Kvædetræer – Den store guide

Kvæder er både hjemlige og fristende fremmedartede. Måske hang de på træer i din oldemors have, hvorefter de blev til gelé og marmelade. Og samtidig er kvæde en ingrediens i mange krydrede og duftende arabiske retter, blandet med mandler, granatæbler og hibiscus.

---

Kvæder kan bruges til mange forskellige ting og træet er i sig selv en smuk tilføjelse til enhver flora. Det bliver ikke ret højt og kan passe i de fleste haver, det er farverigt og pynteligt, og så dufter det – både når det blomstrer og når kvæderne modnes. Læs med her og lad dig inspirere.

Hvad er en kvæde?

Kvæde er et frugttræ, der kan minde om et æble- eller pæretræ. Det stammer fra Mellemøsten, hvor det blev dyrket allerede for 5000 år siden. Romerne tog frugten med til Nordeuropa og dermed Danmark, og her har kvædetræets frugt været en del af madtraditionen i over hundrede år.

I naturen bliver træet op til 8 meter højt, men i de danske haver bliver det sjældent over 4 meter. For bare 150 år siden var træet almindeligt i de danske haver og frugten blev brugt til mange forskellige retter.

Et smukt træ i haven

Kvædetræer er meget dekorative med rødlige bladstilke og friskt grønne blade, der i efteråret spiller i fine, gule nuancer. Barken er så mørkebrun at den næsten er sort og kronen er bred og afrundet. Badene er 5-10 cm lange og hjerteformede med en dunet underside og en blank overside. Træet bærer 5 cm. store hvide eller rosa blomster i maj. Blomsterne minder om æbleblomster, har en behagelig duft og er elsket af bier, så planter du et træ, hjælper du også naturen på vej.

Træet sætter dunede frugter i forsommeren, og de er klar til høst i september-oktober. Frugterne varierer meget i størrelse fra sort til sort og kan veje alt mellem 150 gram og et kilo. Lad frugten sidde så længe som muligt, men pluk dem før den første frost – de tåler ikke ret mange minusgrader. Til gengæld kan de holde vinteren over i din frugtskål.

Hvad kan man bruge kvæde til?

Kvædens frugt er propfyldt med C-vitaminer og stoffet pektin, der fungerer som geleringsmiddel. Vokser frugten sydpå, kan den med (megen) god vilje spises rå, men i Danmark er frugten for hård og besk. Tilberedt ændrer den helt karakter og smager fantastisk.

Snaps og julegodter

Du kan bruge kvæden til gelé, marmelade, frugttærter og hvad du ellers ville bruge æbler og pærer til. Faktisk kommer ordet marmelade af det portugisiske ord for kvæder; marmelo. Du kan også brygge vin af dine kvæder, lave snaps eller bage kvædebrød. Kvædebrød er egentlig slet ikke et brød, men indkogt frugtmos med sukker – det minder meget om vingummi eller turkish delight. Traditionelt blev det brugt som julekonfekt.

Gem den gode smag vinteren over

Kvædete er meget aromatisk og rund i smagen. Du kan selv lave teen ved at putte friske skiver frugt i din sorte te. For eksempel en halv kvæde til en halv liter kogende vand og en spiseskefuld sort te. Du kan også tørre tynde skiver af kvæde i ovnen ved 50 grader og dermed gemme den gode smag lige til at putte i teen, også når sæsonen er ovre.

Hvilke kvædearter findes der?

Kvæde findes – af navn – både som busk og som træ. Du vil opleve, at mange ikke skelner, og derfor kan det være svært at hitte hoved og hale i diverse plantetips på internettet, så her kommer en helt kort vejledning i at skelne:

Den ægte kvæde er et træ – og det benævnes tit enten æblekvæde eller pærekvæde, begge med det latinske navn Cydonia oblonga. Oblonga betyder langstrakt, hvilket frugterne kan være. Cydonia kommer fra byen Kydonia – eller Cydonia – på Kreta. Der skulle ifølge overleveringen have vokset mange smukke kvædetræer.

Stort set eneste forskel på æble- og pærekvæde er formen på frugten- smag og anvendelse er den samme. Og du kan virkelig bruge frugten fra kvædetræet til mange ting.

Japanske kvæder er ikke i familien

Buskene, som hedder stor og lille japankvæde, dyrkes primært til pynt. Frugten er meget hård og kan kun bruges til gelé. Det latinske navn for de to buske er Chaenomeles japonica og Chaenomeles speciosa. Buskene har botanisk intet tilfælles med kvædetræet – selvom frugterne minder om hinanden.

Det er ikke alle kvæde(træ-)sorter, der egner sig til det danske klima. Her præsenterer vi tre sorter, der alle klarer sig godt på vores breddegrader.

Cydonia oblonga ’Lescovac’

Træet bliver 150-175 cm. Det blomstrer i maj med lyserøde blomster, som bliver til frugt, der er moden i september-oktober. Lescovac, som er en pærekvæde, trives i sol og halvskygge.

Cydonia oblonga ’Portugisisk Pære’

Portugisisk pærekvæde bliver 200-250 cm. højt. Træet springer ud med store rosa blomster i maj, som bliver til frugter, der modnes i september-november. Varianten fås også som ’Portugisisk Æble’ og anbefales mange steder som en god, gavmild sort.

Cydonia oblonga ’Konstantinopel’

Konstantinopel bliver 150-200 cm. høj og blomstrer i maj med mellemstore hvide blomster. Frugterne modnes i oktober-november. Træet, som er en æblekvæde, trives i sol og halvskygge.

Sådan planter du et kvædetræ

Det er meget nemt at plante et kvædetræ. Det skal bare graves ned i samme dybde, som det har i potten. Du skal lade jorden omkring træet være ubevokset i en diameter på ca. 60 cm. Mens træet er lille, kan du dække jorden omkring det med barkflis, eller et nærende lag af organisk jordforbedring så jorden ikke så nemt tørrer ud og desuden vande i tørre perioder. Når træet vokser til, kan du skifte flisen ud med bunddækkeplanter.

Dit træ skal placeres lunt, beskyttet mod vind og med adgang til masser af sol. Tidspunktet for udplantning er ikke så vigtigt – bare der ikke er frost i jorden.

Kvædetræet voksede oprindeligt i lysninger i skoven, hvor jorden var kalkfattig, og træet kan stadig godt lide en sur og hummusrig jord. Men kvædetræet trives i mange forskellige jordkvaliteter og vil formentlig vokse og bære frugt uanset, hvilken jord, du sætter det i – bare der er plads omkring det og solen kan nå det.

Pasning og beskæring af kvædetræer

Det er ikke nødvendigt at beskære et kvædetræ. Det skal du primært gøre, hvis der er syge grene eller hvis træet vokser skævt, fordi står i skygge fra andre, større træer.

Kvæde blomstrer på årsskud, altså de nye skud, og det betyder, at en eventuel beskæring skal gøres ved at tynde ud i de gamle grene i kronen. Du må højst tage 1/3 af de gamle grene pr. sæson – tager du mere end det, dræner du træet. Du skal ikke føle dig fristet til at klippe i de nye skud – hvis du klipper ”spidserne” på dit træ, bliver det for det første ikke kønt og for det andet vil træet så ikke blomstre.

Giv dit træ gødning i april, ligesom du gør med dine æble- og pæretræer. Det vil sige, at du skal strø en gødning, der frigives langsomt og derfor virker længe – Vi anbefaler altid organisk jordforbedring.

Kvædetræet angribes stort set aldrig af hverken sygdomme eller skadedyr.

Formering af kvædetræer

Langt de fleste kvædetræer er selvbestøvende, så du behøver kun have det ene træ for at få modne frugter og modne frø. Du kan sagtens så et nyt kvædetræ, men du skal ikke forvente, at det kommer til at ligne et, du kan finde på en planteskole. De fleste kvædetræer, man køber, er podet på grundstammer, som ikke engang behøver være kvæde, men f.eks. kan være æblestammer. På samme måde podes pærer ofte på kvædestammer. Men en del af charmen ved frøformering er jo også uforudsigeligheden og det, at du får en helt unik plante ud af det.

Inspiration til andre planter

Da kvædetræet holder af sur jord, er det den perfekte partner til din rhododendron. Når dit træ har nogle år på bagen, kan du fint plante en rhododendron ved foden af det. Rhododendron er, som kvædetræer, en skovplante. Det kan du læse mere om i vore artikel om, hvordan du får mest muligt ud af din rhododendron. Der får du også en vejledning i, hvordan jordbunden holdes sur, som kvædetræet kan lide det.