Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
gødning til roser

Gødning til roser – Guide

Dine roser har behov for gødning for at opnå den optimale vækst og trivsel. Det er vigtigt, at du er omhyggelig med både at give roserne i haven eller krukkerne derhjemme den rette type gødning, og at du gøder dem på de bedste tidspunkter af året. 

Er du i tvivl om, hvordan du bedst passer dine roser, så de skyder frem med de smukkeste blomster, kan du læse mere her.


Disse typer af gødning til roser skal du bruge

Det er ikke kun mængden af gødning, der har betydning for at skabe de bedste vækstbetingelserne for dine roser. Du skal også have styr på at bruge den rette type af gødning, så dine blomster får den korrekte næring.

En god form for gødning er kompost eller jordforbedring. Det kan være en variant, du selv laver derhjemme eller alternativt køber i små sækker eller større bigbags.

Når det kommer til at bruge hjemmelavet kompost som gødning, skal du være opmærksom på, at det vil være umuligt at kende til de præcise værdier for indholdet af kvælstof, fosfor og kali. Vil du være sikker på at bruge den rette mængde, kan det svare sig at købe organisk jordforbedring. Her kan du se indholdet af alle næringsstoffer, og du får beskrivelse af, hvor meget gødning dine roser skal have.

Foruden kompost og jordforbedring er det også muligt at bruge speciallavet rosengødning. Denne variant er typisk dyrere i pris sammenholdt med kompost og jordforbedring Den store fordel ved rosengødning er, at dette produkt er nøje fremstillet til at imødekomme dine blomsters behov for hhv. fosfor og kvælstof.

På disse tidspunkter af året skal du gøde roser

Der findes mange forskellige familier af roser. Det er ikke rosenarten, der har betydning for, hvor meget gødning du skal give til dine planter. Mængden afhænger af, om dine roser er engangsblomstrende, eller om de er flerårige.

Som tommelfingerregel kan du gå ud fra, at dine engangsblomstrende roser skal gødes 2 gange om året, mens flerblomstrende roser skal gødes 4 gange i løbet af 1 sæson. Du kan forvente, at det er de flerårige roser, der er de mest “grådige”, når det kommer til behov for gødning.

Du bør ikke give gødning til roserne efter 1. august. Den bedste gødningstid er fra 1. april til 1. juli. Her kan du gøde roserne hver måned eller hver 14. dag, hvis du går op i, at blomsterne skal blive så smukke og farvemættede som muligt. Sørg for at dosere gødningen korrekt, så du ikke slår blomsterne ihjel ved at give dem for meget næring.

LÆS OGSÅ: Beskæring af roser (Trin-for-trin vejledning)

Så meget gødning skal roser have

Hvor meget gødning dine roser skal have, afhænger af type af produkt. Du skal altid tage afsæt i den brugsvejledning, som følger med til dit gødningsprodukt. Når du køber et produkt fra en forhandler, vil der altid stå, hvor meget gødning du skal bruge pr. m2.

Har du skiftet gødning, er det vigtigt, du forholder dig til den nye vejledning, da dette produkt kan have en anden næringssammensætning end det forrige produkt, du har anvendt.

Vælger du at bruge hjemmelavet kompost, er det umuligt at vide, hvor meget gødning der skal gives. I denne situation kender du ikke til niveauerne for de forskellige komponenter i næringsindholdet. Du kan gå ud fra, at du hellere skal give for lidt end for meget gødning.

Du kan starte med at lægge et lag kompost på jorden omkring dine roser og afvente, hvordan de blomstrer. Når det er i sommerperioden, kan du gøde roserne flere gange om måneden.

Vælger du en organisk jordforbedring, som fx den vi sælger her på Havehandel.dk, så anbefaler vi at du lægger et 3-5 cm. tykt lag i starten af foråret.

FAQ

Hvad skal jeg gøde mine roser med?

Det anbefales, at du bruger enten jordforbedring, kompost eller rosengødning til dine blomster. Rosengødning er det eksklusive valg, mens jordforbedring er et mere budgetvenligt haveprodukt. Sørg for at kende til værdierne for både fosfor, kvælstof og kali, før du gøder.

Hvornår skal roser have gødning?

Hvornår du skal gøde dine roser, afhænger af, om dine planter er engangsblomstrende, eller om de er flerårige. De engangsblomstrende skal gødes 2 gange om året, og flerårige roser skal gødes 4 gange på 1 sæson.

Hvor meget gødning til roser?

Du skal altid følge vejledningen, der står på dit produkt, når du vil sikre dig at give dine roser den rette mængde gødning. Gøder du oftere, skal du huske at tilpasse mængden, så blomsterne ikke overgødes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove