Fragt fra 49,- Fri fragt over 899,-
Dyrkning af oregano og merian

Dyrkning af oregano og merian

Oregano er krydderurten som vi alle kender og elsker fra det italienske køkken, hvor den ofte bruges i pastaretter, på pizza og i supper. Der er næsten ingen retter, hvori man ikke kan bruge oregano, udover selvfølgelig desserter.

Oregano og merian bliver typisk forvekslet med hinanden, fordi de næsten er identiske i smag og det høje antal af forskellige sorter og svære kaldenavne, har heller ikke ligefrem hjulpet.

Oregano og merian tilhører læbeblomst-familien og regnes for at være flerårige krydderurter, med enkelte enårige sorter. De dyrkes heldigvis på stort set samme måde, og vi kan derfor slå 2 fluer på et smæk med dette indlæg.

I dette indlæg lærer vi dig, hvordan du nemt og med stor succes kan dyrke oregano, hvis du ønsker at være forsynet med hjemmedyrket oregano. Vi giver dig et overblik over hvad du skal være særligt opmærksom på, og hvad du skal undgå, for at oregano kan trives i din køkkenhave.

Forskellen på oregano og merian

Som nævnt, så kan det være en uoverskuelig opgave at danne et overblik over antallet af sorter, derfor nøjes vi med en kort og simpel gennemgang af hvad der er værd at vide om oregano og merian.

Hele junglen af sorter og navne kan koges ned til 2 valgmuligheder, som du kan læse mere om herunder.

Havemerian (Origanum majorana)

Havemerian

Dette er typen af oregano, som vi oplever at flest køkkenhaveejere ønsker at dyrke. Det skyldes at havemerian har en sød og let krydret smag, der ikke dominerer ligeså voldsomt som nedenstående oreganotype.

Den eneste forskel man skal være opmærksom på, hvis man beslutter sig for at dyrker havemerian, er at den ikke tåler frost. Havemerian anses derfor i det danske klima som en etårig krydderurt.

Kendetegn:

  • Bliver normalt mellem 30-40 cm. høj.
  • Har grønne blomster.
  • Kan ikke overvintre.
  • Har en sød og krydret smag, som er helt ideel til almen brug i køkkenet.

Almindelig oregano / Vild merian (Origanum vulgare)

almindelig oregano

Denne type har fået navnet ”almindelig oregano”, da det typisk er denne oreganotype, som sælges i butikker og supermarkeder. Almindelig oregano er stærkere i smagen og derfor meget ideel til kraftige gryderetter og supper.

Grunden til at den også kaldes ”vild merian” er fordi den er vildtvoksende i Danmark og mange andre lande. Det betyder også at denne sort er utrolig hårdfør sammenlignet med havemerian, og sagtens kan overleve den danske vinter.

Kendetegn:

  • Bliver normalt mellem 30-40 cm. høj.
  • Har lyslilla eller hvide blomster.
  • Kan let klare den danske vinter.
  • Stærk i smagen, ideel til kraftige gryderetter og supper.

Hvilken type er bedst at dyrke?

Det er et spørgsmål, som der ikke findes et rigtig svar på. Kan man bedst lide at dyrke enårige krydderurter, skal man vælge havemerian frø (Origanum majorana). Er flerårige krydderurter en større favorit, så er det naturligvis almindelig almindelige oregano frø (Origanum vulgare) som man skal lægge i indkøbskurven.

Mange vælger den flerårige origanum vulgare til sine bede, fordi den med sine lyslilla/hvide blomster faktisk er utrolig smuk.

I den kulinariske verden er der stor forskel på om der bruges havemerian og vild merian. Havemerian er hyppigere brugt af professionelle i madlavningsbranchen, til trods for at det næsten altid er alm oregano man finder i de private husstande.

Sådan dyrker man oregano

Oregano er en overraskende nem og meget taknemlig krydderurt at dyrke udendørs i sin køkkenhave. Den har dog en længere grotid end mange andre krydderurter.

Værd at vide om oregano dyrkning:

  • Såning: Oreganofrø kan sås når chancen for nattefrost er helt væk – Så gerne frøene inden juni måned. Oregano kan forespires i vindueskarmen fra ca. marts måned.
  • Spiringstid: 10-20 dage.
  • Tidshorisont: kan høstes efter ca. 2 måneder fra frøet er plantet – Kan høstes igennem hele sommeren efter behov.
  • Blomstring: Alle oregano sorterne blomstrer typisk fra juli til september.

Det praktiske:

  • Planteafstand / rækkeafstand: Oregano kræver både en plante- og rækkeafstand på 20-30 cm.
  • Optimale jordforhold: Oregano og merian trives i næsten al slags jord og muld, men foretrækker en løs, velbearbejdet og forholdsvis tør jord.
  • Vanding: Oregano foretrækker en tør jord og kræver derfor minimal vanding.
  • Sol behov: Det vigtigste succeskriterie for oregano er rigeligt med sol. Sørg for at placere dine oreganoplanter på en solrig plet i enten friland eller i højbede.
  • Sådybde: Tryk frøene let og forsigtigt ned i jorden, og drys herefter 2-3 mm. let jord over de udlagt frø.’

Oregano er en meget begyndervenlig krydderurt, så du skal ikke være bekymret for at gå i gang – det kan næsten ikke gøres det forkert.

Høst og beskæring af oregano

Høst: Blade og skudspidser kan høstes hele tiden, efter behov. Smagen og aromaen fra oreganoplanten er bedst og kraftigst lige inden blomsterknopperne springer ud, så sørg for at holde lidt øje med din oregano.

Det er også en god ide at klippe planterne til inden de blomstre, fordi det fremmer bladvæksten og du undgår at den taber frø, som kan resultere i at oreganoplanterne spreder sig ukontrolleret.

Når oreganoplanten har en højde på 30-50 cm. kan den med fordel høstes til tørring – klip ned til omkring 5 cm. fra jorden.

Endnu en god grund til at dyrke oregano selv

En test fra forbrugerrådet tænk i 2017 afslørede at der i stor stil blev snydt med oreganoen, som købes i butikker og supermarkeder. Det viste sig at oregano blandinger fra helt almindelige og kendte brands kun indeholdte mellem 50 og 70 % oregano.

De resterende procenter blev fyldt med visne blade fra blandt andet oliventræer og soløjetræer. På grund af problemets omfang blev det anset som decideret snyd, for at øge bundlinjen.

Det sjove ved oregano er at det er så kraftig en krydderurt, at forbrugerne formentlig aldrig nogensinde ville have opdaget at der blev snydt med blandingsforholdende.

Du kan læse mere om oregano-skandalen her. 

FAQ

Hvornår skal oregano høstes?

Blade og skudspidser kan høstes hele tiden, efter behov. Smagen og aromaen fra oreganoplanten er bedst og kraftigst lige inden blomsterknopperne springer ud, så sørg for at holde lidt øje med din oregano.

Hvornår skal oregano klippes ned?

Det er en god ide at klippe planterne til inden de blomstre, fordi det fremmer bladvæksten og du undgår at den taber frø, som kan resultere i at oreganoplanterne spreder sig ukontrolleret. Når oreganoplanten har en højde på 30-50 cm. kan den med fordel høstes til tørring – klip ned til omkring 5 cm. fra jorden.

Hvordan dyrker man oregano?

Planteafstand / rækkeafstand: Oregano kræver både en plante- og rækkeafstand på 20-30 cm. Optimale jordforhold: Oregano og merian trives i næsten al slags jord og muld, men foretrækker en løs, velbearbejdet og forholdsvis tør jord. Vanding: Oregano foretrækker en tør jord og kræver derfor minimal vanding. Sol behov: Det vigtigste succeskriterie for oregano er rigeligt med sol. Sørg for at placere dine oreganoplanter på en solrig plet i enten friland eller i højbede. Sådybde: Tryk frøene let og forsigtigt ned i jorden, og drys herefter 2-3 mm. let jord over de udlagt frø.’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove