-

Hjem / Køkkenhaven / Gode krydderurter til vindueskarmen

Gode krydderurter til vindueskarmen

Bedste krydderurter til vindueskarm

Vil du have en lille urtehave i vindueskarmen, som du kan få friske urter fra hele året, kan du både købe dem i supermarkedet og plante frø selv. Det kræver en ekstra indsats at holde liv i planterne fra supermarkedet, mens det er nemt for dig at så dine egne krydderurter.


Krydderurter er ofte prikken over i’et i forhold til din mad. En æggemad med rejer bliver bare lige lidt bedre, når der kommer purløg på, lige som gryderetten får det sidste ekstra svung, når den bliver kogt med laurbær.

I stedet for at du hele tiden skal købe friske krydderurter, er det smart for dig, at du i stedet har dem stående i vindueskarmen. På den måde kan du klippe noget af dem, når du har brug for dem. I dag kan du købe krydderurterne i supermarkedet, men det er også muligt for dig at plante dem selv.

Top 10 over gode krydderurter til vindueskarmen

De fleste færdige planter fra supermarkedet er ikke så robuste, fordi de har fået ekstremt gunstige forhold for at vokse hurtigere. Derfor kan de være svære at holde i live i vindueskarmen. Hvis du selv sår dem, bliver de mere robuste. De 10 bedste og nemmeste krydderurter til vindueskarmen er:

  • Laurbær
  • Purløg
  • Citronmelisse
  • Basilikum
  • Merian
  • Persille
  • Mynte
  • Timian
  • Salvie
  • Rosmarin

Derfor trives krydderurter så godt i vindueskarmen

Krydderurter har ikke brug for så meget plads. Det gør det nemt for dem at trives i vindueskarmen. Samtidig kan du nemt skabe de rette forhold for dem i forhold til, hvor meget vand de skal bruge, og hvor meget sollys de har brug for.

I vindueskarmen kan du nemt holde øje med planterne og sørge for at vande dem, når de trænger, lige som du kan vende dem med jævne mellemrum, så de får sollys på alle sider.

Sådan får du supermarkedets krydderurter til at overleve

Hvis du vil have succes med at få supermarkedets planter til at overleve, er det i de fleste tilfælde bedst, at du planter dem i en anden potte. De fleste supermarkedsplanter har ikke så meget plads til rødderne og mange af dem står så tæt, at de holder hinanden nede. Det gælder for eksempel for basilikum.

Det er vigtigt, at du ikke plukker for meget af planterne, hvis du gerne vil have dem til at trives. Pluk kun lidt, men sørg for at plukke jævnligt, så de hele tiden spirer lidt.

Krydderurterne har brug for meget lys, og det er derfor vigtigt, at du stiller dem i en vindueskarm, hvor de kan få det. Det bedste er en vestvendt vindueskarm. Om vinteren bør planterne stå i et koldt sted. Det gør, at de kommer i dvale, så de kan klare perioden uden så meget sollys. For at få ensartede planter bør du hele året jævnligt vende planterne, da de vender sig mod sollyset.

Sørg for at vande krydderurterne ofte

Krydderurterne har brug for meget vand, og det er derfor vigtigt, at du sørger for at vande dem ofte. På varme dage kan de have brug for vand flere gange om dagen. Det er vigtigt, at det overskydende vand kan løbe væk fra rødderne. Plant derfor krydderurterne i en potte med hul i bunden eller læg lecasten i bunden af en lukket potte.

Hvis du har krydderurterne stående i lerpotter, skal de have mere vand, da der fordamper mere vand fra en lerpotte end fra en plastikpotte. Du skal altid vande med lunkent vand, da det kolde vand kan give planterne et chok.

Om foråret er det vigtigt, at du giver planterne gødning, så de har de næringsstoffer, som de har brug for til at vokse.

Har du problemer med fluer i dine krydderurter i vindueskarmen, er det en god ide, at du planter et hvidløg ved siden af dem i potten. Hvidløgsduften gør fluerne forvirrede, så de ikke kan finde planterne. Med tiden vil hvidløget selv spire, og planten er et godt alternativ til purløg.

Overvej at plante krydderurterne ud i haven eller i en altankasse

Når det bliver forår, kan du plante dine krydderurter ud i haven eller en altankasse. Det giver dem mulighed for at bredde sig yderligere. Det er vigtigt, at der ikke længere er risiko for frostvejr, når du planter dem ud. Du kan sætte krydderurterne i krukker eller plante dem direkte i jorden.

Krydderurter til drivhuset

Det er et chok for planterne at komme fra den lune vindueskarm til verden udenfor. Derfor er det en god ide, at du hærder dem i en uge eller mere. Det kan du gøre ved at sætte dem udenfor i et par timer til at starte med og derefter gradvist øge antallet af timer, hvor de er ude.

Inden vinteren kommer, kan du tage nogle af krydderurterne fra haven ind i potter. Dermed har du friske krydderurter hele vinteren. Lige som det er svært for planterne at vænne sig til at være ude, skal de også vænne sig til at være inde. Selvom de trives udenfor, er det derfor ikke sikkert, at de vil gøre det indenfor.

Så dine egne krydderurter i vindueskarmen

Vil du plante dine egne krydderurter i vindueskarmen, kan du også sagtens gøre det. Der er typisk mere smag i de krydderurter du planter fra frø, frem for dem du køber i supermarkedet.

Det er bedst, at du sår frøene i foråret. Fyld en potte med jord, vand den og vent til vandet er sivet ned. Derefter kan du fordele frøene i potterne. Det er forskelligt, hvor mange frø der kan være i hver potte. Det kommer an på, hvilken plante der er tale om. Du kan altid se på frøpakken, hvor tæt frøene må ligge.

Når du har plantet frøene, dækker du dem med jord og giver dem lidt vand. Det er en god ide, at du markerer potten med et skilt, så du ved, hvilken plante der er i.

For at give planten mere varme kan du sætte en plastikpose over potten. Den fungerer som et minidrivhus og gør, at du ikke behøver at vande så meget i starten. Når planterne er spiret, kan du fjerne posen.

Karse er en af de nemmeste former for krydderurter at så i vindueskarmen. Den kan du plante på vat eller køkkenrulle. Når du sørger for at give den nok vand, vil frøene i løbet af kort tid blive til rigelige mængder af karse.

Er du på jagt efter krydderurtefrø, har vi i vores sortiment af plantefrø, et stort udvalg af både økologiske og ikke-økologiske krydderurtefrø her

De fem nemmeste krydderurter at så fra frø

Du kan så alle former for krydderurter i vindueskarmen. De nemmeste for dig at have med at gøre er dog:

  • Karse
  • Dild
  • Basilikum
  • Koriander
  • Purløg

Krydderurte vejledninger

Vi har i gennem tiden skrevet en håndfuld dyrkningsvejledninger til de forskellige krydderurter, som detaljeret beskriver hvordan man helt præcist dyrker de enkelte krydderurter.

Her kan du vores guides til krydderuterne:

Hvad er din yndlings krydderurt til vindueskarmen? Skriv det gerne som en kommentar herunder.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *