Klatreroser er meget smukke og vil skabe masser af farve og romantik i din have. De dufter godt, og de egner sig godt til stativer, buer eller pergolaer. Klatreroser er en klatreplante, som du kan få i flere farver og størrelser. Faktisk findes de op til 10-12 meter høje. Det er dog bedst at vælge en mindre klatrerose, hvis det er til din have. Hvis pladsen er til det, kan det dog se rigtig godt ud med store klatreroser. Det er et flot syn.
Hvordan plejer man klatreroser?
Det kræver lidt større arbejde at passe klatreroser end almindelige buskroser. De store klatreroser, der er blomstrer én gang, er dog rimelig hårdføre og nemme at dyrke. De blomstrer i 3-5 uger, som er fra juni-juli. Selvom de blomstrer i forholdsvis kort tid, betyder det ikke, at der ikke er noget at se på resten af året. Senere hen kommer der hyben, som fuglene godt kan lide. De kraftige klatreroser kræver et godt underlag såsom hegn, en mur eller pergola. Der findes også remonterende klatreroser, der blomstrer flere gange.
Klatreroser eller slyngroser?
De store klatreroser kan minde om slyngplanter, og derfor vil nogle kalde dem slyngroser i stedet for klatreroser. Det korrekte begreb er dog klatreroser, fordi de ikke har slyngtråde som andre slyngplanter. De vil heller ikke sno sig om det støttende underlag.
Klatreroser hager sig fast med torne i grene eller hegnet eller lignende. Du skal dog binde dem op til hjælp.
Remonterende klatreroser
Remonterende roser blomstrer flere gange på en sæson. På den måde skal du ikke nøjes, men kan nyde synet af dem flere gange på sæsonen. Remonterende klatreroser er mindre end kraftige engangs klatreroser, og de vil ikke blomstre så vildt som dem. De vil dog blomstre fra juni til efteråret. Nogle typer vil blomstre meget om sommeren og mindre ad omgange efterfølgende. Blomsterne vil være større end hos de engangs klatreroser.
Hvor skal jeg placere mine klatreroser?
Det er vigtigt for roserne at få op til 6 timers sol om dagen i sæsonen, men du kan også finde nogle, der kan tåle mere skygge. Derfor er det bedst med en plads, hvor der er meget sol, og som er åben. Det kan være med vandrende skygge. Det er vigtigt med plads omkring planten, så den ikke angribes af lus, svamp eller meldug.
Hvilken type jord trives klatreroser i?
Klatreroser trives i de fleste slags jord, faktisk også en let og sandet jord. Det gælder dog kun Pimpinellifolia- og Rugosa-typerne og enkelte Gallica-roser.
Det er vigtigt med en veldrænet og næringsrig jord. Den må gerne være til den tunge side.
Plantevejledning: Sådan planter du dine klatreroser
Du kan plante roser alle tidspunkter af året, men oktober-november er at foretrække. Det skyldes, at jorden er fugtig og varm. De mindre typer klatreroser kan plantes med en til halvanden meters afstand, og de større kræver mere plads.
Når du skal i gang med at plante, skal du først grave et hul, så podesteder er 7-10 cm under jorden. Hullet skal være så bredt, at rødderne kan være udstrakte. Planten skal nemlig søge ud for at få vand og næring.
Hvis du planter klatreroserne op ad en mur, skal røddernes udad og væk fra muren. Du skal vande dem rigeligt de første uger.
Placering
Roserne skal være på et sted med sol.
Valg af jord
Det meste havejord kan bruges. Den skal gerne være næringsrig – Hvilket betyder at du med fordel kan blande en smule jordforbedring i din eksisterende jord.
Tidspunkt
Roserne kan plantes alle tidspunkter af året, men oktober-november er at foretrække.
Hvilke klatreroser arter findes der?
Der findes mange forskellige slags klatreroser. De kan kategoriseres i remonterende og engangsblomstrende. Vi gennemgår de remonterende først.
Crown Princess Margareta
Crown Princess Margareta er 2-2,5 m høj. Det er store blomster, der dufter og har abrikos-orange blomster. Den blomstrer fra juni.
Ghislaine de Feligonde
Ghislaine de Feligonde bliver 2-3 m høj. Den består af små gule, cremehvide og abrikosfarvede blomster. Det giver et flot farvespil. Den blomstrer fra juni til juli.
Ilse Krohn Superior
Ilse Krohn Superior bliver 2,5-3 m høj. Den har store og cremehvide blomster, som lyser dejligt op i sommeren. Den blomstrer fra Sankt Hans.
James Galway
James Galway bliver 2-3 m høj. Det er meget store og rosa blomster. Den blomstrer fra juni.
Laguna
Laguna bliver op til 3,5 m høj. Den har store, lyserøde blomster, der er fyldte. Den blomstrer fra juni.
New Dawn
New Dawn har fået sit navn, fordi den remonterer flere gange. Den bliver 2,5-4 m høj og har lyse, rosa blomster. Den blomstrer fra juni.
Sympathie
Sympathie bliver op til hele 3-4 m høj. Den får fløjsrøde blomster og blomstrer fra midt juni.
Af engangsblomstrende klatreroser kan nævnes:
Alchymist
Den bliver 4 m høj og får store, orange og rosa blomster. Den blomstrer i juni-juli.
American Pillar
American Pillar bliver 5 m høj. Den har små enkle blomster, der sidder i klaser. Den blomstrer i juli-august.
Constance Spry
Constance bliver over 3 m høj. Den får store, lyserøde, boldformede blomster, der dufter meget. Den blomstrer i juni til juli.
Splendens
Spendens bliver ca. 4 m høj. Den har rosa nedadhængende blomster. Som de fleste andre blomstrer den i juni til juli.
Der findes flere arter end dem, så dette er blot et udvalg.
Hvordan beskærer jeg klatreroser?
Roser skal beskæres fra sidst i marts og gerne før slut april. Du kan godt beskære planten hårdt. De skal beskæres, alt efter om de blomstrer på etårige skud eller toårige.
Hvis klatreroserne blomstrer på toårige skud, skal du nøjes med at fjerne døde grene i foråret. Du kan beskære efter blomstringen. Klatreroser, der blomstrer på etårige skud, skal beskæres kraftigt i foråret.
Du må undgå, at planten bliver bar i bunden ved at klippe de nederste grene tæt og i etager.
LÆS OGSÅ: Beskæring af havens roser – vejledning
Gødning til klatreroser
Du skal huske at gøde dine klatreroser. Det vil hjælpe til at producere flere roser. De skal gødes i marts-april, og når knopperne er store, så de snart blomstrer. De remonterende skal have tre omgange gødning i sæsonen, senest d. 1. august.
Se vores udvalg af gode all-round gødninger til haven her.
Inspiration til andre planter
Der findes mange flotte og farverige blomster, du kan plante i din have, så du får endnu mere farve. For eksempel kan du prøve med bunddækkeroser, som både er praktisk og flot. Du kan også vælge en blåregn til haven, som vil lyse flot op.