Selvom navnet måske ikke får det til at lyde som den mest elegante plante, så er tallerkensmækkeren faktisk en rigtig smuk og praktisk plante. Fra blomsterne til frøene kan den etårige kimplante nemlig spises, og der er mange forskellige måder at behandle og bruge den.
Tallerkensmækkerens videnskabelig navn er Tropaeolum Majus og den tilhører Troæolum-familien.
Her får du en guide til, hvordan du skal plante og håndtere tallerkensmækkeren. Fra en fryd i haven til en fryd på ganen kan planten glæde dig hele året.
Hvilke tallerkensmækker arter findes der?
Tallerkensmækkeren kaldes også for blomsterkarse. Det botaniske navn er tropaeolum majus, og blomsten er i sig selv en art af spiselige blomster. Der findes 3 arter af tallerkensmækker.
Black velvet
Sorten Black Velvet får, som navnet antyder, mørke og næsten sorte blade. Det er en kompakt sort, der er meget velegnet til at holde i krukker.
Empress of India
En sort med lidt mere farve kommer i form af Empress of India, der får rødgrønne blade og blomster, der er helt røde. Ligesom Black Velvet er den kompakt, og den er god at sætte i udkanten af køkkenhaven.
Milkmaid
Det er ikke svært at regne ud, at Milkmaid er den hvideste tallerkensmækkersort, du kan få. Bladene bliver næsten helt cremefarvede eller får en sart, lysegul tone. Milkmaid er flot i krukker og altankasser, men den kan også fylde godt i bunden af et blomsterbed.
Plantevejledning: Sådan planter du tallerkensmækker
Tallerkensmækker er nem at dyrke, flot at se på, og så er den god til at fylde haven ud. De trompetformede blomster med de runde, næste åkandeagtige blade er både smukke og praktiske, og du kan nemt dyrke dem i dine egne bede.
Placering
Du skal placere dine tallerkensmækker i sol eller halvskygge, for at få det bedste resultat. Blomsten kommer nemlig fra Sydamerika, og af samme grund tåler den ikke frost. Både i haven og ved forspiring skal tallerkensmækker have masser af lys og varme – når de er blomstret op i haven, kan de selvfølgelig tåle det danske sommervejr.
Hvis du planter flere planter, skal de stå med en afstand til hinanden på 30 cm, så de har plads til at vokse op.
HUSK! Hvis du ved forspiring placerer spirerne over en radiator eller nær en anden varmekilde, skal du huske at skrue ned for den.
Valg af jord
Tallerkensmækker klarer sig helt fint i almindelig havejord. Det er stadig en god idé at plante dem i jord, der er mager og veldrænet f.eks. almindeligt harpet muldjord. Du skal ikke bekymre dig om gødning af tallerkensmækker, for de trives bedst i jordtyper, der ikke er for fyldt med næring. Sørg derfor også for, de ikke står i nærheden af andre planter, der kræver gødning.
Når du forspirer tallerkensmækker, skal du hele tiden holde jorden fugtig – men ikke for våd, så frøene rådner.
Det bedste tidspunkt at plante tallerkensmækker
Tallerkensmækker skal plantes ud i foråret, og først når du er sikker på, frosten ikke kommer tilbage. Den blomstrer over sommeren og kan både fungere som krydderplante og nydelsesblomst, men vil visne hen mod efteråret.
Tip! Udnyt planten, mens du har den. Brug blomsterne til mad, når du får gæster, og høst frøene enten til spise, sylte eller plantning året efter.
Udplantning
Hvis du køber eller bruger tallerkensmækker frø, kan det være en god idé at forspire indenfor i en vindueskarm eller i drivhuset fra start-april. Blomsterne vil få nemmere ved at tage fat, når rødderne allerede er begyndt at strække sig ud. Lad dem ikke blive i deres startskåle for længe.
Du skal først sætte tallerkensmækker ud, når du er helt sikker på, frosten ikke vender tilbage – gerne sidst i april. Du behøver ikke forspire planten, og kan sagtens så dem på friland.
Pasning og beskæring af tallerkensmækker
Tallerkensmækker kræver ikke den store pasning og pleje, for når den først står, passer den sig selv. Du skal dog være opmærksom på den i starten, når den er kommet ud i haven. Det er en let rutine, du hurtigt lærer – især hvis du har dyrket den før.
Pasning
Når du har plantet tallerkensmækker ud, skal du det første stykke tid huske at vande regelmæssigt. Tallerkensmækker kan ikke lide at tørre ud, og jorden skal holdes fugtig, indtil den er stærk nok til at klare sig selv.
Fjernelse af planten
Når planten er visnet om efteråret, og du har høstet de frø, du vil beholde, bør du luge ud i bedet, så døde planter bliver fjernet. De kommer ikke tilbage året efter, og i værste tilfælde kan de gå i forrådnelse.
Planten kan også finde på at så sig selv. Lug gerne ud med jævne mellemrum, så den ikke spreder sig i hele din have. Tallerkensmækker sætter ikke særlig dybe rødder, så det burde være nemt at trække planten op og flytte den.
Sådan får du tallerkensmækker til at blomstre
Tallerkensmækkeren er en etårig planteblomst, og den skal nok blomstre for dig. Den tåler ikke frost og dør ved efteråret, men hvis du vil nyde godt af dens kulinariske egenskaber, kan du holde den i et minidrivhus indenfor året rundt.
Hvis du oplever, at dine tallerkensmækker går ud, kan det være, du enten har givet dem for meget vand eller for næringsrig jord. Husk, at planten skal holdes fugtig, men ikke våd, og at den ikke nyder godt af gødning. Invester evt. i en fugtighedsmåler til jord.
Hvis du vil være helt sikker på, at din tallerkensmækker ikke får vand eller gødning fra de omkringstående planter, så dyrk blomsten i en krukke eller et højbed. Så er den ordentligt isoleret.
Inspiration til andre planter
Hvis du vil have en anden tæt plante i haven, som fylder godt og giver fine farver, kan det være, du skal overveje høstanemoner. Du kan læse vores guide om høstanemoner og lære om, hvorvidt de ville passe ind i din have.
Er du derimod på udkig efter blomster, der vil fylde din have med farve og smag, kan én af følgende være et godt bud:
- Kornblomst
- Lakridstagetes
- Hvornviol
Det kan også være, du allerede har blomster i haven, som du ikke anede, du kunne spise. Det kan bl.a. være:
Sørg altid for at undersøge, hvordan du skal håndtere spiselige blomster – det er nemlig ikke sikkert, det er alle dele af planten, der er spiselig.
Hvis du oplever gener som kløe, hoste, vejrtrækningsbesvær eller rødme, efter du har spist en plante, skal du omgående søge lægehjælp. Det kan være en allergisk reaktion, eller du kan have forvekslet to planter med hinanden.
Er der fugle, der elsker tallerkensmækkere. Jeg var 4 dage på ferie, havde vandet og da jeg kom hjem stod kun stænglerne tilbage på mine tallerkensmækkere. Skal tilføjes at den står på en tagterrasse, som kun jeg har adgang til.
De bedste hilsener