Sargentæble – Alt om udplantning og pasning

Sargentæble (Malus Sargentii), også kendt som Sargents æble, er en meget unik æbleart. Det er en flot plante med fine, hvide blomster, ligesom det kendes fra et æbletræ, men er en løvfældende busk. Den er fin at dyrke ved skel og i stedet for hæk, og hvis den holdes rigtigt, vil de hvide blomster og røde æbler sprede farve langt ind i året.

I den her sargentæble guide får du en komplet vejledning til, hvordan du planter og vedligeholder den flotte busk.

Sargents æble egenskaber

Busken bruges ofte som kantplante i skovbrynet. Den er først og fremmest indført som en prydplante, og herhjemme kaldes den også for paradisæble – selvom dette er en forholdsvis bred betegnelse for flere forskellige sorter og arter.

Sargentæblet kan sagtens spises, selvom frugterne godt kan se giftige ud, og de små æbler kan laves til lækker marmelade eller gelé, og endda i snaps. Selvom busken ikke håndterer skygge så godt, så er den meget modstandsdygtig overfor vind. Af samme grund bruges den ofte også som læ-plante, og den kan gøre gavn i haver, der ofte døjer med blæst.

Hvis du gerne vil fodre de vilde fugle, er det her et godt bud på en busk til din have, men vil du selv have nytte af æblerne, skal du være hurtig. De modne frugter tiltrækker mange vilde dyr, og bor du op til en skov, kan der godt være rift om spisen.

Sådan planter du sargentæble

Du kan købe sargentæble som færdighæk, hvilket er det mest almindelige, eller plante den fra frø. Du kan plante den i al slags jord, på nær én, der er meget tør. Den står fint som sig selv eller med andre, men husk på, at du skal være tålmodig med den – den vokser nemlig ikke så hurtigt.

Sargentæble er ikke så almindelig som hæk herhjemme i Danmark, om dog heller ikke ualmindelig. Du kan sagtens få fat i den gennem planteskoler og -centre, men som regel vil det være som færdig busk. Det sparer dig lidt ventetid og kan give frugter forholdsvis hurtigt.

Sargentæble spreder sig ikke vildt i naturen, men det kan være en fin idé at holde øje med små skud i haven. De kan spredes af fugle eller andre dyr, når æblerne spises og frøene udskilles.

Sådan passer du sargentæble

Planten er hårdfør og tåler fint både frost og vind, og når først den er kommet op, skal du ikke gøre så forfærdeligt meget for at passe den. Den vil blive spist af fugle og andre frugtædende dyr, og er derfor fin til at lokke dem ind i haven.

Hvis der opleves tørke, kan det være godt at vande busken dagligt. Den håndterer nemlig ikke tør jord særlig godt, og kan have brug for en ekstra hånd. Med gødning og beskæring vil den stå flot, og kan endda udgøre en hel hæk, hvis det ønskes.

Sargentæblet kan få alle de samme sygdomme som et almindeligt æbletræ.

Gødning, vand og jord

Sargentæblet kommer fra den nordlige del af Japan, hvor den vokser lige fra bjergkrat til strandsump. Busken dur ikke til ekstremt tør jord, men kan ellers klare sig i alle jordtyper, lige fra den frodige lerjord til en løs sandjord. Den kan desuden også håndtere en jord, der er overgangen til fugtig.

Gødning gives to gange om året, først i slut-april og så igen mod slutningen af juni. Æbletræer har som regel ikke brug for så meget gødning, men buske som sargentæble kan få gavn af det. Det er i den forbindelse også vigtigt, at du kender din jord og ved, hvad den tilfører din plante, så du kan supplere med det, der mangler. Vi anbefaler at du bruger organisk jordforbedring som næringsgiver og ukrudtshæmmende toplag.

Sargentæblets rodnet er bygget op af nogle enkelte, kraftige hovedrødder. De går både langt ned og vidt ud, og siderødderne sidder tæt forgrenede. Ligesom alle andre æblearter skaber busken jordtæthed.

Sådan beskærer du sargentæble

Sargentæble bliver op til 2 meter høj, og den kan strække sig til en bredde på 3 meter. Heldigvis kan den sagtens tåle beskæring, og du skal ikke være bekymret for at skade planten. Hold den helst i en minimumshøjde og -bredde på 1,5 meter, når den er stor nok til det. Det første år vil den ikke vokse så meget, oftest kun omkring 5 cm, men derefter vil den tage til og vokse ca. 15. cm om året.

Efter beskæringen skal hvert snit gerne ligge ud for en grenvinkel. Det er bedst at beskære sargentæble i januar eller februar måned, og ikke om sommeren, som man ellers ofte gør det med æbler. Husk på, at det ikke er et træ, men en busk.

Sargentæblets vækst

Du skal ikke være for utålmodig, hvis du vil dyrke sargentæble. Busken er nemlig langsomt voksende og tåler kun lidt skygge, så den skal helst ikke stå under store træer eller på husets skyggeside.

Som helt ung vil barken være først rødbrun og behåret. Den bliver senere gråsort og mere ru, indtil den bliver helt grå og furet. Små spidsskud kan ofte findes på busken, og de kan nemt forveksles med torne, mens de afrundede, bunde knopper er mere spredte.

Du vil finde to typer blade på sargentæble, begge mørkegrønne på overflade og grågrønne på undersiden – høstfarven varierer mellem gul og orange. Ikke-blomstrende langskud har blade, der er trelappede, ligesom hvidtjørn, og blomstrende skud er ovale med en savtakket rand, ligesom hos et almindeligt æbletræ.

Blomstring af sargentæble

Sargentæble blomstrer i løbet af maj og juni. De fine, hvide blomster sidder i klynger af 4-5 stykker og danner småskærme på dværgskuddene. De får en syrlig-sød duft og producerer bittesmå æbler, som nemt kan forveksles med bær. De har lange, højrøde stilke, og hvis fuglene får lov til at tage for sig, vil de sidde tilbage og fungere som et tegn på vinter.

Hvis du ser blomster på busken, kommer der også æbler, men nogle gange er fuglene hurtige og snupper dem, inden de kan nå at plukkes. Jo flere buske, du har, desto flere små æbler vil du naturligvis kunne få fat i.

Æblefrøene spirer nemt, men planten er ikke kendt for at sprede sig uden kontrol.