Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
myrtegedeblad beskæring og plantning

Myrtegedeblad plantevejledning

Hvis du ønsker at plante myrtegedeblad i din have, kan du med fordel læse med her. Her kan du finde viden om artens udseende og dens oprindelse – og hvilke særlige egenskaber, som artens oprindelse har givet den.

Her vil du også finde en komplet guide til, hvordan du planter dine myrtegedeblad planter, håndteringen af jord og gødning, såvel som hvilke forhold der giver planten de bedste betingelser for liv og vækst. Derudover kan du også blive klogere på plantens overlevelsesevne og hvorfor den tjener nyttige funktioner i din have.


Hvilke arter af myrtegedeblad findes der?

Der findes en række forskellige arter af myrtegedeblad, men den klart mest populære af planterne herhjemme i Danmark er sorten ‘Elegant’.

Elegant

Den mest udbredte sort i Danmark hedder “Elegant.” Sorten er særdeles velegnet til både hæk, busk eller til at forme figurer af – som er et populært valg i de japanske haver, hvor man ofte formbeskærer.

Denne sort kategoriseres som den mest hårdføre sort, og den egner sig dermed perfekt til det danske vejr, hvor den er modstandsdygtig overfor det dårlige vejr i de kolde måneder.

Plantevejledning: Sådan planter du myrtegedeblad

Hvis du gerne vil have myntegedeblad i din have, så læs med her og få en plantevejledning til sorten.

Placering

Da myrtegedeblad generelt er en meget standhaftig plante, så kan du faktisk placere den stort set hvor som helst i haven.

myrtegedeblad

Hvis man ønsker at anvende myrtegedeblad som hæk, findes der en tommelfingerregel for, hvordan du bør plante denne. Der bør gennemsnitligt plantes 8 myrtegedeblad planter pr. m2. Overholder du dette, giver du din hæk de bedste livsvilkår og betingelser for vækst.

Valg af jord

Myrtegedeblad er en nem plante at have med at gøre – og derfor tåler den også “almindelig jord.” Der anbefales dog, at du vælger at plante den i tilpas drænet jord, idet det giver de bedste livsvilkår for planten, såvel som at du undgår, at plante “drukner”.

Udplantning

Der anbefales, at du senest to dage efter at have modtage dine myrtegedeblade planter, planter dem i jord. Det er essentielt for plantens fremadrettede overlevelse, at den ikke udtørrer i mellemtiden.

Du planter din myrtegedeblad således;

  1. Grav et tilpas stort hul, så rødderne ikke bøjes.
  2. Nedsænk plante i samme dybde som dens potte.
  3. Vand grundigt efterfølgende, så rødderne ikke tørrer ud nede i jorden.

Pasning og beskæring af myrtegedeblad

Her kan du læse om, hvordan du passer og beskærer din myrtegedeblad optimalt.

Pasning

Myrtegedeblad er ikke en særlig krævende plante, hvormed du blot skal sørge for, at den får nok vand og næring – så skal den nok klare sig.

Beskæring

Da myrtegedebusk godt kan få et lidt “sjusket” udseende, hvis det får lov til at vokse vildt, så bør du beskære planten – hvilket er bedst at gøre om foråret, da du derved fjerner frost-døde skud.

Planten kan godt tåle en hård tilbageskæring, hvis den har en nogenlunde god størrelse, og så egner den sig rigtig godt til at blive skåret til forskellige former, da den netop har så tæt et udseende.

Inspiration til andre planter

D a planten har flere anvendelsesmuligheder, så ses den derfor også i forskellige konstellationer. Den kan anvendes som alt lige fra bunddække eller som en fritstående busk i haven. Da myrtegedeblad er tætvoksende, kan den også anvendes som hæk. Mange vælger denne løsning som et alternativ til den klassiske buksbom.  Dog skal man have for øje, at hækken er relativ lav, hvorfor den teoretisk set fungerer bedre som ”inddeler” af haven fremfor et supplement til enten bøgehækken eller plankeværket.

Du kan for eksempel bruge den til at indramme smukke bede med f.eks. høstanemoner eller nogle smukke dahliaer, sådan at du får afgrænset dine bede på en smuk og naturlig måde. Blåregn er endnu en fin blomst, som også kunne være en fin plante at bruge til at indramme eller udfylde dine bede med.

FAQ

Hvor modtagelig er myrtegedeblad overfor almindelige sygdomme?

Mange anvender netop myrtegedeblad som alternativ til den traditionelle buksbom. Dog har myrtegedeblad en klar fordel sammenlignet med buksbom – og det er, at den netop ikke kan få den ellers gængse buksbom sygdom. Det samme gør sig også gældende med buksbommøllet, som den også er resistent overfor. 

Hvordan giver man myrtegedeblad de bedste betingelser? 

Hvis du vil give dine myrtegedeblad planter de bedste betingelser, skal du også sørge for at imødekomme dens ønsker vedrørende sol og skygge. For at opnå de bedste trivselsmuligheder, bør planten placeres i solen - alternativt i halvskygge. Sørg for at din myrtegedeblad for rig mulighed for både sol og lys. 

Er myrtegedeblad hårdfør overfor vinteren? 

Ja, myrtegedeblad er særdeles hårdfør overfor de kolde måneder om vinteren. Det er derfor en ganske anvendelig plante, der tåler det danske ustadige vejr, som har mange omskiftelige årstider. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove