Sådan får du succes med enebærbuske

Enebærbusken er en flot, grøn busk i cypresfamilien, som kan pynte smukt i haven med sine fine bær og unikke nåle. Den stedsegrønne busk kan blive op til 10 meter høj, men bare rolig; den kan godt tåle beskæring.

---

Her kan du læse alt, du har brug for at vide om enebærbusken, lige fra pasning og pleje til information om bærerne og brug deraf. Lær mere om den flotte prydbusk, så du selv kan dyrke den i din have.

Hvilke arter af enebærbusk findes der?

Enebærbusken kan både findes i den vilde, danske natur og i haverne. Det er en hårdfør plante, som kan blive tusinde år gammel, og som har slægtninge over hele verden.

Enebærbusken har flere varianter, lige fra de krybende til højtragende. Her kan du læse mere om de forskellige arter af enebærbuske, om dog ikke dem alle.

Almindelig ene

Almindelig ene, juniperus communis, er det, vi i Danmark som regel bare kalder for enebærbusken. Den kan blive op til 10 meter høj og er en tvebo busk, altså en type af busk, der udelukkende bærer enkønnede blomster. Naturligt findes den i sandjord og kan danne krat.

Fjeldene

Fjeldene, eller juniperus communis subsp. Alpina er en art af enebærbusken, som kommer fra de subarktiske områder af Canada, Grønland og Alaska. Det er en hårdfør og kølig plante, som ikke egner sig til at dyrke i Danmark.

Kinesisk ene

Kinesisk ene, juniperus chinensis, kan findes i store dele af Asien, bl.a. Kina, som navnet antyder, men også resten af Sydøstasien som Korea og Japan, samt Myanmar og de østligste dele af Rusland. Planten kan blive alt mellem 1 og 20 meter høj, alt efter hvordan, den passes, og det kan derfor være godt at begrænse den til en blomsterkumme eller -krukke.

Middelhavs-ene

Den flotte Juniperus oxycedrus, Middelhavs-ene, minder om den almindelige ene, men her bliver bærkoglerne orangerøde, når de er modne. Det flotte træ kan desværre ikke overleve i Danmark, da det kommer fra subtropiske egne, men det er værd at prøve kræfter med det i et drivhus.

Amerikansk ene

Juniperus scopulorum er det videnskabelige navn for den amerikanske ene, der kan vokse sig til et flot, pjusket træ. Det kaldes også for Rocky-mountain enebær og hører hjemme i de vestlige egne af Nordamerika, hvor det kan findes fra de sydvestlige dele af Canada til USA’s store sletter.

Blå ene

Juniperus squamata er den blå ene, og navnet kommer ikke fra bærrene, men det blå skær, planten kan få. Den stedsegrønne busk kaldes også for Skællet Ene og har en åben og uregelmæssig vækst, der godt kan se lidt spøjs ud. Den er flot i bede og i krukker, hvor den kan fylde godt ud.

Krybende ene

Juniperus horizontalis er et navn, de fleste kan forstå – også uden at have haft latin. Den krybende ene bliver ikke høj, men egner sig godt til kanten af bede, hvor den kan fylde ud. Den hører hjemme i de nordlige dele af Nordamerika og findes typisk i Canada, men kan også dyrkes i Danmark.

Plantevejledning: Sådan planter du enebærbusk

Enebærbusken kan bruges som prydbusk og nytteplante i én. Det er en fremragende plante til haven, og hvis du er interesseret i at dyrke én eller sætte en busk ud, kan du her finde hjælp og vejledning til, hvordan du bærer dig ad.

Placering

Enebærbusken skal helst ikke stå i skygge, men halvskygge kan gå, hvis fuld sol ikke er muligt. Hvis enebærbusken står i fuld skygge, vil grenene dele sig fra hinanden for at få mere lys, og dét vil ødelægge den ellers fine form. Godt læ er desuden en fordel for busken, der trods alt ikke har én stabil stamme at stå fast med over jorden.

Hvis du har en mere lavvoksende variant, vil det være en fordel at plante den ind mod væggen eller i et bed.

Valg af jord

Du bør sætte din enebærbusk i en jord, der er muldrig og let. Busken kan ofte også findes ude ved kysten, hvor den klarer sig fint i sandet jord. En kombination af de to vil kunne gavne den, men vær hele tiden opmærksom på plantens behov, når du eksperimenterer.

Tidspunkt

Det er bedst at plante en enebærbusk ud i løbet af foråret eller hen over sommeren, så den kan få tid med varme til at finde sig til rette i de nye omgivelser.

Flytning

Når først enebærbusken har fat, er den ikke helt så let at slippe af med. Busken er kendt for at kunne blive meget gammel, og i Norge er der endda blevet fundet levende buske, der har stået i 1000 år!

Hvis du vil garantere, at din enebærbusk holder sig lille og ikke får mulighed for at blive større, samt hvis du ved, du skal rykke rundt på den, kan du med fordel vælge en mindre art og dyrke den i en blomsterkumme. Det hæmmer væksten betragteligt, men hvis du ombestemmer dig, kan du altid plante din enebærbusk ud i fri jord på et senere tidspunkt.

Pasning og beskæring af enebærbusk

Når din enebærbusk er kommet ud i haven, stiller den som regel ikke de store krav til dig. Det er kun lige efter udplantning, at du skal være opmærksom på den.

Pasning

Når du har plantet din enebærbusk ud, er det en fordel at vande den jævnligt med rigeligt med vand. Du kan hjælpe den ved at lægge barkflis ved stammen, som hjælper fugten med at holde sig i jorden – og så holder det ukrudtet nede for dig.

Beskæring

Du kan godt beskære din enebærbusk. Den bedste timing er fra april til og med maj, men alternativt kan du også gøre det i august.

Enebærbusken er et nåletræ, og alle nåletræer kan tåle at blive beskåret. Undlad at skære ind til det sted, hvor grenene bliver nøgne – der skal stadig være friske, grønne nåle på de grene, du vælger at beskære. Så kan busken vokse videre med sine nye skud.

Du kan også beskære din enebærbusk, når den har mistet sin form. Klip den ned til en passende størrelse og form, så længe du overholder reglen med de friske skud og nøgne grene.

Høst af enebær

Enebær er længe blevet brugt som lægeurt, for de er nemlig vanddrivende og kan øge nyrefunktionen. Det kan afhjælpe oppustethed og forebygge infektioner af urinvejen. Enebær kan desuden også bruges til drikkevarer som gin og forskellige madretter.

Du skal dog være opmærksom på at enebær kan være skadelige at spise i meget store mængder. Enebær bruges dog ofte kun som smagsgiver, samt garnish og man har derfor ikke hørt nogle historier om slemme enebær-forgiftninger.

Enebær er faktisk en bærkogle, selvom de ikke ligner det, og bliver sat i løbet af efteråret, ca. september og oktober, hvorfra modningsprocessen så går i gang. Modningsprocessen er lang på enebærbusken, og den strækker sig over to år – det kræver derfor tålmodighed, hvis du køber enebær som nyttebusk.

I enebærrenes første år er de grønne, og først når de bliver mørkeblå og minder mere om blåbær, er de så småt ved at være klar. De skal høstes i samme måneder, som de først dukkede op – altså september/oktober to år efter, de først kom frem.

Sådan får du enebærbusk til at blomstre

Enebærbusken blomstrer langsomt, og det tager to år, før bærerne er modne. Du får det bedste resultat ved at sætte planten i sol eller halvskygge, og helst ikke fuld skygge.

Du kan pusle om din busk med enten gødning eller jordforbedring i løbet af foråret, så den får ekstra energi til at vokse sig stor og stærk. Det kan også være en fordel, hvis det har været en særlig hård vinter, eller hvis du ved, din plante ikke har de mest ideelle forhold.

Hvis du ved, det bliver en hård vinter, kan det også være en fin idé at isolere rødderne lidt med barkflis. Det er ikke nødvendigt, men det kan hjælpe planten. Du bør bruge organisk materiale, når du isolerer planter, da plastik eller andet materiale ikke er lige så åndbart og kan skade planten eller omgivelserne.

Hvis din enebærbusk ikke blomstrer det første år, du har den ude, skal du ikke bekymre dig – det er ikke unormalt, at den skal finde sig til rette først. Det tager desuden to år, før bærrene er modne og klar til at plukkes. Enebærbusken kræver tålmodighed.

Sygdomme

Enebærbusken kan dræbende angribes af svampen enebærrust, som ikke er til at tage fejl af. Enebærrust ligner en gruppe af korte, gule tunger, som tager fat om en greb og svulmer op. Det kan lyde ulækkert, men svampen kan ved første øjekast faktisk være ganske flot. Den ødelægger dog din enebærbusk fuldstændig, så det er med at handle, så snart du får øje på den. Heldigvis er gul på grøn ofte let at se.

Svampen må kun bekæmpes på afgrøder af økonomisk betydning – altså enebærbuske, der bruges til produktion med henblik på salg. Hvis du finder enebærrust på en plante privat, er det eneste, du derfor kan gøre at skære de angrebne grene, og evt. deres naboer, af. Fjern gerne også grene på naboplanter, der har været eller haft mulighed for at være i kontakt med svampen.

Hvis svampen breder sig, kan du lige så godt rive den op med rødderne og skaffe den af vejen. Husk at gøre det sikkert, så svampen ikke spreder sig til andre buske.

Inspiration til andre planter

Enebærbusken er flot, men du kan ikke fylde en hel have ud med den. Hvis du leder efter andre planter, du kan sætte i din have for et flot og mere rustikt udtryk, får du her nogle forslag, du kan overveje:

• Havtorn
• Hvidtjørn
• Cypres

Havtorn kender alle danskere efterhånden til – men vidste du, at du kan dyrke det selv? I en blæsende have kan havtorn skærme og agere som læplante, og den trives i det vildsommere vejr.

Hvidtjørn er en anderledes slags plante – det lille træ findes over store dele af verden, og med sine torne og smukke frugter og bær er det en unik plante.

Sidst kommer cypressen – cypres er et godt valg til dig, der godt kan lide enebærbusken og vil have noget, der ligner den. Der findes mange arter af cypresser, og de kan være utrolig flotte ved en indkørsel eller foran hjemmet.