin egen surbundsjord?

Ja, du kan godt lave din egen surbundsjord. Det er nemt, men kræver lidt tålmodighed. Du kan bruge grene fra dit juletræ og lægge dem i lag skiftevis med havejord. Nederste og øverste lag skal være grene. Sørg for at beholderen har hul i bunden så regnvand kan dræne af og vent et år. Husk at måle jordens pH-værdi før du planter i den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *