Dyrkning af hestebønner

Hestebønne. Det lyder måske ikke fristende, men bag navnet gemmer sig en ret lækker og nem afgrøde, som ovenikøbet er rasende sund og tanker din køkkenhave op med kvælstof. Som om det ikke var nok, er planterne ganske kønne, når de blomstrer i hvidt, sort eller røde nuancer.

Blomsterne ligner ærteblomster, og det giver god mening, for planterne er slet ikke bønner, men derimod i ærteblomstfamilien. Bønnefrøene smager også mere af ærter end af bønner, men man skal dog stadig koge eller udbløde dem.

---

Hvilke hestebønne-sorter findes der?

Der findes mange forskellige sorter af hestebønne, eller valsk bønne, som den også kaldes. Den har sågar et tredje navn, der bruges meget i udlandet, nemlig favabønne. Plantens botaniske navn er vicia faba, og som nævnt er det ikke en bønne, men en vikke og dermed en del af ærteblomstfamilien. Hvis du hellere vil prøve kræfter med de egentlige bønner, kan du læse vores guide til dyrkning af bønner.

Hestebønner har været dyrket og spist af mennesker i 8000 år. De tidligste fund er fra det, der i dag hedder Israel, og hestebønnen kom da også her til landet fra Mellemøsten. Den kom sammen med ærter, kikærter og linser og i øvrigt længe før, Columbus udbredte de egentlige bønner.

Det er en god ide at sætte flere forskellige sorter af valske bønne, fordi du dermed kan sørge for at have friske bønner i en længere periode. Og der er stor forskel på sorterne, så det er en god ide at vælge efter, hvor bønnen skal gro. Herunder får du en introduktion til en håndfuld forskelligartede bønnearter.

A Grano Violetto

Denne plante er tidlig og en af de første, du kan høste. Den sætter middelstore rødlige bønner og bliver mellemhøj

Aguadulce

Denne sort er en af de gamle sorter. Den bliver halvhøj og får meget store bælge med 6–7 frø pr. bælg. Den er meget kuldetolerant og du kan eksperimentere med at så den i oktober-november eller det tidlige forår. Hvis du vil være sikker, skal den sås på friland i maj-juni. Bønnen kan spises rå.

Bobs Fava

Denne sort bliver 120 cm høj og sætter nye bønner efter 1. høst. Den giver et godt udbytte af flade grønne bønnefrø. Sorten er usædvanligt resistent overfor bladlus.

Crimson Flowered

Crimson bliver 90 cm. høj. Det er en gammel sort med smukke mørkerøde blomster, men den giver til gengæld kun et lille udbytte af små frø.

Estisk Fava

Denne sort stammer, som navnet afslører, fra Estland. Planterne bliver ret høje og frøene er store og forskellige. Fra denne sort kan du høste både brune, røde, grønne og næsten hvide frø.

Express

Denne sort er en af de tidligste. Den bliver 50-90 cm. høj og sætter mange bælge med lysegrønne frø. Planten sætter hvide og sorte blomster.

Frühe Weisskeimige

Det ligger i navnet, og denne sort er da også tidlig. Den bliver ca. 70 cm. høj og giver store hvide bønnefrø, der bliver brune, når de bliver tørret.

Hangdown

Sorten er middelsen og en meget robust sort. Den sætter 4–5 grønne kerner i lange nedhængende bælge.

Imperial Green Longpod

Longpod er middeltidlig, hvilket betyder, at de er god at plante i kombination med tidlige sorter, så man kan forlænge bønnesæsonen. Den bliver 120 cm. høj og sætter op til 30 cm lange bælge med ikke så store frø. Planten blomstrer hvidt.

Karmazyn

Denne plante bliver omkring 60 cm. høj og sætter store bønnefrø, der som modne er mat lyserøde og hjerteformede. Bønnerne skulle smage sødt og lidt nøddeagtigt.

Red Epicure

Sorten bliver 60-90 cm. og danner smukt røde bønnefrø. Bønnerne kan spises så snart, de er udviklet eller de kan modne og tørre på planten, så de kan gemmes henover vinteren.

Sutton Dwarf

Der er en grund til, at sorten har fået sit navn, for den bliver kun 30-40 cm. høj. Sorten er engelsk og sætter godt fyldte bælge med hvidgrønne bønnefrø. Den blomstrer hvidt og er desværre ret modtagelig for rust.

Witkiem

Sorten tidlig og meget hurtigtvoksende. Planten bliver omkring 1 meter høj og sætter store, hvide bønnefrø. Blomsterne er hvide.

Dykning af hestebønne – sådan sår du din

Hestebønner er noget af det nemmeste at så. Selv hvis du har en tung og træls lerjord, behøver du ikke grave bedet igennem først. Du stikker bare din greb omkring 8 cm. i jorden og vrikker lidt og så putter du en bønne i hvert andet hul fra grebens tænder. Det passer med den anbefalede afstand for de fleste sorter, men tjek for en sikkerheds skyld frøposen. Der skal ca. være 10-15 cm. mellem planterne og 25-30 cm. mellem rækkerne.

Har du ikke en greb, kan du grave huller, der er ca. 5-6 cm. dybe og putte frøene deri. Hvis jorden er tør, skal der vandes. Hvis du i øvrigt vil give dine bønner et forspring kan du lægge dem i blød i vand i 12 timer før du sår dem. Så er de godt på vej.

Alt efter sorten kan du så lige fra det tidlige forår til Sankt Hans.

Så forskellige sorter løbende

Hvor høje ærtesorter og de fleste ægte bønner skal bindes op, er det ikke nødvendigt for de valske bønneplanter. Deres stilk er så stiv, at den selv kan holde sig oprejst.

Hvis du gerne vil have bønner så længe som muligt, kan du dels vælge sorter, der modnes på forskellige tidspunktet, og dels kan du så dine rækker lidt ad gangen. For eksempel kan du så den samme sort af tre omgange med to ugers mellemrum. De sidste kan sås i oktober og så kan du være heldig at have bønner allerede i foråret.

Gødning er ikke nødvendig

Efter et par uger pibler spirerne op, og de får hurtigt højde på. Bønnerne sørger selv for at danne kvælstof i jorden, så det er ikke engang nødvendigt at gøde dem. Og pludselig har du haven fuld af bønner. Meget nemmere bliver det vist ikke.

Når bønnerne er spist, kan du klippe planten ned til lige over det nederste bladpar. Så skyder planten igen. Bønnerne når ikke at modnes, men hvis du er en af dem, der tør spise dem rå og spæde, kan du nå at få glæde af din plante en gang til.

Saml dine egne frø

Det kan være lidt af en udgift at købe frø til køkkenhaven, og bønnefrø er heldigvis utroligt nemme at lave selv. Lad en eller to af dine planter beholde bælgene på, til de er tørret helt ind. Så kan du tage frøene ud og lade dem tørre et lunt og luftigt sted. Det tager omkring en uge på køkkenbordet. Put så frøene i en tæt beholder og så dem, når det passer med sorten. Det er der nemlig stor forskel på.

Problemer med hestebønner

Bladlus er glade for bønneplanterne og de kan være svære at undgå. Du kan behandle lusene med insektsæbe, som du så skal spraye på bønnerne hver tredje dag til lusene er væk. Men du kan også vælge at lade lus være lus – hestebønner i køkkenhaver lader ikke til at tage sig så meget af dem.

De valske bønneplanter er modtagelige for rust eller chokoladeplet i varierende grad. Nogle sorter er meget modtagelige, men sygdommen rammer ofte sent på sæsonen og går ikke nævneværdigt ud over udbyttet. Der findes kemiske midler på markedet, der kan behandle begge dele.