Et duetræ (Davidia involucrata) er et smukt, løvfældende træ, som ikke bliver særlig stort, men som har en flot og regelmæssig vækst, der starter pyramidal og senere bliver mere rund. Træet anses for at være én af de ældste nulevende arter, og kan spores helt tilbage til før kridttiden.
I dag kan det lille træ dyrkes hjemme i din have, hvor de smukke, hvide blomster kan skabe et yndigt farvespil.
Sådan planter du et duetræ
Et duetræ trives i sol og halvskygge. Træet kommer oprindeligt fra løvskove i Vestkina, hvor det kan findes på stejle skråninger med et højt pH-niveau og masser af calcium og magnesium i jordens øverste lag. Det behøver du dog ikke bekymre dig om, for træet vokser også helt fint i almindelig havejord, så længe det er næringsrigt.
Det er nemlig nemt at have et duetræ i danske haver eller parkområder. Det dekorative prydtræ får store, smukke blomster, som giver et elegant og stilet udtryk.
Ved plantning anbefaler vi at du gøder din jord med noget organisk jordforbedring, så træet får en god start.
Rødderne på et duetræ er kraftige og tykke, og de går langt ned, så træet er ikke bare sådan til at flytte, selvom det ikke bliver så stort. Det gør det til et godt solitærtræ, der nyder godt af en lun placering. Duetræet bliver op til 10 meter højt og kan få en krone på samme diameter, så du skal sørge for at plante det et sted, hvor der er plads til at brede sig.
LÆS OGSÅ: Plantning af træer (Trin-for-trin vejledning)
Pasning og pleje af duetræet
Når træet bliver ældre, er det meget normalt, at den glatte, lysebrune bark bliver grålig og får tydelige korkporer. Hen mod foråret er det også almindeligt for nogle af de spredte knopper at få et rødligt skær, så farveskift er altså ikke noget at bekymre sig over.
Selvom rodnettet er kraftigt, så ligger finrødderne højt. De er følsomme overfor sammenpresset jord, så vær forsigtig, når du arbejder omkring træet.
Den eneste pasning, du skal være opmærksom på, er grundig vanding ved den første udplantning. Når træet er blevet veletableret, forsyner det sig selv med det vand og de næringsstoffer, det har brug for.
Beskær træet så lidt som muligt, og da kun hvis det er for at kæmpe mod beskadigede eller syge grene.
Duetræets blomstring
Træet blomstrer i maj og juni. De store, hvide blomster er noget af det, der har givet træet sit navn, da det kan ligne duer, der sidder mellem grenene.
Selvom træet ikke er så udbredt i Danmark, kan det nemt vokse her. Hvis du sørger for at give det nogle gode levevilkår, skal du nok se en stødt, men rolig, vækst. Duetræet skaber stenfrugter, og selvom de ligner valnødder, er de ikke spiselige. Det sagt, så er de stadig flotte på træet.
Duetræ
Jeg vil gerne have et træ hvor stammen er 1,80m.
er træet podet på en stamme? eller er det træet egen stamme?