Løvefod (alchemilla mollis) er en dejlig plante at have i haven; ikke nok med, at det er en spiselig lægeurt, så er den også fremragende til at optage plads de steder i haven, du eller har det med at glemme. Den skal ikke flyttes, og så længe, du holder øje med den, vil den ikke have de store krav til pasning eller pleje.
Sådan dyrker du løvefod
Du kan plante løvefod i løbet af hele året, så længe jorden ikke er helt frossen. Det bedst tidspunkt er dog i perioden fra forår til efterår.
Der skal ikke meget til for at pleje løvefod, og planten kan trives helt fint samme sted i mange år, uden at have behov for at flyttes. Vær opmærksom på, at den dog godt kan finde på at så sig selv og sprede sig. Heldigvis er den let at fjerne og flytte, og så længe du er vaks, bliver din have ikke helt overtaget.
Hvis du ikke har frø eller småplanter, kan du nemt dele planten i løbet af foråret og sensommeren.
Andre arter i familien
Løvefod er beslægtet med stauder og har en forvredet jordstængel. Den voksne plante er flot at se på med rosetblade, der kan se ud på mange forskellige måder. Blomsterne bliver grøngule og sidder i kvaster på skuddene, og der er mange forskellige arter i slægten.
I Danmark er det ikke alle arter, der er almindelige. Her kan du finde:
- Almindelig løvefod
- Bjergløvefod
- Gulgrøn løvefod
- Færøsk løvefod
- Lodden løvefod (som kan være identisk med almindelig løvefod)
- Kaukasisk løvefold
- Kilde-løvefod
De er alle fine, grønne planter med enkelte brug af farver, som kan fylde og pynte flot i haven. De kræver ikke meget pasning, og fordi der er så mange, er det nemt at finde én, der er bedre tilpasset til miljøet omkring din bolig.
LÆS OGSÅ: Stauder til haven – 10 til skygge, 10 vintergrønne og 10 lette at dyrke
Dét kan du bruge løvefod til
Løvefod er en lægeurt, som er blevet brugt til at hele sår og være betændelseshæmmende, og så er den kendt for at være god til at behandle mavelidelser. Historisk set er den blevet brugt til at behandle kvinder med underlivssygdomme og uregelmæssig menstruation.
Plantens små skud kan også spises – her er det dog vigtigt, du sørger for at have en opskrift at gå efter eller mere omfattende kendskab til planten. Selvom den ikke er farlig, anbefales det nemlig ikke at spise lægeurter uden at vide, hvordan de skal tilberedes, eller hvilket stadie de kan spises i.
Skuddene kan bruges i te, i salater og som pynt på maden.