Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
behandling af sneskimmel

Sneskimmel i græsplænen

Har du problemer med sneskimmel, eller snepest som det også kaldes, så læs med i dette indlæg hvor vi kigger på hvordan man forebygger og behandler sneskimmel.

Hvad er sneskimmel?

Sneskimmel er en sygdom, som er en forholdsvis almindelig svampesygdom, der ofte plager græsplænerne ved de private husstande. Sneskimmel ses også ofte på golfbaner efter de hårde vintermåneder, især på banernes greens.

Som navnet antyder, ses denne sygdom oftest i forbindelse med vintermånederne, hvor plænen er dækket til i sne. Symptomerne på sneskimmel ses dog først når sneen smelter og man igen kan se græsplænens tilstand.

Sneskimmel kan skabe både store og små områder med døde pletter på græsplænen, som typisk er dækket af et hvidt lag smuds i de udsatte områder.

Sneskimmelsvampen angriber typisk kun under snedække, da forholdene her er helt ideelle for svampens trivsel. Den angriber især når vi har langvarige perioder med kulde, fugt og snedække.

Sneskimmel kan også opstå, såfremt plænen er dækket i et tæt lag blade, i en lang periode med kulde og fugt. Snepest trives ligeledes i plæner med få græsarter og med meget dødt materiale.

Sneskimmel

Forebyggelse af sneskimmel

Det er muligt at forebygge mod sneskimmel, ved blandt andet at gøre sin græsplæne vinterklar og undgå at fremme de forhold som sygdommen trives i.

Sådan undgår du sneskimmel:

  • Fjern nedfaldne blade som ligger i bunker.
  • Fjern dødt materiale i efteråret – kan evt. gøres i forbindelse med vertikalskæring og udlæggelse af topdressing i august / september måned.
  • Brug græsfrøblandinger med både mange forskellige og modstandsdygtige græssorter til både nysåning og eftersåning.
  • Undgå unødvendig trafik på snedækkede græsplæner, da det komprimerer sneen.
  • Ved sidste klipning af græsplænen, bør man sigte efter en højde på ca. 5 cm.
  • Sørg for at græsplænen er godt drænbar – kan vand ikke trænge ordentligt ned i jorden, er plænen mere udsat for sneskimmel.
  • Undgå skygge på græsset, eller brug speciallavede blandinger af græsfrø til skyggefulde forhold.

Bekæmpelse af sneskimmel

Er man så uheldig at have en græsplæne, som allerede er ramt af sneskimmel, er findes der kun en metode til at udbedre de ramte områder.

græsplæne angrebet af sneskimmel
Sneen er endelig smeltet og vi går de dejlige forårsmånederne i møde, men hov græsplænen ser da ikke ud som den gjorde i efteråret, hvad gør vi nu?

Først fjernes alt skimmelbelægning og alt det døde græs, hvilket bør kunne klares med en rive og lidt knofedt. Fjern gerne græsset i en zone af ca. 10-20 cm. omkring de udsatte områder.

Når alt sneskimmel og dødt materiale er fjernet, skal områderne topdresses med en god plænedressing. Når plænen er dækket af et jævnt lag plænedressing, skal der udlægges nye græsfrø.

Det anbefales af bruge græsfrø af høj kvalitet, som indeholder græssorter der spirer og etablerer sig hurtigt. Her kan 4-i-1 eftersånings græsfrøene fra Turfline anbefales.

Der findes desværre endnu ikke noget mirakelmiddel, der blot kan sprøjtes på græsplænen og genoplive de grimme områder med sneskimmel.

Undgå brug af svampegift eller lignende

Det kan være fristende at gå ud og købe gift til græsplænen, for at bekæmpe det sneskimmel som plager ens græsplæne. Det er dog langt fra en god ide, da disse gifte i langt de fleste tilfælde vil gøre mere skade end gavn.

Disse giftprodukter har det med at ødelægge den naturlig balance i jorden under plænen, eller sagt på en anden måde, så forringer det kvalitet af det øverste muldlag.

Man kan være heldig at svampegift kan holde plænen fri for sneskimmel, men på samme tid skaber et overforbrug af gift en grobund for nye og flere angreb af sneskimmel og mange andre sygdomme i græsplænen.

FAQ

Hvad er sneskimmel?

Sneskimmel er en sygdom, som er en forholdsvis almindelig svampesygdom, der ofte plager græsplænerne ved de private husstande. Sneskimmel ses også ofte på golfbaner efter de hårde vintermåneder, især på banernes greens. Sneskimmel skaber større eller mindre døde pletter på græsplænen, som typisk er dækket af et hvidt lag smuds i de udsatte områder. Sneskimmelsvampen angriber typisk kun under snedække, da forholdene her er helt ideelle for svampens trivsel. Den angriber især når vi har langvarige perioder med kulde, fugt og snedække.

Kan man forebygge sneskimmel?

Det er muligt at forebygge mod sneskimmel, ved blandt andet at gøre sin græsplæne vinterklar og undgå at fremme de forhold som sygdommen trives i. Det gør man bl.a. ved at fjerne blade og løv fra sin græsplæne, samt undgå trafik unødig trafik på græsplænen, når den er dækket af sne.

e-remove