Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
afspændingsmiddel græsplæne

Afspændingsmiddel til græsplænen

De fleste forbinder afspændingsmiddel med noget som man bruger i sin opvaskemaskine, men lad mig fortælle dig lidt om hvordan det også bruges i græsplæner.

Afspændingsmiddel er især interessant for dig som:

  • Vander din græsplæne meget.
  • Har en sandbaseret jord.
  • Døjer med tørkepletter.
  • Døjer med stressrelaterede plænesygdomme.

Afspændingsmiddel i græsplænen

Afspændingsmiddel bringer vandafvisning ned til nul

Jorden i græsplæner kan blive det, der på fagsprog kaldes hydrofob, som betyder at jorden blive vandafvisende.

Uden at det skal blive for nørdet, så bliver jorden hyrdofob, når jordpartiklerne får en slags belægning af fedtagtige stoffer, som imprægnerer jorden. Det sker bl.a. i forbindelse med nedbrydning af filt i græsplænen.

Det betyder at vand og nedbør enten fordamper, siver ned enkelte steder i jorden eller driver væk med med overfladeafstrømning.

Når jorden er hydrofob, så får græsplanternes rødder ikke vand nok, hvilket resulterer i tørkepletter og bedre vækstbetingelser for ukrudt og mos. (læs mere om ukrudt og mos her)

Dette problem kan udbedres med afspændingsmiddel, fordi det ændrer egenskaberne i vandet, så det nemmere binder sig til de nu fedtede jordpartikler.

Af og til ses det at afspændingsmiddel ikke kan udbedre problemet, hvorfor man kan være nødt til at vertikalskære og topdresse.

Det ses typisk i meget sandede græsplæner
Det er grunden til at afspændingsmidler bruges i stor stil på golfbaner, især på greens hvor der tilføres rigtig meget sand.

Har du af en eller anden grund en meget sandet jord, som du har svært ved at holde pæn og tæt, så kan afspændingsmiddel være det helt rigtige værktøj.

Endnu flere fordele
Når du har styr på vandafvisning og tørkepletter i din græsplæne, så afhjælper du ligeledes en masse følgesygdomme og problemer som fx:

  • Dårlig tilførsel af ilt i joden
  • Dårlig rodvækst
  • Højt vandbudget
  • Unormale mængder Overfladevand/fugt

Bagsiden af medaljen
Afspændingsmidler koster ca. 70-80 kr. pr. kilo og derfor et dyrt produkt, som sjældent egner sig til brug af ikke-erfarne haveejere, men snarer greenkeepere og græsplæne-nørder.

Det er svært at se forskellen på tørkepletter og almindelige svampesygdomme i græsplænen, og du kan derfor risikere at spilde tid og penge på behandlinger med afspændingsmidler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove