Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
forårsløg dyrkning

Dyrkning af forårsløg

Forårsløg er lækre i salater og i wokretter og er nemme at dyrke selv. Du kan så dem som frø på friland eller gendyrke dem fra forårsløg, du har købt i supermarkedet.


Forårsløg er nogle af de første grøntsager, du får glæde af i foråret. Både fordi du kan så dem ud tidligt, og fordi de vokser hurtigt. Hvis du gerne vil have nogle hurtige resultater i foråret, bør du derfor bl.a. satse på dem.

Du kan bruge forårsløg både rå og stegte. De har en lidt mildere løgsmag end zittauerløg – som nok er det mest kendt løg i danske haver – og egner sig derfor godt i salater. Derudover er de også gode i f.eks. wokretter og asiatisk inspirerede retter. De friske, grønne toppe kan desuden bruges som drys.

Trin for trin-vejledning til dyrkning af forårsløg

Her får du en kort trin for trin-vejledning til, hvordan du dyrker forårsløg. Længere nede på siden kan du læse en uddybning af alle punkterne.

  1. Forspir løgfrøene i vindueskarmen eller drivhuset i februar
  2. Plant forårsløgene ud, når de har opnået en vis størrelse
  3. Sæt løgene med 3-4 cm mellem planterne og 20 cm i rækken
  4. Vand planterne efter behov, og lug ukrudt imellem dem
  5. Høst forårsløg fra juli til september, når de er 10-15 cm høje
  6. Gendyrk eventuelt dine forårsløg ved at så den hvide bund

Såning af forårsløg

Du kan købe løg til forårsløg og så dem direkte på friland.  Det bedste er dog, at du forspirer dem i vindueskarmen eller i drivhuset, da det kan være svært at se, hvad der er små løgspirer, og hvad der er ukrudt, når først løgene dukker op.

Du skal lægge frøene i en dybde af 2-3 cm. I rækken skal der være 3-4 cm mellem hver plante, og der skal være 20 cm mellem rækkerne.

LÆS OGSÅ: Vores top-10 over krydderurter til vindueskarmen

Hvornår er det bedst at plante forårsløg?

Du kan begynde at forspire forårsløg indenfor i slutningen af februar og så dem direkte på friland allerede i marts. Når løgene er spiret og er begyndt at etablere sig, kan du plante dem ud i haven.

Gendyrk forårsløg

De seneste år er det blevet mere og mere populært at gendyrke sine grøntsager. Det vil sige, at du køber grøntsager i supermarkedet og sætter dem, du ikke får brugt i madlavningen. Mange grøntsager kan nemlig sagtens spire igen.

Forårsløg er eminente til gendyrkning. I stedet for at bruge tid på at så dem selv, kan du derfor også købe et bundt i supermarkedet, skære den grønne del fra og bruge den i madlavningen og plante den lille hvide del. Du skal sætte den, så toppen af den stadig stikker op af jorden.

Sådan passer du forårsløg

Forårsløg kræver ikke særlig meget pasning. Du skal sørge for at holde jorden fugtig, og luge ukrudt med jævne mellemrum. Ellers har forårsløg faktisk ikke brug for nogen form for pasning.

forårsløg

Hvis du har sået direkte på friland og har sået flere frø på et sted, der alle er spiret, er det dog vigtigt, at du sørger for at tynde ud i rækkerne. Du skal imidlertid være varsom med det, da duften af løg tiltrækker løgfluen, der kan ødelægge dine forårsløg.

Hvornår kan jeg høste forårsløg?

Du kan løbende høste forårsløg fra juli til september. En tommelfingerregel siger, at forårsløgene skal være 10-15 cm høje, før du kan høste dem.

Almindelige sygdomme og skadedyr

Løgfluen er det mest almindelige skadedyr på forårsløg. Det er dens larver, der spiser af løget. Du kan se, at planten er angrebet ved, at dens blade begynder at blive gule, og til sidst dør planten helt. Hvis nogle af dine planter er blevet angrebet, bør du fjerne dem fra bedet og destruere dem.

Den nemmeste måde at sikre, at dine forårsløg ikke bliver angrebet er, at du sørger for ikke at tynde så meget ud i dine løg. Det er nemlig duften af løg, der tiltrækker løgfluen.

Ud over irriterende løgfluer har du typisk ikke nogen problemer med forårsløg. De kræver ikke meget pasning og er dermed meget nemme planter at have med at gøre. Hvis du som begynder ønsker en let afgrøde i din have, så er forårsløg altså oplagte.

FAQ

Hvordan kan man se om forårsløg er klar til høst?

Der er en tommelfingerregel, som siger at forårsløg skal være 10-15 cm. højt før det er klar til høst. Holder du dig til den regel, så risikere du ikke at høste dem for tidligt.

Skal man tynde ud i forårsløg?

Dyrker du forårsløg i friland og får du dem ikke brugt når de er klar til høst, så kan det godt være en god ide at tynde ud i forårsløgene. Du må dog ikke tynde for meget ud i dem, da du risikere at tiltrække løgflues hvis larver ødelægger forårsløg.

Kræver forårsløg gødning?

Det er ikke nødvendigt at gøde forårsløg, hvis mulden de er plantet i er i en fornuftig kvalitet. Vil du alligevel gerne forkæle dem med lidt gødning, så kan du med fordel give dem en lille smule organisk gødning.

Hvilke skadedyr rammer forårsløg?

Det eneste skadedyr som du skal være opmærksom på når du dyrker forårsløg, er løgfluen. Du kan se, at planten er angrebet ved, at dens blade begynder at blive gule, og til sidst dør planten helt. Hvis nogle af dine planter er blevet angrebet, bør du fjerne dem fra bedet og destruere dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove