Hvis man er en planteelsker, som virkelig værdsætter at dyrke sine egne frugter og grøntsager i drivhuset, så findes der næsten ikke en større frygt en et angreb af spindemider. Selvom insekterne er ganske små, så kan de nemlig gøre stor skade på dine planter.
Vil du derfor gerne vide, hvordan bekæmpelse af spindemider foregår på bedste vis, så læs med her. Her får du nemlig en guide til hvordan du genkender og bekæmper spindemider.
Hvad er spindemider?
Spindemider er et skadedyr, som du oftest vil opleve inde i dit drivhus eller væksthus. Spindemiden lever nemlig af den saft, som befinder sig inde i planterne, hvormed de altid er at finde i nærheden af planter. Selvom spindemiderne er ganske små og fuldstændig uskadelige overfor os mennesker, så dræber de desværre planterne, da de suger saften ud af dem.
Dertil formerer spindemiden sig utroligt hurtigt, så når du først har fået besøg af et par stykker, så kan du snart risikere, at der starter en helt epidemi af døende planter i dit drivhus. Derfor er det naturligvis rigtig vigtigt, at du sørger for at komme spindemiderne til livs lige så snart, at du opdager dem.
Hvordan ser spindemider ud?
Spindemider er nogle meget små væsner, og derfor kan de godt være svære at få øje på. De bliver nemlig kun omkring en halv millimeter lange, og så har de fire ben. De har en bleg eller grøngullig farve med to sorter pletter på ryggen. Sidst på sæsonen kan overvintrene hunner dog skifte farve, så de får en fin rødlig kulør.
Da miderne er så små, så kan de være svære at spotte. Dog kan du også opdage tilstedeværelsen af spindemider, hvis der pludselig er en hel del spind mellem dine planter. Som navnet indikerer, så laver spindemider nemlig spind, som de bruger til at bevæge sig mellem planterne med.
Læs også: Bekæmpelse af sørgemyg (Guide)
Hvordan skader spindemider planterne?
Som nævnt ovenfor så lever spindemider af at suge saft ud af planternes bladceller. Det efterlader nogle små gule pletter på bladene. Selvom dette ikke ser så godt ud, så kan de fleste planter dog godt holde til et par spindemider.
Den rigtig store skade sker dog, når spindemiderne begynder at formere sig. Da de netop formerer sig rigtig hurtigt, så vil planternes blade blive angrebet af flere og flere spindemider. Hvis ét blad får for mange bid, så vil bladet til sidst blive gult og dø. Hvis dette sker for flere blade på den samme plante, så kan du risikere, at planten dør, da de netop nærer sig igennem deres blade.
Hvornår er det sæson for spindemider?
Når det gælder spindemider i drivhuse, så er det hovedsageligt sæson for dem fra midt april til midt i oktober. Desværre dør alle spindemiderne dog ikke, når vejret bliver koldt. I stedet overvintrer nogle af hunnerne på blade og planterester, og så snart vejret bliver lunere igen om foråret, så lægger de æg, hvormed en ny epidemi af spindemider vil starte.
Spindemider, som lever inden for i potteplanter, døjer derimod ikke med faldende temperaturer. Derfor kan de være aktive året rundt, hvilket naturligvis er endnu værre for dine planter.
Hvilke planter angribes oftest af spindemider?
Generelt elsker spindemiderne alle de planter, som man ofte har i drivhuset såsom agurker, tomater, peberfrugter, chili, bønner og meget mere. Det er dog forskelligt, hvor voldsomt et angreb af spindemider planterne kan tåle. For eksempel er det rigtig hårdt for tomatplanter at blive angrebet af miderne.
Kan man forebygge imod angreb af spindemider?
Nej, man kan desværre ikke forbygge imod angreb af spindemider. Det skyldes, at spindemiderne er så små, at de bliver transporteret rundt af vinden. Dermed kan du altså ikke rigtig gøre noget for at undgå, at nogle små spindemider ikke bliver blæst ind i dit drivhus eller hjem.
Dit eneste forsvar er dermed direkte bekæmpelse af spindemiderne.
Sådan bekæmper du spindemider
Når det kommer til bekæmpelse af spindemider, så er det lidt forskel på, hvad du skal gøre, afhængig af om det er dit drivhus eller udendørs potteplanter, som er ramt. Du kan læse om begge tilgange til bekæmpelse af spindemider her:
Spindemider i drivhuset
Første og fremmest elsker spindemider et varmt og tørt miljø. Derfor kan dine første skridt i bekæmpelse af spindemiderne være, at du prøver på at undgå at skabe dette miljø i drivhuset.
Det næste, som du kan gøre, er at sprøjte insektsæbe på de angrebne planter. Sørg især for at sprøjte sæben på undersiden af planterne, da det er her, spindemiderne især gemmer sig. Husk dog at vaske de grøntsager, som du kommer insektsæbe på, ekstra grundigt, inden du spiser dem.
Når du har sprøjtet med sæben, så er det næste skidt i bekæmpelse af spindemiderne at sætte spindrovmider ud. Det skal du gøre et par dage efter, at du har sprøjtet med sæben. Spindrovmiderne æder nemlig spindemider, og de er et rigtig effektivt middel i kampen mod miderne.
Det sidste skridt er så at vaske dit drivhus grundigt med en kraftig brun sæbe, når de sidste planter er smidt ud for vinteren. Det er med til at sørge for, at der ikke gemmer sig nogle overvintrene spindemider.
Spindemider udendørs
Er det derimod dine udendørs planter, som er ramt, så kan det blive en noget sværere bekæmpelse af spindemider, som du står overfor. Dette skyldes, at udendørs planter har en større risiko for, at vinden bærer spindemiderne med over på dem. Dog kan du gribe bekæmpelsen af spindemider an på nogenlunde samme måde som ovenstående; nemlig ved først at fjerne de syge blade, sprøjte med insektsæbe og så at sætte spindrovmider ud.
Forskellen er dog, at du formentlig er nødt til at gentage processen en del gange, da nye spindemider bliver blæst over på planten.
En sidste løsning på dit problem med udendørs planter, som er angrebet af spindemider, vil være at smide planterne ud og i stedet anskaffe dig nogle nye.
Læs også: Bekæmpelse af meldug (Guide)
Er det bedst at klippe de værst angrebene blade af inden jeg sætter rovmider?