Fragt fra 49,- Fri fragt over 899,-
Lecakugler

Lecakugler – Guide

Lecakugler, lecanødder, lecaærter, letklinker – kært barn har mange navne, men de forskellige betegnelser dækker alle over det samme produkt. Lecakugler er små, lette kugler af brændt ler, som du sikkert kender fra haveudsmykning eller fra byggeprojekter.

Lecakugler er et forholdsvist billigt materiale med mange gode egenskaber, som du kan få stor glæde af i haven.


Lecakugler er et produkt med mange fordele, som kan bruges i en lang række haveprojekter – både som flot udsmykning, men også til mere praktiske formål, som jordforbedring og drænende lag i haven og i krukker og potter både inde og ude.

Hvis du også gerne vil have fordelene af en lettere og mere luftig jord til dine planter eller en flot bund i krukker og potter – så læs med herunder, hvor vi giver dig nogle gode tips til at bruge lecakugler til både jordforbedring og dekoration.

Hvad er lecakugler

Lecakugler er fremstillet af ler, der er gravet op af undergrunden, og leca er derfor et helt naturligt produkt. Leca er et forholdsvis simpelt produkt at fremstille, men fremstillingen kræver store anlæg til forbrænding.

Når leret er udvundet, bliver der tilsat genbrugsmaterialer og spildprodukter fra andre produktioner, som er med til at gøre lecaen mere holdbar og bestandig.

For at fremstille kuglerne brændes leret i 2 tempi. Først brændes det ved mindre varmegrader, hvor kuglerne formes, og derefter ved en højere temperatur, der giver kuglerne deres luftige sammensætning.

Lecakugler til haven

Lecakugler findes i flere størrelser fra ca. 4 mm til 20 mm i diameter. Efter brændingen bliver kuglerne sorteret og pakket, så de er klar til at blive leveret i præcis den størrelse, du har brug for.

Fordele og ulemper ved lecakugler

Som med alle produkter har lecakugler både sine fordele og ulemper. Lecakugler kan bruges i mange sammenhænge, men her har vi valgt at fokusere på egenskaberne ved brug af lecakugler i forbindelse med jordforbedring og udsmykning i krukker og potter.

Fordele ved lecakugler

  • Meget holdbart materiale, der kan genbruges igen og igen
  • Hjælper med at gøre jorden luftig om planternes rødder
  • Sikrer, at jorden drænes, så der ikke står vand om rødderne
  • Sælges i flere mængder fra 10 kilos poser til store bigbags
  • Lecakugler er et prisbilligt materiale specielt i store mængder

En af de helt store fordele ved lecakugler er materialets uforgængelighed. Lecakugler tager ikke skade af fugt, og når du potter om, kan du passende genbruge de lecakugler, der allerede ligger i bunden af dine krukker.

Hvis du gerne vil give dine planter de bedste vækstbetingelser, er lecakuglerne geniale til at skabe luft om dine planter og samtidig sørge for, at overskydende vand effektiv kan ledes væk fra stængler og rødder.

Lecakugler kan købes i alt fra små poser til kæmpestore bigbags. Det gør det let at købe præcis den mængde, du behøver, og alle kan være med, uanset om du skal bruge pynt til nogle få krukker, eller du har et stort bed, der skal jordforbedres.

Sidst, men ikke mindst, er leca et forholdsvist prisbilligt materiale, og jo større mængder du køber, desto billigere bliver liter-/kiloprisen. Hvis du skal jordforbedre et større areal, kan indkøbet af lecakugler dog bliver kostbart, så det anbefales, at du holder dig til et mindre, afgrænset område.

Se evt. vores udvalg af lecakugler her:

Men er der så slet ingen ulemper ved lecakugler? Når du taler om lecakugler, kan det faktisk være svært at finde nogle deciderede ulemper, men vi har anstrengt os og fundet et par stykker.

Ulemper

  • Det løse materiale kan være svært at styre
  • Ligger i jorden nærmest til ” tid og evighed”

De små lecakugler kan være svære at styre, da de lette kugler hurtigt blæser væk eller triller ud af potter og krukker. Hvis der er meget store drænhuller i bunden af dine kukker, kan du med fordel lægge et stykke stof eller andet materiale i bunden, så kuglerne ikke forsvinder, hver gang du løfter krukken. Det er dog vigtigt, at vand stadig kan trænge ud af krukken, så hullet må ikke lukkes helt tæt.

Hvis du vælger at bruge lecakuglerne til at gøre jorden i haven mere luftig, skal du være opmærksom på kuglernes holdbarhed. Normalt er lang holdbarhed en fordel, og det kan det også sagtens være her. Du skal blot huske at tænke lidt frem i tiden, da du har glæde at de nedgravede lecakugler i de næste mange år.

Hvordan kan du bruge lecakugler?

Lecakugler har mange anvendelsesmuligheder i haven, både til praktiske formål, men også til mere dekorativ anvendelse. Lecakugler har den fordel, at de er meget svært nedbrydelige. Det betyder, at de ikke tager skade af at ligge i jorden, og at du derfor kan nyde godt at kuglernes egenskaber mange år frem.

Hvis du også gerne vil i gang med at bruge leca i haven, så får du her nogle idéer til nogle af de anvendelsesmuligheder, du har med lecakuglerne.

Lecakugler som dræn

Lecakuglerne bruges som dræn i bunden af potter, krukker og altankasser, men kan også bruge i mindre højbede og lignende i haven.

Den nederste tredjedel eller fjerdedel af krukken fyldes med lecakugler. Oven på kuglerne skal du bruge almindelig pottejord, ganske som du plejer. Når du sætter planter i jorden, vil det drænende lag lede vandet væk og give mere luft til planternes rødder, og i sidste ende vil du få en mere sund og kraftig vækst.

lecakugler

Som udgangspunkt skal der altid være drænhul i bunden af krukkerne, så overskydende vand let kan løbe væk.

