Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
Jord til græsplæne

Jord til græsplæne

Der findes mange forskellige blandinger af jord, men hvilke er gode at bruge til græsplænen? Det vil vi tage et hurtigt kig på her.

Det er faktisk slet ikke så uoverskueligt, da der kun er 2 typer af jord som normalt bruges til græsplænen. Når du er på jagt efter jord til græsplænen, så skal du bruge enten harpet muld eller topdressing.

Læs med og lær alt der er værd at vide om jord til græsplænen. I bunden af indlægget, kan du stille os spørgsmål.

Produkter omtalt i dette indlæg

Harpet muld

Harpet muld er som navnet angiver, almindeligt muld som er blevet harpet fri for sten, grene og andre elementer som er større end et givent mål.

Man bruger typisk muld til udjævning eller reparation af større græsplæner, hvor det ikke er nødvendigt at gøde. Hvis man tilfører gødning i samme omgang med at man reparerer, så bør man bruge topdressing.

Her kan du læse hvordan man reparerer en ujævn græsplæne.

Her får du lige 2 gode råd med på vejen, når du skal købe harpet muld.

  1. spørg ind til hvor fint mulden er harpet

Det er slet ikke lige meget om mulden er blevet harpet på f.eks. en 15 mm. sold eller en 30 mm. sold. Jo finere jo bedre, fordi man er jo ikke interesseret i at få store sten og grene lagt ud på sin græsplæne. Det kan i værste fald koste en klinge på ens plæneklipper.

Står du i en forretning og køber harpet muld, så kan du naturligvis selv vurdere hvor fin den er. Sidder du derimod derhjemme og bestiller online, er du nødt til at læse eller spørge dig frem til hvilken sold mulden er harpet på.

Her på Havehandel.dk harper vi selv den muld, som vi sender ud i bigbags. Vi harper på en 10 mm. sold og jeg kan fortælle dig, at vi endnu ikke har fundet andre, som harper finere. Grunden til man normalt ikke harper på en 10 mm. sold, er fordi det tager længere tid af få jorden igennem systemet.

  1. Undgå råjord

Når man køber harpet muldjord til græsplænen, så er man interesseret i at få det der kaldes overjord. Forskellen på råjord og overjord er meget simpel. Overjord indeholder organisk stof, og råjord gør ikke. Det betyder at der er en bedre gødningskraft i overjorden, selvom kvaliteten af overjord også kan variere.

Køber man sin harpede muld over nettet eller i et byggecenter, bør man være forholdsvis sikker på at man ikke modtager råjord. Får man derimod en omgang jord fra naboen, som lige har bygget nyt og har kørt et sted mellem 20 og 500 kubikmeter jord væk, kan man være ret sikker på at der er tale om råjord.

Ved nybyg eller lignende er det helt almindelig at man graver så dybt, at man støder på råjorden.

harpet muldjord bunke

Topdressing

Topdressingen, eller plænedressing som det også kaldes, er typisk en blanding af enten sand og fin kompost, eller sand, fin kompost og en smule harpet jord.

Topdressing er lidt dyrere, end rent harpet jord, men den kan til gengæld udrette mirakler for en kedelig, gul og mosfyldt græsplæne. Topdressing kan ligesom den harpede muld bruges til at udjævne og reparerer græsplænen, men giver på samme tid meget bedre vækstbetingelser for græsplanterne.

Vi har skrevet en guide om topdressing, som fortæller alt der er værd at vide om topdressing. Læs den her.

Har du spørgsmål omkring jord eller andre produkter til græsplænen, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder, sende os en mail eller give os et kald.

FAQ

Hvilken jord er bedst til græsplænen?

Til anlægning af en ny græsplæne anbefaler vi altid en humusrig harpet muldjord, som ikke er for klæg. Til dette kan vi anbefale vores fint harpede muld, som er blandet op med en smule sand, hvilket gør den mere ideel til en græsplæne. Til gamle græsplæner, der skal udjævnes og friskes op, anbefaler vi altid en næringsrig topdressing, med minimum 50% skarpt sand. Dette får du i vores topdressing, som er blandet op med muld og organisk næring.

Er sand godt for græsplænen?

Har man en meget leret græsplæne, så kan man med fordel tilføre et lille lag sand på maksimum 0,5 cm. Man skal dog være opmærksom på at jo mere sandet en græsplæne bliver, jo mere pleje kræver den for at græsplanterne trives. Derfor skal man ikke overgøre det med tilføjelsen af sand, medmindre man er en rigtig græsnørd.

Kan man bruge råjord på græsplænen?

Mange nybyggere er fristet til at bruge råjord til at etablere en græsplæne med, det vil vi dog aldrig anbefale at man bruger – Især ikke i det øverste lag på 15 cm. Græs trives ikke i råjord, da det er helt uden humus, næring og mikroorganismer, som er vitalt for græsplanter. Derfor bruger vi kun overjord i vores muldblandinger.

9 Kommentarer

  1. Har et areal på 50 kvm som er belagt med sten 4-8 mm. Forsøger at rydde en del af det, men et større projekt med i hvertfald 5-8 kubikmeter. Under er der sandsynligvis sandet lerjord.

    Ønsker at anlægge græs. Det er en forhave som reelt ikke benyttes. Overvejer om jeg kan nøjes med at fjerne 2/3 af stenene og lægge bare 3-5 cm topdressing, med det formål at få en meget fast plæne, som evt. I ny og næ kan holde en bil og trailer mv

    Men hvad tænker I?

    Bo Kotian Lund
    1. Hej Bo,

      Det lyder umiddelbart ikke som noget du vil få succes med.

      Ved anlæg af en ny græsplæne, så skal der gerne som minimum 8-10 cm. muldjord for at græssets rødder kan trives både med det samme og på sigt.

      Jeg ville fjerne alle stenene og herefter ville jeg fylde op med harpet muld indtil du når det ønskede højde niveau.

      Mvh Martin

      Martin Nissen
  2. Jeg har fjernet 30 kvm fliser fra en terrasse hvorunder der ligger stabilgrus. Jeg vil gerne anlægge en græsplæne men er i tvivl om hvilken type jord og hvor meget jeg skal lægge. Hvad vil du foreslå som det optimale?
    Venlig hilsen
    Jacob

    Jacob Dahl Horst
    1. Hej Jacob.

      I forhold til mængden af jord, så kommer det selvfølgelig an på hvor tykt at lag jord du vil ligge.
      Den gode jord at bruge, når du skal nyanlægge en plæne er Fint harpet muld.

      Antager vi at du skal bruge 10cm jord, så skal du bruge 3m3 / 3000 Liter til 30m2.

      Med venlig hilsen
      Marc

  3. Vi har fræsset ca 70 kvm have, så al græs og rester fra den gamle, slidte have nu er væk. Vi vil gerne have lagt rullegræs, men vi er i tvivl om, hvilken jord som kan forbedre jorden. Den er umiddelbart noget leret og hård i det. Fræsningen har dog hjulpet. Men vi kan læse os til, at man skal lægge jord på og tromle det fladt. Skal det være plænedressing eller vækstmuld? Vi er både blevet vejledt til at bruge plæne/topdressing i 10 cm højde og vækstmuld ca. to big bags af 1000 liter. Umiddelbart er sidste bud mest os, idet 10 plænedressing kræver a 8-9 ton, som er noget uoverskueligt at få leveret til et lille rækkehus.

    Hvad kan I anbefale? Venlig hilsen Maja

    1. Hej Maja.

      Det man skal huske på i forhold til plænedressing, er at der ikke er en specifik opskrift på dette.
      Nogle kalder én ting plænedressing, andre kalder en anden ting plænedressing.
      Vores plænedressing er en blanding af jordforbedring som er næringsgiver, samt noget sand. Det skal du ikke ligge i 10cm, da det bliver alt for kraftigt og vil falde lidt sammen igen i så tykt et lag.

      Jeg vil sige at i kan bruge noget Fint harpet muld som det øverste lag, og så tilføje enten et lag plænedressing inden i lægger rullegræsset, eller bruge NPK gødning. Det skal være 14-3-15 gødning i skal bruge, såfremt i bruger NPK gødning.

      Med venlig hilsen
      Marc

  4. Vi har et nyt udstykket grund hvor vi gerne vil ligge rullegræs på ca. 350 kvm.
    Vi er igang med at fræse haven og der er rigtig mange små og store sten. Derudover har vi en del muld fra gravemanden som vi kan bruge til at nivellerer haven med.
    Jeg vil høre om ALLE sten skal fjernes og derefter ligge muld på fra gravemanden (som også har en del sten i) eller købe en anden form for muld uden sten at med.

  5. Hej,

    Jeg har et sunket område ved nogen gynger, hvor jorden og græsset er sunket min 5cm-8cm.

    Skal der muld jord på her, også top dressing, eller kun top dressing ??

    1. Hej Patrik,

      Jeg ville starte med at udjævne de dybe huller med fint harpet muld og så nye græsfrø. Så kan du evt. se tiden an og se om det kræver en omgang topdressing til foråret/efteråret. 🙂

      Med venlig hilsen
      Mark Nissen
      Havehandel.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove