græsarter og græssorter plæne

Græsarter og græssorter til græsplænen Skriv en kommentar

I dette indlæg skal vi se nærmere på fordelene og ulemperne ved primært de forskellige græsarter, som findes i græsblandinger der bruges til at anlægge og efterså græsplæner med.

Læs med og bliv klædt ordentlig på til når du skal ud og købe græsfrø, så du får puttet de rigtig græsfrø i indkøbskurven og ikke ender med at købe katten i sækken.

Inden vi gennemgår hver enkelt græsart, vil jeg lige knytte en kommentar til forskellen på græsarter og græssorter, samt forskellen på græsblandinger til hhv. nysåning og eftersåning.

Græsarter og græssorter

For at undgå at vi snakker forbi hinanden, så er det vigtig at vide forskellen på en græsart og en græssort.

Det er ret simpelt – Rødsvingel er en græsart, som kan inddeles i 3 grupper (underarter) og i hver af disse underarter findes der mange forskellige sorter.

Eksempler på rødsvingel sorter:

  • Greensleeves S
  • Valetta S
  • Smirna S
  • Thropy
  • Wilma
  • Samanta
  • Adio

Som plæneejer er der ingen grund til at ”nørde” alt for meget i de forskellige sorter, da der hele tiden bliver udviklet nye og det har ikke en stor betydning for dig og din græsplæne. Det er kun landmænd og greenkeepere, som arbejder så specifikt.

Vi kan nøjes med at gøre os kloge på de forskellige græsarter og sammensætningen af disse.

Græsfrø til nysåning:

Ved nysåning er det vigtigt at gå med en alsidig græsblanding da det giver de bedste resultater og størst succesrate. En tommelfingerregel er at gå efter en blanding med minimum 3 græsarter og 4 forskellige sorter af græs.

Herunder kan du se lidt forskellige græsblandinger, som er meget ideelle til nysåning og som jeg kan anbefale.

Hvorfor skal græsblandingen indeholde mange græssorter?

Det skal den fordi det gør din græsplæne mere resistent mod:

  • Sygdom
  • Slid
  • Tørke
  • Ekstreme mængder nedbør

​Hver græssort har sine fordele og ulemper. F.eks. bruger man krybende græssorter på golfbaner, fordi de kan tåle at blive klippet utrolig kort.

Der findes ikke en enkelt græsart, som er perfekt, derfor blander man dem. Især i almindelige prydplæner er det vigtigt.

Hvis du gerne opnå nogle helt bestemte resultater, så kan du gå mere specifikt til værks, men det kræver meget mere vedligehold og know-how.

Græsfrø til eftersåning:

Det er lidt en anden snak, når der er tale om græsfrø til eftersåning, som typisk bruges i forbindelse med vertikalskæring og topdressing.

Her er vi oftest interesseret i en græsblanding, som hurtigt spirer/etablere sig, vokser tæt, giver plænen en kraftig grøn farve og som arbejder godt sammen med andre græsarter.

Det er nogle egenskaber som man især finder i flerårigt rajgræs, hvilket er grunden til at eftersåningsblandinger ofte består af store dele flerårigt rajgræs.

En typisk ulempe ved rajgræssen er dens manglende udløbere, hvilket man typisk kompensere ved at tilføje engrapgræs eller rødsvingel, så man også får den selvreparerende virkning i sin plæne.

Herunder har jeg igen fundet nogle blandinger som jeg kan stå inde for.

Vil du se hele udvalget så kan du se alle vores græsfrø her »

Rødsvingel (Festuca rubra)

Rødsvingel indgår i stort set alle græsblandinger til nysåning og med god grund, da den bidrager med rigtig mange gode egenskaber og er utrolig flot i udseendet.

Rødsvingel består af 3 underarter med hhv. korte udløbere, lange udløbere og uden udløbere.

Overordnet set så er rødsvingel en sund græsart, der stiller meget få krav til omgivelserne hvori den dyrkes, hvilket betyder at den ikke er særligt krævende i forhold til gødning og vanding.

Rødsvingel er også modstandsdygtig overfor de fleste plænesygedomme med undtagelse af rød tråd, som fremtræder mere markant i rødsvingel. Det kan dog afhjælpes med regelmæssig gødskning.

Problemet med rødsvingel er at den er meget følsom over for slid og er meget langsom til at etablere sig, hvilket man er nødt til at kompensere for med rajgræs.

Fordele:

  • Tåler lav klipning
  • Vokser langsomt
  • Høj sygdomsresistens
  • Giver en tæt og finbladet plæne
  • Tåler tørke, skyggefulde og næringsfattige omgivelser

Ulempe:

  • Spirer og etableres langsomt
  • Lav slidstyrke

Rajgræs (Lolium perenne)

Rajgræs er mest kendt for at være en utrolig slidstærk græsart, som spirer og etablere sig enormt hurtigt. Derudover så vokser den også meget tæt og har en flot grøn farve, der giver det flotte græstæppe som mange drømmer om.

Det er den hurtige fremspiring, der gør den yderst effektiv til eftersåning, da det betyder at græsplanterne når at etablere sig inden ukrudt og mos gør.

Udfordringen med rajgræs er dens manglende evner til at vokse sidelæns, hvilket betyder at skader i græsplæner med 100% rajgræs kun kan udbedres vha. eftersåning. Der markedsføres dog nu sorter ved navn RPR (Regenerating Perennial Ryegrass), som efter sigende nu har disse evner. Normalt kompenserer man for dette ved at tilføje 15-30% rødsvingel eller engrapgræs til eftersåningsblandinger.

Derudover så anses rajgræs ikke for at være en flot græsplante, når den bliver for høj. Derfor skal du også tænke over hvor ofte du klipper din plæne, når du vælger din eftersåningsblanding. Det er en rigtig god græsart til plænenørden, der ynder at klippe og vedligeholde sin plæne lidt oftere end normalt.

Fordele:

  • Spirer og etableres sig meget hurtigt
  • Meget slidstærk
  • Vokser tæt
  • Meget grøn i farven
  • Ideel til plæneentusiasten

Ulemper:

  • Vokser meget og skal klippes oftere
  • Mangler selvreparerende evner
  • Ikke særlig vinterhårdfør

Engrapgræs (Poa pratensis)

Engrapgræs er mest kendt for sine stærke underjordiske udløbere, som gør en græsplæne meget reparationsdygtig, slidstærk og minimere behovet for eftersåning ved skader/huller. De lange udløbere gør den også meget vinterhårdfør.

Bagsiden af medaljen er den lange spiringstid og overfølsomhed over for lav klipning. Den lange spiringstid øger chancen for bredbladet ukrudtsarter under etableringen af græsplænen. Derfor er engrapgræs helt fantastisk i kombination med rajgræs.

Fordele:

  • Har selvreparerende evner
  • Vinterhårdfør
  • Slidstærk

Ulemper:

  • Langsom etablering
  • Tåler ikke lav klipning

Almindeligt rapgræs (Poa trivialis)

Der findes 3 typer rapgræs:

  • Enårig rapgræs (Poa Annua L.)
  • Rapgræs (Poa Trivialis L.)
  • Lav rapgræs (Poa Supina Schrad)

Det er dog kun en af disse typer, som vi kan være interesseret i at have i vores græsplæne og det er alm. rapgræs.

Alm. rapgræs har en enkelt fordel over alle andre græsarter og det er dens overlegne evne til at trives under skyggefulde forhold. Derfor er det udelukkende i skyggegræsblandinger, hvor vi finder rapgræsset.

Alm. rapgræs har svært ved at konkurrere med andre græsarter, hvilket er grunden til at den typisk kombineres med rødsvingel uden udløbere eller korte udløbere.

Fordele:

  • Tåler skyggefulde forhold
  • Trives i fugtig jord
  • Hurtig etablering

Ulemper:

  • Udkonkurreres nemt af andre græsarter
  • Lav slidstyrke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *