Har du alger på fliserne i din have, er du helt sikkert interesseret i at vide, hvad der er den mest effektive form for algerens. Der findes flere forskellige typer, og hvilken, der er den bedste for dig, kommer helt an på dit temperament. Læs mere om dem herunder.
Alger på fliserne giver uskønne belægninger i en ellers flot overflade. De opstår, fordi der er fugtigt på fliserne, og de kan opstå meget hurtigt. Du kan heldigvis selv gøre meget både i forhold til at forebygge algerne og i forhold til at få dem af fliserne, når de først er kommet.
Fordi alger opstår på grund af fugt, er det altid en god ide, at du først undersøger, om fliserne er mere fugtige, end de bør være. Det kan for eksempel være, at der er en tagrende, der leder vandet udover fliserne, eller at de ligger lavt i forhold til den omkringliggende grund.
Undgå alger med imprægnering af fliserne
Selvom du gør alt for at sikre, at vand og fugt så nemt som muligt kan løbe af dine fliser, kan det stadig være svært for dig at holde algerne væk alene på den måde. Du kan dog få god hjælp ved, at du imprægnerer fliserne.
Imprægneringen holder i fem år og sørger for at holde fugten væk fra fliserne. Det gør dem både nemmere for dig at gøre rene, samtidig med at de er mindre modtagelige over for alger og flisepest.
Du kan bruge imprægneringen på en lang række forskellige former for fliser. Det drejer sig både om fliser af beton, cement, tegl og fliser i andre materialer, der suger vand. Det kan nemt og hurtigt påføres på rene og tørre fliser.
Det er også muligt at få udført en professionel imprægnering af dine fliser. Du kan indhente et uforpligtende tilbud på imprægnering her.
Behandling af alger med algerens
Er dine fliser blevet ramt af alger, er du selvfølgelig interesseret i at slippe af med dem. Det er der flere forskellige måder, hvorpå du kan gøre. Hvilken, der er den rette, afhænger blandt andet af, hvor meget tid og knofedt du vil lægge i arbejdet.
Du kan aldrig regne med, at algerne bliver væk, selvom du har udført algerens af dine fliser. Hvis dine fliser ikke er imprægnerede, vil algerne komme igen, og du skal dermed starte forfra.
Det er desuden vigtigt at du fjerne algerne fra alt belægning, så der ikke er områder det hurtigt kan sprede sig fra igen.
Algefjerner
Du kan få flere forskellige algefjernere, der kan hjælpe dig med at fjerne algerne nemt og effektivt. Når du har påført algefjerneren, skal den typisk sidde på i 20-30 minutter, inden du vasker den af igen med masser af rent vand og skrubber fliserne med en gulvskrubbe.
Det er en god ide for dig, at du tager gummistøvler på, da du ellers nemt kan få våde fødder, når du påfører algefjerneren.
Algefjerneren er ikke giftig for græs og planter, der står ved fliserne, men du skal sørge for at holde børn og husdyr væk fra den, mens den tørrer ind på fliserne. Du skal også passe på med at få den på tøjet eller huden, da den er basisk.
Har du en stor terrasse eller indkørsel, som du gerne vil behandle med algefjerner, er det bedst, at du tager arbejdet i etaper. Tag 4-5 m2 af gangen for at gøre arbejdet mere overskueligt og sørge for, at du får alle algerne i området med.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det hårdt arbejde at fjerne alger på sine fliser. Derfor er der mange firmaer som har specialiseret sig i fjernelse af alger på belægninger, hvilket betyder at man kan hyre sig fra det. Du kan indhente et uforpligtende tilbud på professionel algebekæmpelse her.
Højtryksrenser mod alger
En højtryksrenser er en meget effektiv form for algerens. Med den hårde stråle kan du spule algerne af fliserne, og du er dermed af med dem i løbet af kort tid. Du skal dog være opmærksom på, at du skal have et særligt hoved til højtryksrenseren. Det kaldes en patio cleaner.
Hvis du bruger en almindelig højtryksrenser, vil den gøre overfladen på fliserne mere ru. Det gør dels, at fliserne bliver mere modtagelige over for alger i fremtiden, dels at de nemmere får frostskader og sprækker.
Når du bruger en højtryksspuler med patio cleaner, skal du sørge for at holde den i en vinkel på 30 grader og at holde den et godt stykke væk fra fliserne. Hvis du spiler direkte ned på fliserne, vil du nemlig komme til at spule fugesandet ud mellem dem. Dermed står du med et stort arbejde med at få lagt nyt fugesand efterfølgende.
Kost, sand og knofedt
Har du masser af tid og tålmodighed, og har du brug for at komme af med noget ekstra energi, kan du kaste dig ud i algerens med kost, sand og knofedt. Ved at bruge sand med en størrelse på mellem 0-4 mm kan du slibe algerne af, når du fejer sandet henover fliserne. En yderligere fordel er, at du langsomt får fyldt fugerne op med sand.
Sandtypen som bruges til dette kaldes også for flisesand / afretningssand.
Det kræver dog meget tid, da du skal udføre denne øvelse ofte, og det kræver selvfølgelig, at du lægger noget kræfter i. Derfor er det ikke en metode for alle.
Heldigvis findes der som beskrevet flere forskellige muligheder for dig at fjerne alger på, og det vil derfor være nemt for dig at finde frem til den rette i forhold til dit temperament.
Hvis jeg kommer algefjerner på mine fliser og efterfølgende vil imprægnere fliserne, skal jeg så vente, indtil algerne er helt væk? Eller kan jeg godt komme imprægneringen på, så snart algefjerneren er tør?