Lecakugler som jordforbedring

Lecakugler er en god og billig måde at skabe ekstra luftig jord omkring dine planters rødder. En god og luftig jord i potter og krukker er et af de afgørende forhold, når du vil sikre den bedste trivsel for dine planter.

Ved at blande en smule leca i pottejorden, bliver jorden så tilpas drænet, at der ikke samler sig vand omkring planternes rødder. Det kan skabe dårlige vækstbetingelser og i sidste ende forårsage at plantens rødder rådner, og planten derfor dør.

Den lette og luftige jord sørger for at rødderne for gode betingelser til at vækste, og det vil resultere i flottere og større planter.

Det er dog vigtigt at understrege, at leca kugler ikke frigiver næring og forbedre ikke jorden i den forstand. Her skal du i stedet bruge naturgødet jordforbedring.

Lecakugler til dekorative formål

Lecakugler kan også bruges som pynt og udsmykning både ude og inde. De små, brune lecakugler er særdeles dekorative og kan bruges som et smukt afsluttende lag oven på jorden i havens krukker og potter.

Læg f.eks. et lag på ca. 5 cm i tykkelse rundt om planterne. Det vil give en flot og elegant overflade i dine krukker eller altankasser. Det tynde lag lecakugler vil samtidig være med til at holde fluer og andre insekter væk fra plantejorden, da laget forhindrer, at insekterne kan lægge æg i overfladen.

Kan lecakugler bruges i hele haven?

Når nu lecakuglerne har så gode jordforbedrende egenskaber, kan de så ikke bruges overalt i hele haven?

Jo, det kan du i godt, og lecakuglerne vil have de samme gavnlige egenskaber, som de har i krukker, potter og højbede. Desværre vil det være et temmelig dyrt projekt at gå i gang med, og derfor afholder det mange fra at kaste sig over opgaven.

Hvor mange lecakugler / blandingsforhold til jordforbedring i haven

Hvis du alligevel vil forsøge dig – eventuelt med et lille stykke af haven eller med nogle enkelte bede – er fremgangsmåde ret simpel, men meget effektiv.

Det øverste lag jord skal blandes med med lecakugler i forholdet 1 del leca til 3 dele jord. Lecakuglerne arbejdes lettest ind i jorden ved at hælde et lag leca ud og begynde at vende jorden med en spade. Efter kort tid er lecakuglerne fordelt, og du har fået den fineste og mest luftige jord til dine planter.

Lecakugler til byggeri

Lecakugler i løs vægt og støbt som blokke har i mange år været brugt i byggerier verden over. Lecakugler har særdeles gode kapillarbrydende og isolerende egenskaber, som netop er to kvaliteter, der altid efterspørges i forbindelse med opførelse af bygninger.

Lecakugler er kapillarbrydende

Lecakugler kan bl.a. udlægges i et tykt lag oven på jorden, inden der støbes et betongulv. Det tykke lag lecakugler skaber et luftigt lag, som forhindrer, at vand fra undergrunden kan suges op og skade byggeriet.

En stor fordel ved at bruge lecakugler er, at kuglerne fordeler sig jævnt over underlaget, og det er meget let at lave en plan flade, der kan bygges videre på.

Lecakugler er isolerende

De luftige lecakugler fungerer tillige som et varmeisolerende lag under gulvet, hvilket giver en ekstra god grund til at bruge leca. Med de moderne isoleringskrav er leca ikke altid nok til at opfylde reglerne alene, så tjek altid de gældende regler i bygningsreglementet.

Leca anvendes også som den nederste kant af vægge, hvor den del af væggen, der ligger under jordoverfladen, er opbygget af isolerende lecablokke.

Er du klar til at bruge lecakugler i haven?

Nu har du fået en masse viden og gode idéer til, hvordan du kan bruge lecakugler til praktisk jordforbedring eller til mere dekorative formål.

Uanset om du skal bruge leca til det ene eller det andet formål, vil du kunne glæde dig over dette meget alsidige materiale og alle dets anvendelsesmuligheder – god fornøjelse.

Læs evt. også disse inspirerende indlæg:

Vores liste over bedste krydderurter til vindueskarmen

Den store guide om spagnum

Primula – Plantevejledning

Citrontræ – Den store guide

FAQ

Kan Leca kugler suge vand?

Leca kugler suger ikke vand, som mange fejlagtigt tror.

Hvad kan leca kugler bruges til?

Leca kugler bruges til at forbedrer jordens struktur, som tillader bedre gennemstrømning af luft, vand og næring. Derudover bruges leca kugler og som dræn i bunden af højbede og krukker, så planternes rødder ikke drukner og rådner. I forbindelse med byggerier bruges Leca også som underlæggende lag inden der støbes beton. Til sidst kan leca kugler også bruges til dekorative formål.

Er der forskel på leca kugler?

Der findes Leca kugler der er coatede med en overfladebehandling, der gør dem vandafvisende. Ligeledes findes der ikke-coatede Leca kugler.

Er det alternativer til leca kugler?

Du kan, i stedet for Leca kugler, bruge eksempelvis ærtesten som dræn i bunden af et bed. De vil ikke have samme effekt i haven, som leca kugler har, men til almindeligt dræn kan man godt bruge ærtesten. Du kan også bruge jordforbedring eller kompost til at forbedre strukturen i din plantejord.

1 kommentar

  1. Hej.
    Vi har oplevet misfarvninger af fliser og murværk som jeg tror stammer fra det lega der ligger som dræn i potter.
    Er der noget som kan bruges til rengøring? selv ikke nanosvampe tager farven ved rengøring af en malet væg på en altan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove