Krokus vejledning

Hvem elsker ikke vårens første spirende blomster og duften af lysegrønt græs? Krokus er en af de blomster, der spirer i den sene og kolde vinter. Den tager os i hånden og leder os ind i sommerhalvårets idyl og farver.

Den selvsamme følelse kan du få nemt få derhjemme, hvis du har tendens og interesse for at have grønne fingre. Det er ikke svært at plante krokus, men det kan alligevel være rart at have en idé om, hvilken behandling du skal tilbyde dem, når du planter og passer dem.

Læs med her i denne uddybende krokus guide, og inviter foråret ind i dit liv og hjem.

Hvilke arter og sorter af krokus findes der?

Vi starter vores krokus guide med at kigge på de forskellige arter.

Der findes rigtig mange forskellige arter og sorter af krokus i verden – hvad, der særligt kendetegner krokus, er, at den kan overvintre og gå i ‘hi’ med hjælp fra dens såkaldte rodknold. Derigennem sker der en kemisk proces, der medhjælper til plantens overlevelse under frost.

De forskellige arter og sorter varierer meget i bladfarve, og det betyder blandt andet, at du kan anlægge løgene i mønstre. Det kan du også se i forskellige parker, hvor der for eksempel skiftevis i rækker er violette, gule og hvide blomster. Især i Holland er man glad for at gøre netop dette, så hvis du mangler inspiration til mønsteret i din have, kan du med fordel finde den i eksempelvis Amsterdam, der bugner af anlagte krokusplanter og tulipaner. Hvad angår de forskellige typer krokus, bør disse særligt fremhæves:

Safrankrokus – crocus savitus 

Denne art af krokus har du nok højst sandsynligt set i Italien, Grækenland og måske endda Spanien. Det er nemlig en klassisk art, der lever og trives i de varme lande omkring Middelhavet. Måske har du allerede hørt om krydderiet safran, der er notorisk kendt for at være det dyreste krydderi i verden. Det er fremstillet af støvfangerne i blomsten, og planten er og har været yderst eftertragtet igennem tidens løb.

Du behøver dog ikke at være bange for, at den ikke kommer til at spire her i forholdsvist kolde og tempererede Danmark. I modsætning til mange andre planter fra området omkring Middelhavet er safrankrokus generelt god til at trives i mange forskellige miljøer med mange temperaturer. Derfor kan du sagtens plante den med succes herhjemme.

Snekrokus – crocus tommasianus

Denne art har typisk lilla blomster, og er særligt udbredt på den nordlige del af Balkan. Den vokser helst på en bund af kalk og gerne tæt på træer i skove. Krokus er i virkeligheden ikke ‘kun’ er en blomst, men derimod en udbredt urt. Det særlige ved den er som tidligere nævnt, at den kan overvintre, og du kan derfor have den til at stå mange år uden at være bange for, at frosten tager dem med sig.

Vårkrokus – crocus vernus 

Denne art varierer mere i perioden omkring blomstringen end de andre. Det betyder blandt andet, at den kan blomstre i al tid mellem marts til juli. Den har derfor også en lidt senere blomstring end de andre, da den først rigtigt spirer omkring foråret – derfra navnet ‘vår’-krokus. På samme måde som snekrokus kan vårkrokus findes i Sydbalkan. Dog kan du også sagtens plante den heroppe i vores tempererede klima.

Sådan planter og passer du på dine krokus

Krokus er heldigvis en ret hårdfør plante at have med at gøre, hvilket letter en del af arbejdet. Placeringen af dine krokus er til gengæld meget vigtig. De skal hverken have for meget eller for lidt sol, og derfor er det perfekt for eksempel at plante dem under et stort træ, hvor de både kan få sol og skygge.

Fordi krokus normalt har et stort og indviklet net af rødder til at suge næring og nitrogen til sig, bliver du nødt til at give hvert krokusløg en lille smule afstand til de andre. Hvis du gerne vil undgå at dine krokusløg udtørrer, kan det også varmt anbefales at få sat dem i jorden hurtigst muligt efter indkøb.

Du kan være opmærksom på, at krokusløgene skal i jorden på forskellige tidspunkter alt efter, hvornår du har lyst til, at de skal spire og blomstre. Når du skal plante løgene, er det også vigtigt, hvor langt de kommer ned i jorden.

Kommer de for langt ned, bliver chancen for at løgene spirer mindre. I stedet kan du med fordel sigte efter at plante dem omkring 5-6 centimeter nede i jorden for at give dem de bedste chancer mod blandt andet kulden.

Hvad med jord og næring?

Der er ikke nogen særlige regler for, hvor du skal plante dine krokusløg henne, men de plejer normalt at trives i helt almindelig jord. Ifølge botanikere trives krokusplanten særligt godt på en veldrænet bund sammen med græs.

Krokus lever vildt ude i naturen og varetager derfor selv sin egen næring. Du behøver ikke at gøre noget andet end at vente, efter løgene er lagt i jorden. Hvis du gerne vil have dine krokusløg til at spire hurtigere og bedre om foråret, kan du prøve at varme dem en smule op. Da hvert enkelt løg løber et kapløb mod kulden, kan du give dem et forspring ved at give dem lidt varme – for eksempel ved at lægge sten over eller tæt på, hvor du planter. Hvis du har lyst, kan du også have løgene indenfor i en krukke.

Inspiration: Sådan kan du få mere liv i din have med krokus

Du kan nemt få mere liv, glæde og farver i din have med krokus, hvis du følger vores krokus guide.

Det kan gøres både, hvor det er udelukkende krokus, og hvor det er en blanding af en masse planter, der komplementerer hinanden i farver og nuancer. Hvis du er interesseret i at få et flor af liv i din have, er der to gode muligheder, som du kan overveje her:

Magnolia

Magnolia er en yndig og farverig blomst, der ligesom krokus kan dukke op allerede i starten af foråret. Det giver god mulighed for at koordinere det, hvis du gerne vil sigte efter, at de skal blomstre samtidigt. Hvis du vil vide mere om magnolia, kan du med fordel tjekke vores dybdegående guide til magnolia ud.

Høstanemoner

Høstanemoner er det oplagte valg at have sammen med krokus i haven. De er meget robuste og holder sig generelt i lang tid. Det er endda så robust, at det kan hjælpe dig af med noget af skvalderkålen i din have, hvis der skulle være det. På den måde kan du få mere plads til at anlægge smukke blomster, der dekorerer græsplænen. Høstanemoner er ligesom krokus også stauder. Hvis du vil læse mere om høstanemoner, og hvad de kan gøre for din have, kan du også læse med i vores informerende guide om dem.