Fragt fra 49,- Fri fragt over 899,-
kantskæring græsplæne

Kantskæring af græsplæne – Guide

Det er ikke kun farveintensiteten, der har betydning for, hvordan din græsplæne tager sig ud. Dens kanter har ligeså meget at skulle have sagt, når det kommer til visuelt indtryk.

Ved at lave skarpe kanter om din græsplæne kan du forskønne haven og få et elegant udtryk omkring din bolig. De lige kanter er med til at få din græsplæne til at se velplejet ud, og de kan laves både nemt og hurtigt.


Dette skal du bruge til kantskæring af græsplæne

Du kan vælge mellem forskellige metoder, når du vil have elegante og ensartede kanter på din græsplæne. Du kan vælge den simple metode, hvor der skal bruges en traditionel spade. Eller du kan gøre brug af et specialdesignet redskab til formålet. Du kan finde praktiske kantskærere på hjul, der letter arbejdet med at skulle grave i jord for dig.

Har du en større græsplæne, kan det være en god idé at investere i en kantskærer. Denne er udviklet til at klare det fysiske arbejde for dig, og den minimerer arbejdstiden sammenholdt med at skære græskanter med en spade. Du finder kantskærere i alle byggemarkedet og havecentre.

Udover kantskærer eller spade skal du også bruge en snor samt små pæle til opgaven. Snoren er til for at hjælpe dig med at opnå helt lige kanter, hvilket kan være en udfordring at skabe for det blotte øje.

Sådan får du lige kanter langs din græsplæne

På under 1 time kan du få den smukkeste græsplæne med harmoniske kanter. For at lette dit arbejde kan du med fordel udføre arbejdet på et tidspunkt, hvor jorden under græsplænen er fugtig. Den våde jord og det fugtede græs er lettere at stikke eller skære i end tør jord. Du kan med fordel vente med at udføre opgaven på et tidspunkt, hvor det har regnet godt igennem.

Du får den mest tilfredsstillende kantskæring af græsplæne med denne fremgangsmåde:

Forberedelse:
Start med at banke små pæle i alle hjørne af din græsplæne og forbind pælene med synlig snor.

Skæring:
Bruger du en kantskærer, skal du starte med at placere skæreskiven i jorden langs snoren. Du skal gå i roligt tempo med redskabet og skubbe det fremad. Kantskæreren vil skære cirka 10 cm ned i jorden, så du let kan skubbe græs og jord væk fra kanten til sidst.

Anvender du en almindelig spade, skal du placere den skarpe side langs snoren og træde lige ned på redskabet. Sørge for at træde lige meget til på alle områder langs snoren, så der tages lige meget græs og jord væk på hele græsplænen.

Afslutning:
Uanset om du bruger det ene eller andet redskab til at skære i græsset, skal der bruges en spade til at fjerne den overskydende jord til sidst. Før spaden så vandret som muligt under hver græstørv på dén side, der skal have en lige kant.

LÆS OGSÅ: Konvertering af græsplæne til køkkenhave (Guide)

FAQ

Hvad skal jeg bruge til kantskæring af græsplæne?

Du kan bruge en almindelig spade til at opnå lige og harmoniske kanter langs din græsplæne. Skal arbejdet gå let og effektivt, kan du vælge at bruge en kantskærer, der minimerer dit tidsforbrug.

Hvor lang tid tager det at skære kanter på græsplænen?

Det kommer meget an på størrelsen af græsplænen. Du kan ofte skabe lige kanter på din græsplæne på under 1 time, når du bruger en kantskærer til opgaven. Du skal forvente mere tid og større, fysisk indsats, hvis du anvender en spade.

Hvornår er det bedste tidspunkt at skære græskanter?

Du gør arbejdet lettere for dig selv ved at stå for kantskæring af græsplæne på et tidspunkt, hvor jorden er fugtig. Du kan lettere skære og stikke i våd jorden end jord, der er tør og hård.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove