Lindetræ til haven – Sorter, udplantning og pasning

Lind er et kønt og taknemmeligt træ, som kan bruges på et utal af måder. Du kan brygge te af lindetræets hvidgule blomster, du kan blande de spæde lindeblade i salat og du kan give husets Emil et stykke lindetræ med i værkstedet – det er nemlig meget let at forarbejde.

Men mest interessant for haveejere er nok, at lindetræet hurtigt udvikler sig til et smukt, tæt træ, at det trives, hvor andre træer giver op, og at insekterne elsker lindetræets blomster. Læs her, hvordan du får held med et lindetræ i haven, og hvad du skal være særligt opmærksom på.

Hvor kommer linden fra?

Linden er hjemmehørende i Danmark og har vokset her i knap 10.000 år. Før i tiden var lindetræet faktisk det dominerende træ her i landet, men fordi det kan bruges til så mange ting, er der ikke mange tilbage. Nu er det mere almindeligt at finde et lindetræ i haven eller langs alléer.

Ordet lind betyder blød, og træet har sit navn efter sin inderbarks bast, som netop er blød og bøjelig. Man brugte i gamle dage basten til snor og tovværk, og det ældst kendte danske fiskenet, er flettet af lindebast. Linden kaldes også kærlighedens og glædens træ på grund af de hjerteformede blade.

Hvad bliver lindetræ brugt til?

Selve træets ved er let at arbejde med og ikke så stærkt. Det er godt til træfigurer, men ikke til bordplader. Til gengæld var sørøvernes træben formentlig lavet af lind, fordi lindetræ er ekstremt modstandsdygtigt overfor fugt. Både lindens blomster og blade kan spises og du kan brygge te af de tørrede blomster. Teen skulle være godt for alskens ting fra stress til hovedpine og luft i maven.

Bier og andre insekter elsker lindens blomster, der dufter fint i april og maj, og linden er et af de få træer, der bestøves af insekter og ikke af vinden. Ved at plante et lindetræ hjælper du altså den hastigt svindende insektbestand og dermed naturen. Der er altså mange gode grunde til at få et lindetræ i haven.

LÆS OGSÅ: Sommerfuglelavendel – Den smukke og insektvenlige staude

Hvordan ser linden ud?

Linden har hjerteformede blade med savtakkede kanter. Bladene danner som regel en tæt krone. Træet er robust og kraftfuldt og kan blive 30 meter højt. Det tager dog mange år. Linden springer ud i april-maj og blomstrer en gang om året i juli-august.

Blomsterne er hvidgule og dufter af honning. Frugterne er små runde nødder, der sidder 3-4 stk. samlet. Lindens krone er ægformet og stammen kort og tyk, mens grenene er regelmæssigt fordelt.

Hvilke arter findes der?

Der er cirka 25 arter af lind. Fire af dem findes i Danmark, mens kun to er hjemmehørende her. En tredje art, parklind, mener man er en naturlig hybrid af de to andre og er importeret ind i landet, men trives fint her. Sølvlind er ligeledes importeret. Lindetræer laver mange hybrider, og derfor er antallet af arter et cirkatal.

Hvad du skal vælge, når du skal have et lindetræ i haven, afhænger af, hvor stort et træ, du gerne vil have og hvor hurtigt, det skal vokse.

Småbladet lind (Tilia cordata)

Småbladet lind kaldes også skovlind og er den mindste af de tre danske lindearter. Derfor er dens blade også mindre. Småbladet lind bliver omkring 25 meter højt med en 20 meter bred krone. Barken er først gul med rød lysside, men med tiden bliver den ru og grålig. Bladenes overside er mørkegrøn, mens undersiden er blågrøn. Den vokser cirka 30 cm. om året i højden og bredden.

Storbladet lind (Tilia platyphyllos)

Storbladet lind er et meget brugt allé-træ. Barken er først spredt behåret og grøn med en rødlig lysside. Med tiden bliver den mørkegrå med svage furer. Bladenes overside er håret og mørkegrøn medbleggrøn underside, der også er behåret. Træet bliver 30 meter højt med en 20 meter bred krone. Det vokser 45 cm. i højden om året og 30 cm. i bredden.

Parklind (Tilia europaea)

Parklind kaldes også kejserlind. Barken er først grøn, eventuelt med en rødlig solside. Med tiden bliver den ru og grålig. Bladene er matgrønne på oversiden med en lysere underside. Den bliver 30 meter høj med en 15 meter bred krone. Årligt vokser den 40 cm. i bredden og 30 cm. i højden. Arten opstod formentlig i Centraleuropa.

Sølvlind (Tilia tomentosa)

Sølvlindens stammer oprindeligt fra Syd- og Centraleuropa. Træets bark er først gråfiltet og grøn, men med tiden bliver den mørkegrå og får fine furer. Da sølvlinden ikke er hjemmehørende i Danmark, modnes dens frugter sjældent her.  Bladenes overside er mørkegrøn og glat, mens undersiden er lysegrå. Træet bliver 30 meter højt med en 20 meter bred krone. Det vokser 40 cm. i højden årligt og 30 cm. i bredden.

Plantning af lindetræ i haven – guide

Linden (Tilia cordata) er vigtig for insekterne. Af den grund er det en god idé at plante et lindetræ i haven solitært – for sig selv – så insekterne har nem adgang. Men det er ikke et krav, for træet kan godt trives tæt på andre træer. Du kan også sagtens plante dit træ ud til en vej, da det fint tåler eventuel luftforurening og vejsalt.

Lindetræet kan godt lide sol, men kan også trives i halvskygge. Træet tåler både frost, vind og skygge. Lind kan trives i de fleste slags jord, men kan ikke tåle meget leret jord, hvor vandet ikke kan dræne væk.

Sådan graver du det rette hul

Hullet, som dit træ skal gro i, skal være en halv gange større end den potte, du har købt det i. Dybden skal være det samme som potten. Jorden skal optimalt være 2/3 god havejord og 1/3 organisk jordforbedring. Jorden, der dækker træets rødder skal holdes fri for græs og ukrudt, da næringen ellers ikke når ned til træets rødder.

Pas på dybden

Når du skal plante dit lindetræ i haven, må du ikke sætte det for dybt. Man skal kunne skimte rodudløberne, når jorden er lagt på. Hvis du planter det dybere, risikerer du at barken på stammen er konstant våd, og så dør dit træ.

Når jorden er lagt på, tramper du den til, så træet står fast. Sæt en eller to støttepinde ved træet og bind det op. Hvis dit træ hele tiden bliver vrikket med af vejr og vind, kan det ikke fæstne sine rødder. Støttepindene sikrer, at træet får mulighed for at få fat.

LÆS OGSÅ: Opbinding af nye træer (vejledning)

Hvilke problemer kan træet få?

Linden er modstandsdygtig overfor sygdomme, men kan som alle andre træer blive angrebet af mider, bladlus og bladhvepse. Det kan få træet til at se hærget ud, men træet går ikke til. Men lindebladhvepsen kan til gengæld gøre stor skade på især et ungt eller svækket lindetræ i haven.

Som navnet antyder, kan lindebladhvepsen godt lide lind, men den kan også gå til angreb på eg, birk, pil, hassel og bøg. Det er ikke hvepsen som sådan, der skader træet, men hvepsens larver. Den voksne bladhveps ser ikke ud af noget særligt. Den er sort og mindre end en centimeter. Hvepsen lægger omkring 10 æg på hvert blad og et par uger siden kommer larverne til verden.

Snegleagtige larver

Larverne er 10-12 mm lange og sneglelignende. De er gennemsigtige, så man kan se deres grønne maveindhold. De spiser det meste af bladet, men lader nerverne være, så bladet ser skeletteret ud. På en sæson kan larverne helt afløve et lindetræ i haven.

Hvepseangreb er forholdsvist almindelige, men storbladet lind bliver ikke angrebet så meget som småbladet lind.

Tag kampen op mod lindebladhvepsen

Der er forskellige ting, du kan gøre, for at bekæmpe lindebladhvepsen. Et ungt træ kan du dække med en akryldug i det tidlige forår. Så kan hvepsen ikke lægge sine æg. Er hvepsene først landet, skal der håndkraft til. Du skal fjerne og destruere alle angrebne blade i forsommeren.

For at gøre det lettere for dig selv, kan du give træet en kraftig spuling først. Det kan få en del larver til at falde til jorden. Som en ekstra sikkerhed kan du sætte limbånd rundt om stammen på dit lindetræ i haven. Det forhindrer de overlevende larver i at kravle ned og forpuppe sig og vende tilbage med æg næste forår.

Vil du gerne gå kemisk til værks, har insektsæbe en god virkning på larverne. Diatomejord eller fossilt kiselmel, som bruges mod myrer, kan også bruges i kampen for at beskytte dit lindetræ i haven.

Alternativer til Lindetræet

Hvis du er i tvivl om, om du skal have et lindetræ i haven, kan du se og læse om andre muligheder her:

Ferskentræ – Læs mere

Birketræ – Læs mere

Pæretræ – Læs mere

Blommetræ – Læs mere