Fragt fra 49,- Fri fragt over 899,-
For gamle græsfrø

Kan græsfrø blive for gamle?

Har du nogle græsfrø liggende fra sidste år, eller måske endnu længere tilbage? Så er du måske, ligesom mange andre, i tvivl om græsfrøene stadig fungerer.

I dette korte indlæg kigger vi på græsfrø og deres spiringsevner som tiden går.

Til dig som søger det korte svar på spørgsmålet: Ja, græsfrø kan godt blive for gamle.

Hvornår bliver græsfrø for gamle?

Alle poser/pakker græsfrø der bliver solgt i Danmark, er stemplet med en ”Sidste salgsdato”, som typisk udløber 2 år efter frøene er pakket.

Det er dog ikke ensbetydende med at græsfrøene er ubrugelige, når de er gået over sidste salgsdato. Det er meget svært at sige hvornår et vilkårligt frø har mistet sin spiringsevne, og det afhænger også rigtig meget af forholdene hvori græsfrøene er blevet opbevaret.

Man er dog i det meste af branchen enige om, at når sidste salgsdato er nået, så kan man godt antage at spiringsevnen begynder at bliver dårligere.

Spiringsevnen falder dog knap så drastisk, hvis græsfrøene bliver opbevaret tørt, kølig og mørkt. Det betyder at du sagtens kan have held med at få en pose 2-4 år gamle græsfrø til at spire og trives.

Spiringstest af gamle græsfrø

Skal du etablere en ny græsplæne eller udvide en eksisterende med græsfrø, som er overskredet sidste salgsdato, så anbefaler vi at du laver en spiringstest af dine gamle græsfrø inden du bruger disse. På den måde undgår du at bruge tid, gødning og evt. vand på at plante dårlige græsfrø.

Det er let at lave en simpel spiringstest:

  1. Fyld en lille spand eller anden beholder med jord.
  2. Smid græsfrø i og drys over med et tyndt lag jord.
  3. Placer beholderen et varmt sted og gerne med sollys.
  4. Vand gavmildt hver aften og/eller morgen, evt. med forstøver.
  5. Dæk evt. beholderen over med et stykke vækstdug om natten (Det hjælper med at holde på fugten).
  6. Vigtigt: fungerer ikke om vinteren. En god temperatur er vigtig.

Under disse meget optimale forhold skulle græsfrøene gerne spire indenfor 2-3 uger. Spirer de ikke, så skal du ud og have fat i nogle nye græsfrø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove