MCPA græsplæne

MCPA ukrudtsmiddel og græsplænen – Guide 2

MCPA er et ukrudtsmiddel, der kan hjælpe dig med at tøjle din plænes ubudne gæster. Vi giver en hurtig guide til, hvad det er, og hvordan det bruges.

Du bør vide at MCPA kræver sprøjtecertifikat, hvilket betyder at det kun kan købes og bruges af personer og virksomheder med et gyldigt sprøjtecertifikat.


Professionelt ukrudtsmiddel

MCPA er et professionelt ukrudtsmiddel, der i en periode på 40 år har været Danmarks næstmest brugte aktivstof. Det selektive og kraftigt virkende herbicid kaldes også 2-methyl-4-chlorophenoxy eddikesyre.

Det aktive stof MCPA er et hormonmiddel, der primært optages af planter gennem deres grønne dele. Derefter bliver stoffet ført rundt i resten af planten – også på flerårigt ukrudt med udløbere. Det forårsager en ukontrolleret vækst, som vil få følsomme planter til at kollapse.

Det er muligt at danne harmoni mellem MCPA og græsplænen, så længe midlet bruges rigtigt. Hvis instrukserne ikke følges nøje, kan du nemlig komme til at skade nye græsskud i plænen.

Er du en privatperson, som ønsker at bruge MCPA mod ukrudt i græsplænen, så kan du købe det i en klar-til-brug opgave, som oftest kaldes for plænerens. Plænerens indeholder typisk ca. 5 gram MCPA pr. liter.

LÆS OGSÅ: Plænerens – Hvad er det og hvordan bruges det?

Det er væsentligt dyrere at anskaffe MCPA i en klar-til-brug udgave, men de færreste privatpersoner har brug for mere end et par liter. Anlægsgartnere derimod, som bekæmper ukrudt for en bred vifte af kunder, kan købe billigere ikke-opblandet MCPA produkter, men det kræver et sprøjtecertifikat.

MCPA cirka-priser:

  • Klar-til-brug: 25 kr. pr. gram.
  • Køb til professionel brug: 5 kr. pr. gram.

Sådan bruges MCPA

Det er bedst at bruge MCPA til græsplænen fra starten af maj til midten af juni. Du skal afskærme det, du vil behandle – oftest bruges MCPA til agerpadderokke og agersnerler. Det er vigtigt, at du sprøjter klatreplanter, før de begynder at krybe.

Det er bedst at sprøjte med MCPA, når temperaturen er mellem 12 og 25 grader, og luftfugtigheden er mellem 60% og 90%. De ideelle forhold er 20 grader med 70-90% luftfugtighed, og der skal helst være mellem 3 og 6 timers tørvejr efter sprøjtningen. Vi anbefaler selvfølgelig, at du læser instrukserne på din beholder, før du går i gang.

LÆS OGSÅ: Sådan gøder du din græsplæne korrekt

Værd at vide om MCPA

MCPA må kun bruges mod ukrudt i pyntegrønt og juletræer én gang om året og ikke efter den 1. august. Til en græsplæne skal du altid læse instrukserne nøje og aldrig blande det kraftigere end anbefalet.

MCPA kan godt skade en græsplæne, hvis det ikke bruges det forsvarligt. Vær altid forsigtig når du bruger kemikalier i din have og vær særlig opmærksom med vand i den forbindelse, så det ikke trækkes ned i undergrunden.

Når en beholder med MCPA græsplænemiddel er tom, må den ikke smides i plast. Den tomme emballage skal nemlig afleveres som kemikalieaffald gennem din kommunale modtagerordning. Dette er dog ikke altid tilfældet med plænerens – Du kan altid læse på produktet hvordan emballagen skal håndteres.

FAQ

Hvad er MCPA?

MCPA er et ukrudtsmiddel af professionel kaliber, som effektivt fjerner ukrudt fra din græsplæne og have. Det bruges også i forbindelse med juletræer og pyntegrønt.

Kan MCPA skade græsplænen?

Hvis du ikke er forsigtig, kan MCPA godt skade din græsplæne. Derfor skal du huske at følge anvisningerne nøje og læse på pakken, før du tager det i brug.

Hvor kan man købe MCPA?

Du kan købe MCPA hos mange havecentre. Midlet er kraftigt og sælges derfor ikke hvor som helst, men kan godt findes.

2 Kommentarer

  1. hej
    Vi er flyttet ind i et nybygget hus og har lige fået anlagt græsplæne. Nu er der kommet masser af ukrudt i græsset, hvad kan jeg gøre ved det. findes der et middel, som kan hjælpe. der er ca 4-500 m2 græs areal.
    Vi skal være opmærksomme på, at vi har 3 drikkevandsboringer inden for 20 meter fra vores grund
    hilsen
    Åge Hofmann

    Åge Hofmann
    1. Hej Åge,
      Det er ikke unormalt at der kommer, hvad der virker som uoverskueligt meget ukrudt, ved nysåning af en græsplæne. Det bliver dog hurtigt bedre, når i begynder at klippe græsset. Ukrudtsplanterne kan ikke tåle regelmæssigt klipning og græsplanterne vil efter kort tid få overtaget og lukke helt af for ukrudtet.

      Mht. om du bør få det sprøjtet, så skal du kontakte en professionel anlægsgartner med sprøjtecertifikat, de kan fortælle dig om mulighederne. 🙂

      Mvh Martin Havehandel.dk

      Martin Nissen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *