Dyrkning af græskar

Dyrkning af græskar kræver en del tålmodighed, da du skal så planterne allerede i april, men først i løbet af efteråret kan høste frugten af dine anstrengelser. Derudover skal du sørge for at vande og gøde rigeligt. Hvis du har mod på det, får du dog et stort udbytte af græskar, der kan holde sig hele vinteren.

Har du en høj grad af tålmodighed, og er du ikke bange for at skulle vande og gøde regelmæssigt, kan græskar være den rette afgrøde for dig. Det er nemlig ikke den nemmeste afgrøde i haven at have med at gøre. Du bliver dog belønnet for dit hårde arbejde med store, flotte græskar, som du enten kan bruge til at spise eller som dekoration – eller måske begge dele.

Græskar kommer oprindeligt fra Nordamerika, men trives godt i det danske klima. De seneste år er de blevet mere og mere almindelige i retter i de danske køkkener og foran hjemmene som dekoration til Halloween.

Hvilken sort af græskar skal jeg vælge?

Når du skal vælge, hvilken sort eller måske flere sorter af græskar du vil satse på, er det første, du skal overveje, hvad du vil bruge græskarrene til. Vil du spise dem, skal de være til pynt, eller går du 100 % efter at dyrke Danmarks største græskar? Er det sidste tilfældet, skal du gå med sorten Atlantic Giant. Verdensrekorden inden for det er på over et ton.

Vil du gerne spise dine græskar, kan du for eksempel gå efter sorterne Uchiki Kuri, Sugar Treat, Rouge vif d’Etampes og Cinderellas Carriage. Når du går efter spisegræskar, skal du også tænke over, hvilken størrelse af græskar du foretrækker. Rouge vif d’Etampes bliver for eksempel 8-15 kilo.

Vil du have græskar, som du kan skære til Halloween, kan du for eksempel vælge St. Martin, Big Max, Big Moon og Funny Face.

Sådan sår du græskar

Selvom græskar klarer sig fint på friland i Danmark, er vores sæson lidt for kort til dem. Græskar har brug for omkring 100 frostfri dage til at udvikle sig. For at sikre, at de kan få en så lang sæson som muligt, er det bedst, at du forkultiverer dem i midten af april, inden du planter dem ud.

Du skal bruge en potte på 8-12 cm i diameter. Du kommer jord i, så der er en eller to fingre op til kanten. Så løber vandet ikke over, når du vander dem. Kom to frø i hver potte. Frøene skal plantes i en dybde af 2 cm og stå med spidsen nedad. Du bør købe frøene og ikke bruge nogen fra et græskar, du har købt, da du ikke kan vide, om græskarret blev høstet, da det var helt modnet.

Hvis begge planterne i potten spirer, skal du fjerne den mindste af dem. Når der ikke længere er risiko for frost i midten af maj måned, kan du plante græskarrene ud på friland. Vær forsigtig, da de små planter er skrøbelige. Sørg for at sætte dem i fuld sol og gerne i læ, da de er følsomme over for vinden. Du kan eventuelt dække dem til med et minidrivhus. Du skal tage minidrivhuset af, inden blomsterne er helt færdigudviklede, så bierne kan komme til at bestøve planterne.

Placering af græskar

For at give græskarrene mere varme kan du også plante dem på en lille forhøjning eller i et højbed. Her bliver jorden hurtigere varm, hvilket græskarrene godt kan lide.

Når du placerer dine græskar, skal du være opmærksom på, at de får meget lange ranker. Rankerne kan nemt vokse ind i for eksempel hækken, op ad et espalier eller hen over en sti. Vil du ikke have græskarranker over alt, skal du altså være strategisk med, hvor du placerer dine græskar.

Pasning af græskar

Græskar har brug for 2-3 cm vand om ugen. Hvis det ikke har regnet, må du derfor ud at vande. Sørg for, at du ikke rammer frugterne eller deres blade. Hvis du gør det, kan det nemlig danne grobund for mug.

Som nævnt har græskar brug for rigtig meget gødning. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at tilføre gødning til jorden, før planterne danner ranker, og igen før de danner blomster. Fordi græskar har så meget brug for gødning, er der nogle, der vælger at plante deres græskar i kompostbunken. På den måde har de adgang til al den gødning, som de har brug for, og samtidig har de ikke konkurrence fra andre planter.

Hvis du er træt af at have græskarranker overalt, kan du binde dem op. Det kan for eksempel være i et espalier. Så undgår du også, at du kommer til at træde på dem, når du arbejder i haven.

Når græskarrene på planterne dukker op, skal du forsigtigt vende dem en gang imellem. Så får de den flotte runde form, som vi godt kan lide ved græskar. Du kan lægge halm eller pap under græskarrene, så de ikke ligger direkte på jorden. På den måde kan du dæmme op for råd og for, at der er dyr i jorden, der begynder at spise af dine græskar.

Hvornår er græskarrene klar til høst?

Græskarrene er klar til høst i løbet af sensommeren og efteråret. Det kommer an på, hvilken sort af græskar du har valgt. Du skal selvfølgelig være opmærksom på, hvilken farve græskarsorten har, når den er fuldmoden. Det giver dig en ide om, hvornår græskarret er modent.

Hvis du tror, at der er et græskar, der er modent, kan du banke på det. Hvis det lyder hult, er det tegn på, at det er modent. Det samme er tilfældet, hvis du sætter en negl i skallen, og den er for hård til, at du kan få den i.

Som udgangspunkt bør du ikke høste græskar, før de er helt modne. Hvis der er udsigt til, at det bliver frostvejr, skal du dog høste alle dine græskar, da de ikke kan tåle frosten.

Når du høster græskarrene, skal du klippe et stykke af stænglen af sammen med græskarret. Det hjælper græskarret til at holde længere. Når græskarret er blevet plukket, bør du lægge det til tørre et varmt og solrigt sted i 14 dage.

Opbevaring og brug af græskarrene

Græskarrene kan holde sig i op til seks måneder, hvis de bliver opbevaret korrekt. Når de er blevet tørret, skal du lægge dem på et tørt og køligt sted, for eksempel i en kælder eller i et soveværelse. Her skal du lægge dem på halm eller pap, så de ikke ligger direkte på jorden. Sørg for at tjekke græskarrene jævnligt, så du kan få dem ud, hvis der er nogle, der bliver rådne.

Du kan bruge græskar til både det salte og det søde køkken. I det salte køkken kan du for eksempel bruge dem til suppe, quiche, i hummus eller skåret i skiver og bagt i ovnen. I det søde køkken kan du for eksempel bruge græskar til tærter, cheesecake, brød, muffins, pandekager og vafler.

Sygdomme og skadedyr du skal være opmærksom på

Du kommer heldigvis ikke til at have så mange problemer med skadedyr, når du dyrker græskar. Da det ikke er en plante, der er naturligt hjemmehørende i Danmark, er der ikke nogen skadedyr, der er målrettet mod planten.

Du kan ofte opleve, at græskarrets blade bliver angrebet af agurkepest. Det er ikke farligt for planten, og den kan sagtens producere græskar alligevel. Fjern de angrebne blade, og hold ellers øje med, om der dukker nye op.

I nogle tilfælde kan du godt synes, at din plante er lidt lang tid om at danne græskar af sine blomster. Men her handler det altså bare om, at du må væbne dig med tålmodighed. Det kan skyldes, at han- og hunblomsterne ikke er blevet modnet i samme tempo, og at insekterne derfor ikke har kunnet bestøve blomsterne endnu.

Har du mod på at forkultivere dine græskarplanter og løbende holde øje med, at de ikke mangler gødning og vand, vil du blive belønnet med mange græskar, som du kan bruge gennem hele vinteren, hvis du opbevarer dem ordentligt.