Oversvømmet græsplæne – Hvad gør man?

En oversvømmet græsplæne er hverken pæn at se på eller indbydende at opholde sig på. Der kan være mange årsager til, at plænen står under vand, men fortvivl ikke. I langt de fleste tilfælde er der hjælp at hente, så du kan slippe af med den oversvømmede plæne. Læs med og se, hvordan du får en flot og tør græsplæne!

---

En oversvømmet græsplæne kan ikke bruges til meget. Men inden du går i gang med det helt store havearbejde, skal du starte med at identificere årsagen til den fugtige plæne. Den eneste måde at komme problemet til livs på er ved at finde ud af, hvad der er skyld i den oversvømmede græsplæne.

Når du har fundet årsagen til problemet, kan du handle ud fra det rigtige grundlag og dermed tage de forholdsregler, det kræver at få en flot plæne igen.

Identificer hvorfor din græsplæne er våd

De seneste år har mange haveejere været plaget af oversvømmende græsplæner. Inden du begynder på den helt store haverenovering, skal du starte med at finde årsagen til, at plænen står under vand, så du kan gribe opgaven rigtigt an fra start.

Her får du nogle af de hyppigste årsager til en oversvømmet græsplæne.

• Højt grundvand
• Forkert hældning
• Dårlig nedsivning

Højt grundvand

I de senere år er der faldet mere regn i Danmark end nogensinde før. Det har sat græsplæner under vand over hele landet, og især områder, der i forvejen ligger lavt, er særligt udsat. Jorden kan ikke optage de store mængder regnvand, og mange steder har grundvandet stået så højt, at det har oversvømmet både haver og boliger.

Stigende grundvandsstand rammer især lavtliggende områder og områder, hvor der i forvejen er åer, vandløb og søer. Nogle steder er grundvandet steget helt op til 2 meter, hvilket betyder, at grundvandsspejlet nu ligger umiddelbart under jordoverfladen.

Problemet med stigende grundvand vokser og er allerede et stort problem flere steder i landet. Det er meget svært at løse problemet for den enkelte husejer, og mange mener, at kommunerne skal stå for løsningen i de særligt udsatte områder.

Hvis du overvejer at flytte til et område, hvor du mener, der kan være risiko for forhøjet grundvandsstand, så bør du undersøge sagen, inden du flytter. Hvis grundvandet ligger lavt, vil der ikke være nogen risiko, men i områder der i forvejen har højt grundvand, kan der være grund til at være ekstra opmærksom.

Forkerte hældninger (lav grund)

En anden årsag til at din græsplæne er våd eller fugtig, kan være, at vandet samler sig på græsset og ikke har mulighed for at løbe væk. Hvis plænen ligger i en lavning, vil alt regnvandet naturligt nok samle sig dér. Under normale omstændigheder vil du sikkert ikke opleve problemer, men med de mange kraftige og længerevarende regnskyl kan de store mængder vand give problemer.

Hvis du i forvejen bor i et område med højt grundvand, kan det være meget svært at løse problemet. Én ting, som du dog skal være opmærksom på, er, om du laver ændringer i haven, som bevirker, at vandet samler sig i søer og ikke kan løbe væk.

Det kan f.eks. være store flisebelagte arealer, som leder alt vandet ud på græsplænen. I disse tilfælde er det vigtigt at sørge for, at vandet i stedet bliver ledt væk fra græsset. Det kan du bl.a. gøre ved at bruge en belægning, der tillader, at vandet kan trænge igennem eller ved at lede vandet til kloaksystemet.

Dårlig nedsivning (traktose)

Traktose betyder, at jorden er så hårdt komprimeret, at vandet ikke kan sive ned. Det bevirker, at vandet løber oven på jorden, indtil det kommer til et sted, hvor det er muligt, at vandet kan trænge ned i jorden. Sådan et sted kunne udmærket være din have og græsplæne.

Traktose ses på mange byggepladser, hvor der er kørt med tunge maskiner under byggeprocessen. Maskinerne komprimerer jorden, og hvis jorden ikke efterfølgende bliver løsnet – eller grubbet, som det kaldes – kan der opstå problemer med traktose.

Der kan gå nogle år, fra du er flyttet ind i et nyt hus, til problemet begynder at vise sig. Hvis jorden i din have er så hårdt komprimeret, at vandet ikke kan sive ned, er den eneste løsning at få løsnet jordlaget under den øverste muld. Ofte kan du nemt se, at vandet ikke forsvinder, når det regner, men det kan også give sig udslag i, at træer og buske ikke vokser, som de skal.

Behandling af oversvømmet, sumpet og våd græsplæne

Nu har vi været inde på nogle af de forskellige årsager til, at vandet har svært ved at sive ned i jorden. Som nævnt er det vigtigt at identificere årsagen, for at du kan vælge den bedst mulige løsning. Du har sikkert allerede en idé om, hvad der kan være årsag til din oversvømmede græsplæne, og du kan vælge den løsningsmodel der passer bedst.

Nogle af løsningerne er forholdsvis lette at tage fat på, mens andre er mere omfattende og omkostningstunge. Vigtigst af alt er dog, at du får lavet den løsning, der passer bedst til din have.

Herunder får du nogle forslag til, hvordan du bedst løser problemet med en oversvømmet græsplæne.

Lav drænhuller i plænen

Hvis der er små vandpytter rundt om på græsplænen, tyder det på, at det kun er enkelte mindre områder, der har problemer med, at vandet kan sive ned. I disse tilfælde kan du prøve at lave drænhuller i de berørte områder i græsplænen.

Drænhuller er en nem og billig løsning, og det kræver kun lidt arbejde og et pælebor. Det letteste er at anvende et pælebor med motor, men et hånddrevet bor, kan også bruges.

Start med at udpege de steder i plænen, hvor du mener, der skal laves ekstra dræning. Det er lettest at udpege områderne på dage, hvor det regner kraftigt, og du kan med fordel afmærke områderne ved at slå en pind i jorden.

Når du har styr på de enkelte arealer i plænen, er du klar til at lave drænhuller. Start med at skære et stykke græstørv op, som er et stykke større end diameteren på pæleboret. Græstørven skal lægges ned igen bagefter, så den skal helst være i ét stykke.

Nu skal du bore et hul, der er så dybt som muligt og fylde hullet op med perlegrus indtil ca. 20 cm fra jordoverfladen, så skal græstørven lægges ned igen.

Bor det antal huller, som du mener, der er brug for. Men sørg for, at der minimum er 50 cm imellem hvert hul.

Drænhullerne i græsplænen sørger nu for, at vandet lettere kan ledes væk, og resultatet er forhåbentlig en tør plæne.

Grubning af græsplænen

Hvis du har problemer med traktose, altså at jorden er for hård til, at vandet kan sive ned, er grubning af græsplænen den bedste løsning.

Grubning sker ved, at det øverste jordlag på ca. 20-30 cm løsnes. I svære tilfælde kan det være nødvendigt at gå helt ned i 70-80 cm dybde for at løsne jorden.

Når jorden bliver grubbet, sikres det, at jorden er løs nok til, at vandet kan sive ned, når det regner kraftigt. Grubning har ligeledes den fordel, at jorden iltes og skaber den bedste grobund for planter, græs, træer og anden bevoksning.

Selve grubningen foretages med en stor havefræser. I nogle tilfælde kan du selv foretage grubningen, men ofte skal du have fat i en gartner, der råder over større og kraftigere maskiner. En almindelig havefræser kan ikke altid fræse dybt nok til, at jorden løsnes ordentligt.

Det er naturligvis lettest at udføre grubningen, inden græsplænen bliver anlagt, men ofte kommer traktose først til udtryk efter nogle år, og så er der ikke andet at gøre end at anlægge græsplænen på ny. Det er heldigvis ikke svært at anlægge en ny græsplæne – læs hvordan du selv kan gøre det i vores indlæg om græssåning her.

Tilsæt sand

Ved at tilsætte et tyndt lag sand oven på plænen, kan du faktisk slå to fluer med ét smæk. Sand har en drænende effekt, som bevirker, at vand lettere kan trænge ned, og du slipper dermed for de små irriterende vandpytter på græsplænen.

Ved at tilsætte sand opnår du ikke kun, at plænen bliver mere tør, du får også en mere jævn græsplæne. Sandet udfylder nemlig alle de små huller og fordybninger og gør plænen helt plan.

Det er lettest at fordele sandet med bagsiden af en rive. På den måde sikrer du, at græsplænen bliver helt jævn, og at der ikke bliver lagt for tykt et lag.

Du skal maksimalt lægge et lag sand på en halv centimeter ud. Hvis du lægger for tykt et lag sand ud, risikerer du, at græsset går ud. I disse tilfælde er du nødt til at efterså på de skadede områder.

Du kan læse meget mere om hvordan man effektivt topdresser sin græsplæne i vores Guide om topdressing her.

Nedgravning af faskine i græsplæne

En faskine er en stor kasse, der er fyldt med sten eller andet materiale, der let kan opsamle det overskydende vand fra græsplænen. Når vandet løber ned i faskinen, vil det stille og roligt sive videre ned i jorden, og dermed kan faskinen optage vandet fra græsplænen.

Selvom en faskine er en forholdsvis simpel løsning, skal du have tilladelse af kommunen til at lade vandet sive ned i grundvandet. En af årsagerne til, at du skal indhente tilladelse til nedgravning af faskinen, er for at undgå, at der sker en forurening af grundvandet. Det kan f.eks. ske på grund af forurenet jord under faskinen. Du må dog gerne selv udføre arbejdet med at grave faskinen ned, blot tilladelsen er i orden.

Hvis faskinen skal tilsluttes kloaksystemet, skal du altid have fat i en fagmand, da tilslutningen kræver, at arbejdet udføres af en autoriseret kloakmester. En fagmand vil ligeledes kunne råde og vejlede dig, så du vælger den bedste placering for faskinen.

Lav en nedsivningssø (lavning)

Har du problemer med rigtig meget vand i haven, så kan du udnytte det som en del af havens udsmykning og lave en lille sø eller dam.

Hvis du har en lavning i haven, der alligevel altid står under vand, så kan du med fordel lede alt regnvand ned til den kunstige sø og lave et smukt vandmiljø i haven.

Når det regner kraftigt, vil vandet løbe ned i søen, hvor det vil samle sig til det igen bliver tørvejr. Fra søen vil vandet stille og roligt sive ned i jorden, og du kan nyde din lille sø, indtil alt vandet er forsvundet.

I særligt våde perioder vil vandet stå højt i søen, mens den kan være helt udtørret i de varmeste sommermåneder.

Nogle steder kræver det en særlig tilladelse fra kommunen at lave en nedsivningssø. Husk derfor altid at spørge kommunen til råds først.

Plant regnbede og ”tørstige træer”

En sidste mulighed er at plante træer og buske, som er særligt glade for vand, eller at etablerer et decideret regnbed.

Regnbedet kan sammenlignes med nedsivningssøen, vi har nævnt herover. I stedet for at etablere en sø, kan du anlægge et regnbed med planter, som kan optage det overskydende regnvand.

Det er vigtigt, at du vælger planter, der både kan tåle meget våde perioder, men som også kan overleve perioder uden vand. Her kan du med fordel se på forskellige stauder, buske og flere græsarter. Rundt om søen kan du plante træer, som f.eks. birk, der er kendt for at kunne optage store mængder vand.

I lighed med nedsivningssøen er der flere kommuner, der betragter regnbede som et nedsivningsanlæg, og som derfor kræver tilladelse. Så her skal du også altid huske at spørge de rette myndigheder til råds.